It-koks: Den syge sundhedsplatform styrtbløder stadig

Der er opstået hård konkurrence om, hvilke offentlige it-projekter der diskvalificerer sig selv som de mest katastrofalt udførte og inkompetent håndterede i de senere år: De lærde skændes fortsat om, hvorvidt det allerværste har været EFI (SKAT’s inddrivelsessystem), PolSag (Politiets sagssystem), Rejsekortet eller Digital Tinglysning. Alle fire fejlslagne it-systemer har kostet svimlende beløb og direkte svækket den offentlige service.

Men et femte kollaps presser sig på og kandiderer nu til titlen som det mest uduelige og måske ligefrem livsfarlige it-projekt: Sundhedsplatformen. For i modsætning til de fire andre flops kan problemerne med det nye digitale registreringssystem i Region Hovedstad og Region Sjælland ende med at koste liv. Data forsvinder i systemet og patienter efterlades uden behandling.

Helt konkret faldt indberetningerne af f.eks. ambulante patienter med 34 pct. på først Herlev og Gentofte Hospital og dernæst med ca. 37 pct. på Rigshospitalet – Glostrup, da Sundhedsplatformen blev taget i brug. Efter den første fase med indkøring er antallet af ambulante patienter, der behandles i Østdanmark, stabiliseret på et niveau, der er ca. 5-10 pct. lavere end før Sundhedsplatformen. Digitaliseringen har ganske enkelt skabt øget ineffektivitet og lavere produktivitet.

I sidste uge konstaterede Rigsrevisionen i sin stærkt kritiske beretning, at ”Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig”.

Statsrevisorernes formand Peder Larsen skærper kritikken: ”Det er næsten rystende læsning fra ende til anden. Man kan jo ikke tro, at professionelle folk er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne i Region Hovestaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører”.

Grænsen til amatører? Det er meget hårde, ja, brutale ord fra en ellers besindig mand som statsrevisor Peder Larsen. Han sætter tilmed to streger under konklusionen med næsten endnu mere nådesløse ord: ”Man må desværre konkludere, at borgerne i Region Hovedstaden har fået et dårligere sundhedsvæsen.”

En episk forretningsplan

En lang række læger har længe kritiseret Sundhedsplatformen endnu mere nådesløst, særligt har det været kritiseret, at regionernes lægesekretærer – som tidligere stod for den konkrete journalisering – blev afskediget, før it-systemet overhovedet havde vist sig blot nogenlunde funktionsdueligt.De praktiske stabsfunktioner blev sparet væk i håbefuld forventning om gevinster ved fremtidige effektiviseringer. Men arbejdsgangene kollapsede.

Som en direkte parallel til sammenbruddet i Skat, hvor antallet af menige medarbejdere også blev nedjusteret kraftigt i forventning om digitaliseringens lyksaligheder, er Sundhedsplatformen blevet skubbet i gang uden den fornødne bemanding. Og da systemet så viste sig ikke at fungere optimalt, var der ingen til at rette manuelt op på fejlene. I stedet skal højtlønnede speciallæger nu bruge en stor del af deres arbejdstid på sekretærfunktioner.

Da Sundhedsplatformen blev købt for 2,8 mia. kr. af det amerikanske firma Epic var der ellers ingen grænser for, hvor fantastisk, ja, episk, det nye patientjournal- og registreringssystem ville blive. Konsulenthuset Oleto udarbejdede en hyper-optimistisk business case for Sundhedsplatformen, og konklusionen var lovende: I perioden 2016-19, mente Oleto, ville Region Hovedstad kunne høste gevinster på mellem 6,6 og 10,5 mia. kr.

Problemet var blot, at det var for godt til at være sandt. Alt for godt. I virkelighedens verden har Sundhedsplatformen samlet set kostet skatteyderne i hovedstadsregionen et stort og tilmed stigende milliardbeløb. Ud over indkøbsprisen på 2,8 mia. kr. løber den økonomiske værdi af færre patientbehandlinger op i flere hundrede millioner. Blødningen er endnu ikke stoppet.

Endnu ingen konsekvenser

Regionsrådsformand i Hovedstaden, socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen vil ikke garantere, at problemerne med Sundhedsplatformen nu er rettet op, ej heller undskylde, at it-systemet blev rullet i gang uden tilstrækkelige test på forhånd:

”Jeg kan ikke stille nogen garantier, og vi politikere har i dette tilfælde bestilt et meget stort it-system, som skulle afløse de mange problemer, vi havde med de gamle systemer, der ikke delte data og ikke var effektive nok,” sagde Sophie Hæstorp Andersen 25. juni i debatprogrammet ‘Det Røde Felt’ på Radio24syv.

I programmet understregede regionsrådsformanden, at hun ikke mener, at der er noget odiøst i, at der er blevet ”truffet beslutninger på et ufuldstændigt grundlag”. Sophie Hæstorp Andersen pointerede samtidig, at ”det er gammel viden”, som Rigsrevisionen har udrullet i deres nye beretning. Hun ville dog ikke udelukke, at forløbet kan få personalemæssige konsekvenser, når regionsrådets forretningsudvalg skulle mødes et par dage senere.

Indtil videre har den fejlbehæftede, dysfunktionelle og ekstremt dyre implementering af Sundhedsplatformen ikke haft reelle konsekvenser – for andre end de tusindvis af patienter, som ikke er blevet behandlet rettidigt. Og på den måde sluttes ringen til de fire andre it-fiaskoer, som også ramte borgerne langt hårdere end de formelt ansvarlige embedsmænd og politikere.

Evnen til at lære af fejl og inddrage erfaringerne fra tidligere, når nye digitale eksperimenter rulles ud i stor skala, er endnu ikke blevet kodet ind i den offentlige forvaltning i Danmark. Intet tyder på, at nye – og desværre ganske forudsigelige – sammenbrud ikke vil kunne ske i samme omfang, næste gang en offentlig myndighed vil forsøge at spare penge på forskud ved at digitalisere snirklede arbejdsgange med alt for få medarbejdere.