Boris Becker var en cool tysk tennisspiller med en knaldende hård serv som sit primære våben. Man kan ikke tage hans seks Grand Slam-titler fra ham, og at han i en alder af blot 17 år i 1985 vandt Wimbledon-finalen i fire sæt over Kevin Curren. Det var stort, ja, historisk – for at bruge et af ugens mest fortærskede ord. Okay, da Becker blev lidt ældre, var der rod i privatlivet, et barn blev undfanget i et kosteskab, men han fik i hvert fald en masse børn, som han i dag, hvor han har rundet de 50 år, lader til at være rigtig glad for – hvilket hans 227.000 følgere på Instagram jævnligt kan forvisse sig om.
Men manden med de tykke, tykke lokker, de lyse øjenvipper og det let fårede ansigt er også en kæmpe klovn. Selv efter han er blevet voksen, har han åbenbart svært ved at kende forskel på rigtigt og forkert. Boris Becker har tjent mange penge, men sidste år på denne tid blev han erklæret personligt konkurs. Det kan sådan set ske for enhver.
Her til morgen skriver flere britiske medier imidlertid, at han gudhjælpemig påberåber sig diplomatisk immunitet, fordi han siden april har været sportsattaché – eller ‘sportsambassadør’ – i den Centralafrikanske Republik (CAR), som må rangere som en af Afrikas sørgeligste stater med væbnede konflikter, et gigantisk antal fordrevne borgere og menneskerettighedskrænkelser af en anden verden. Ifølge Associated Press siger Becker, at han ”faktisk er forpligtet” til at påberåbe sig diplomatisk immunitet, og at han gør det ”for at få ende på denne farce”. Om sin ”diplomatiske rolle” som sportsambassadør i CAR siger han, at han ikke kan se, hvorfor den ikke skulle være lige så god og vigtig som for eksempel en militær- eller en handelsattachés. Det er godt nok et long shot – et uanstændigt long shot og simpelthen for idiotisk. Men idioti – særligt på de bonede gulve – er oppe i tiden.
Einsteins dagbog
Den teoretiske fysiker Albert Einstein (1879-1955) var også tysker, men han fik sat et lidt større aftryk på verdenshistorien end sin rødhårede, konkursramte landsmand. Efter at nogle af Einsteins dagbogsoptegnelser fra 1922-23 gennem diverse mediers omtale er røget ud til en større offentlighed, er han også kommet i fedtefadet – en shitstorm 63 år efter sin død. Der er folk, som i ramme alvor snakker om, at vi nu skal til at ”boykotte” Albert Einstein.
For var Einstein, der engang har sagt, at ”racisme er en sygdom blandt hvide mennesker”, i virkeligheden racist? Som det hed i en overskrift i The Guardian forleden: ‘Einsteins rejsedagbøger afslører ‘chokerende’ xenofobi’. Et sted omtaler han nemlig de kinesere, han så i Kina i 20’erne, som ”beskidte”, ligesom han bemærkede, at ”kinesere sidder ikke på bænke, mens de spiser, men på hug, ligesom europæere gør, når de forretter deres nødtørft i skovbunden”.
På Kinas sociale medier kommer nutidens spillevende kinesere imidlertid gamle Einstein til undsætning. På Weibo, som er en slags kinesisk Twitter, skriver en bruger, at Einstein bare var rejst til Kina på det forkerte tidspunkt, fordi den kinesiske republik (grundlagt 1912) stadig var ung. ”Kineserne var presset af sult, krig og fattigdom. Hvordan skulle det kinesiske folk kunne vinde Einsteins respekt?”
Og så er der en britisk humorist, som forløsende skriver på Twitter, at han er ”chokeret og rystet over at opdage, at en mand født i 1879 engang har haft holdninger, som er uacceptable i et moderne samfund”. Han tilføjer: ”Nuvel, hvordan får vi bedst indført et forbud mod denne ‘relativitetsteori?’”.
Nej, Einstein er god nok. Men Boris ‘Boom Boom’ Becker får altså en nedadvendt tommelfinger herfra. Hvis han skal have diplomatisk immunitet, må han flytte til den Centralafrikanske Republik. /Oliver Stilling