This handout picture taken on June 22, 2018 off the coast of Libya and received from the German NGO "Mission Lifeline" shows migrants boarding a container ship of Danish shipping company Maersk Line after they were rescued from a shipwrecked vessel at sea. Five migrants died and nearly 200 were rescued off the coast of Libya while trying to cross the Mediterranean to Europe in two boats, the Libyan navy said on June 23, 2018. Italy said that it would seize two rescue migrant ships, adding that they were "illegally" flying the Dutch flag. The ships Lifeline and Seefuchs, of the German NGO Mission Lifeline and Sea Eye, "will be seized by the Italian government and directed into our ports" to launch an investigation into their legal status, announced Italy's infrastructure minister Danilo Toninelli. / AFP PHOTO / Mission Lifeline e. V. / Danilo CAMPAILLA / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Mission Lifeline e. V. / Danilo Campailla- NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS
Det må have været temmelig dramatisk, da det danske containerskib ‘Alexander Maersk’ fredag morgen klokken 4.30 samlede 113 migranter i havsnød op fra Middelhavet. Ifølge bladet Søfart var ”den 155 meter lange feeder” fra 1998 på vej fra Misurata i Libyen til Malta, da den italienske søredningstjeneste sent torsdag aften i henhold til Havretskonventionen (UNCLOS) henstillede til, at kaptajnen ændrede kurs for at redde migranterne.
Havretskonventionen er dejlig ligetil: Skibe, der sejler for flag, er forpligtet til at hjælpe folk på søen, som er kommet i nød. Der er ikke noget at rafle om, og selv om der ikke nødvendigvis fandtes konventioner på området, så er havets folk ikke i tvivl om, hvad der er det menneskeligt rigtige at gøre. Det kunne jo være en selv. ”Det sidder dybt i alle søfolk,” som professor i menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Institutet i Lund Thomas Gammelft-Hansen siger til DR.
Men så alligevel; der findes folk, som vil blæse konventioner og moralnormer et stykke. Italiens nye indenrigsminister Matteo Salvini fra det stærkt højreorienterede parti Lega udtalte fredag til Der Spiegel, at ”vi kan ikke tage imod en eneste mere. Tværtimod. Vi vil af med nogle stykker”.
Et regelsæt
Men hvad siger Danmark så? ‘Alexander Maersk’ er jo ligesom vores skib. Søndag var Lars Løkke Rasmussen (V) i Bruxelles til – meget apropos – et hasteindkaldt minitopmøde i EU om migration, og her tog nyhedsbureauet Ritzau fat i ham. Som dansk statsminister kan man sige meget om sådan en redningsaktion. For eksempel, at det var heldigt, at der var et dansk skib i nærheden, og gudskelov at ingen af de nødstedte kom noget til, og det er vi stolte af. Men det eneste, som Ritzau citerer Løkke for, er de her tre bidder:
”Der er et helt klart regelsæt for det her.”
”Det er sådan, at ‘Alexander Mærsk’ på anmodning – på anmodning – fra den italienske kystvagt har taget folk om bord.”
”Og derfor forestiller jeg mig heller ikke andet, end at Italien lever op til de forpligtelser, man har efter international ret.”
Her må man konstatere, at statsmanden Lars løkke Rasmussen bevidst vælger at benytte sig af et pauvert og iltfattigt vokabularium. Han accentuering af, at det danske containerskib samlede flygtningene op ”på anmodning”, er bemærkelsesværdig; som om det havde været naturligt at sejle forbi, hvis ikke der lige havde været et regelsæt under Havretskonventionen at forholde sig til.
Signalværdien er i hvert fald den modsatte af den, som Sveriges tidligere statsminister, den borgerlige Fredrik Reinfeldt, gav udtryk for i et interview om flygtningesituationen med Politiken i 2014: ”Hvad betyder ordet ’nok’?” spurgte Reinfeldt. ”Er Sverige fyldt op? Er Norden fyldt op? Er vi for mange mennesker? Vi er 25 millioner mennesker, som bor i Norden. Jeg flyver ofte rundt over det svenske landskab. Det vil jeg anbefale andre at gøre. Der er uendelige marker og skove. Der er så meget plads, man kan tænke sig. De, der hævder, at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt op.”
2014 var før Europas store migrantkrise i sommeren 2015. Måske ville Reinfeldt belægge sine ord anderledes i dag? Næppe, forhåbentlig, og der er da også eksempler på politiske ledere anno 2018, som holder fast i en inkluderende og menneskelige sprogbrug. Jeremy Corbyn, formand for Labour i Storbritannien, for eksempel. Søndag lagde han en lille video ud på Twitter med sine oplevelser fra et besøg i Za’atari-flygtningelejren i Jordan, hvor der bor 80.000 mennesker, som er flygtet fra den syriske borgerkrig. Jovist – videoen er også en veldrejet reklame for politikeren Corbyn, men han dehumaniserer ikke flygtningene. Han omtaler dem som ressourcestærke individer, som ikke har fortjent at leve under så kummerlige forhold. ”Det er kreative folk med ambitioner og ideer, og deres børn ønsker at få en anstændig fremtid”. Der har vi nøgleordet. Anstændighed. Anstændighed over regelsæt. Man kan godt tale sådan, uden at det koster stemmer.
Her til morgen lå ‘Alexander Maersk’ stadig for anker syd for den sicilianske havneby Pozallo, mens besætningen afventer videre instrukser. Den italienske kystbevogtning har ladet fem personer komme af borde, heriblandt børn og en gravid kvinde. Så er der 108 tilbage. /Oliver Stilling