U.S. President Donald Trump meets North Korean leader Kim Jong Un at the Capella Hotel on Sentosa island in Singapore June 12, 2018. Kevin Lim/The Straits Times via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY FOR EDITORIAL USE ONLY.NO RESALES.NO ARCHIVES.
Aldrig har en præsident lydt så naiv og blåøjet. Og samtidig risikeret at udløse et verdensomspændende rustningskapløb. For pludselig giver det nu igen god mening for alverdens tyranner at satse alt på atombomber. Nuklear afskrækkelse er vejen frem. Stik modsat de floromvundne ord.
Aldrig har en amerikansk præsident udtrykt en så ukonkret, dagdrømmende og fluffy form for ønsketænkning, som da Donald J. Trump tirsdag formiddag følte sig forsikret om, at Nordkorea vil nedruste sit atomarsenal. Han har ligefrem fået svagere garantier end sine forgængere. Reelt er intet forandret, andet end – og nok så spektakulært – at Trump tilsyneladende er begyndt at have tiltro til totalt uforpligtende ord fra fjender af den frie verden.
Hvis det ikke havde været netop Donald Trump, som udtalte de troskyldige forhåbninger om nedrustning efter et på alle måder totalt syret topmøde med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, i Singapore, ville han selv have hånet, spottet og latterliggjort budbringeren for at være ubrugelig, tossegod og en komplet idiot: Donald Trump ville have hylet sit alter ego ned fra podiet.
Men verdenshistorien udvikler sig uberegneligt i disse år: I dag tirsdag d. 12. juni er Trump trådt frem som en endnu større drømmer end forgængeren Barack Obama. Og en endnu større diplomat, vil nogle måske mene: Uden større humanitære kvababbelser mødtes Trump med lederen af verdens mest brutale og ufrie land. De hyggede sig bare – i timevis sammen på et luksushotel.
På dagens opsigtsvækkende topmøde mellem Donald Trump og Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, underskrev de i venlig og lidt drengeagtigt hvalpet forsoning et dokument, der ikke rummer nogen som helst reel forpligtelse. Papiret rummer kun drømme. Naive drømme. Hvis det ikke var virkelig virkeligt, ville man ikke kunne tro, at det var den samme præsident, som for få måneder siden skrottede en langt mere håndfast nedrustningsaftale med Iran.
I aftalen, der blev underskrevet tidligt i morges (dansk tid), hedder det: ”Præsident Trump og formand Kim gennemførte en omfattende, dybtgående og alvorlig meningsudveksling om spørgsmål i forbindelse med etableringen af et nyt forhold mellem De Forenede Stater (USA) og Den demokratiske folkerepublik Korea (DPRK), og formand Kim Jong-un bekræftede igen sin faste og urokkelige forpligtelse på en fuldstændig afvikling af atomvåbnene på den koreanske halvø.”
Kodeordet er ”bekræftede”, for rent juridisk og realpolitisk indeholder aftalen absolut intet nyt. Trump fik således ikke mere håndfaste garantier, end tidligere amerikanske præsidenter har fået i indtil flere aftaler helt tilbage fra 1994. Mest konkret er fire hovedpunkter, som hver især kan lyde lovende, men som altså i substansen kun er en bekræftelse af gamle aftaler, mest åbenlyst i punkt tre, som lyder: ”I en bekræftelse af Panmunjom-aftalen af 27. april 2018 forpligter DPRK sig til at arbejde hen imod en fuldstændig afvikling af atomvåben på den koreanske halvø.”
I skarp kontrast til Iran-aftalen, der er bygget op omkring verificerbare kontrolmekanismer for faktisk nedrustning af atomarsenalet – og som Trump altså har trukket Amerika ud af, fordi den ifølge ham er alt for uforpligtende – har USA nu underskrevet en tom hensigtserklæring, som folk i Pyongyang allerede må sidde og klaske sig på lårene af grin over.
Spøgefugle på sociale medier gør da også allerede grin med, at aftalen med den formelle titel ”Fælles udtalelse fra præsident Donald J. Trump fra De Forenede Stater og formand Kim Jong-un fra Den Demokratiske Folkerepublik Korea ved topmødet i Singapore” er mindre håndfast over for udvikling af atomvåben end selv brugervilkårene til iTunes. Ja, brugervilkårene til iTunes er mere eksplicitte om brugen af atomvåben end den nye Singapore-udtalelse.
Når man opdaterer iTunes skal man således acceptere mere vidtgående sanktioner: ”Du accepterer også, at du ikke vil anvende disse produkter til formål, der er forbudt i henhold til amerikansk lovgivning, herunder, men ikke begrænset til, udvikling, design, fremstilling eller produktion af atomvåben og missiler eller kemiske eller biologiske våben.”
Så langt er formand Kim Jong-un fra Den Demokratiske Folkerepublik Korea ikke engang blevet tvunget. Tværtimod har dagens topmøde vist, at det kynisk set var en helt rigtig beslutning for det nordkoreanske regime at satse på atomoprustning. For netop ved at udvikle og afprøve de mest bestialske masseødelæggelsesvåben har Nordkoreas leder Kim Jong-un opnået dødelig respekt – og nu diplomatisk anerkendelse fra verdenssamfundet.
Læren af Singapore er kontant og enkel for despoter i dagens verden: Sats alt på at udvikle atomvåben. Start et hovedløst rustningskapløb, og gerne på direkte bekostning af din egen befolkning. For kun besiddelsen af dommedagsvåben giver ørenlyd. Og når først du har bomben, tør ikke engang Trump gøre noget.
The Donald har indtaget mange og skiftende roller, men dagens optræden – næsten som en birolle ved siden af Kim Jong-un – er ganske ny: Efter netop at have lagt sig ud med sine historiske allierede i Canada og Europa, havde kun de færreste forventet, at USA’s præsident ville springe ud som verdens mest godtroende fjols. Men det er sket, og det er rigtigt uhyggeligt. Skræmmende. /Lars Trier Mogensen