Selvstændig tænkning i en højere sags tjeneste

Tommy Ahlers, landets nye uddannelses- og forskningsminister (og spritnye medlem af ”Danmarks liberale parti”, Venstre), var sådan set imod Søren Pinds planer om en ny filosofikum-uddannelse på universitetet. Det vil sige: Han var imod, indtil han var for. Først syntes han, at det lød ”højpandet” og udflydende, men efter at have læst den rapport, som en ministeriel ‘inspirationsgruppe’ offentliggør i dag, har han skiftet mening.

Det er der meget godt at sige om. Med de mange klæge lovforslagstosserier, som flere af hans ministerkolleger og partifæller har iværksat de seneste år (her tænker vi i særdeleshed på udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen), er det rart at se en Venstre-minister, der er i stand til at læse en rapport og slutte en selvstændig konklusion, som ikke går på tværs af sund fornuft eller kolliderer med almindelig etik og gængse moralnormer.

Ideen om et nyt filosofikum-studie opstod som en løselig idé i Søren Pinds hoved sidste år, før han følte sig ”tømt” og stadig var uddannelses- og forskningsminister. Det var noget med at gøre dannelse til omdrejningspunkt for de videregående universitetsuddannelser, så de studerende ville være ”klædt på til at indtage fremtidens job”, som det blev formuleret. I november nedsatte Pind så en inspirationsgruppe, som han skibede af sted med disse ord:

”Målet er at indføre et fælles dannelsesforløb på universiteterne, der bygger videre på klassiske byggesten inden for filosofi, historie og etik. Det kan eksempelvis være at fordybe sig i Grundtvig og den kritiske sans eller at forstå Kierkegaard og drøfte det indre valg om, hvordan man vil være som menneske. Men dannelsesforløbet skal også tage livtag med fremtidens udfordringer inden for naturvidenskab og teknologi, så eksempelvis humanister får en basal forståelse for naturvidenskabelig tænkning. Erkendelse og kritisk tænkning er et første skridt mod innovative dimittender.”

Det lød jo fint, men der var delte meninger om det – også her på Føljeton. Det unge medlem af redaktionen, som rent faktisk havde læst filosofi på universitet inden for de seneste år, var nok den, der havde den klareste mening om tiltaget:

”Det er en skandale. Det er en rigtig god idé med et filosofikum, men det her ender helt forfærdeligt,” skrev han til os andre i en ikke tidligere offentliggjort besked. ”Jeg hader, at filosofikummet skal trækkes ind i en ‘moderne kontekst’. Det er totalt misforstået. Det bliver et overgangskursus mellem gymnasium og universitet, hvilket er at gøre grin med begge institutioner,” skrev han til os andre og fortsatte: ”Ideen med et filosofikum er, at det handler om filosofi, fordi filosofi ikke selv er en videnskab, men grundlaget for al anden videnskab, og altså skal sørge for, at de studerende kan sætte deres viden ind i en lidt større kontekst. Og nu er det ingen filosoffer i udvalget. Urg!”

 Blår i øjnene?

I dag foreligger resultatet af inspirationsgruppens arbejde så. I den anledning har Kristeligt Dagblad opstøvet en lektor i filosofi, Morten Ebbe Juul Nielsen fra Københavns Universitet, som også er kritisk indstillet, idet han mener, at sådan et fag vil blive for overfladisk og et hadefag for mange studerende. Han synes, at det er bedre ”slet ikke at lære de studerende om etik end at lære dem en lille smule om etik”. Hans ræsonnementet er, at hvis man bare stikker dem tre forelæsninger om etik, ”og derved giver dem et falsk billede af, at nu har de forstået etik”, så er det ”at stikke folk blår i øjnene”.

Måske. Tommy Ahlers siger til samme avis, at han glæder sig over, hvor konkret inspirationsgruppens rapport er. ”Jeg synes, at det giver så meget mening som samfund at stoppe op og diskutere, om det er noget, vi lige skal tænke lidt mere over. Hvad er egentlig universiteternes rolle? Hvad er den studerendes rolle på et universitet?”

Inspirationsgruppen, hvis formand er prorektor Berit Eika fra Aarhus Universitet, har en forhåbning om, at filosofikum også kan gøre det klart for alle, hvad der forventes af en studerende. Større klarhed på det punkt kan spille ind i et helt andet tema, som ligger Ahlers på sinde, nemlig den massive stress, som rammer mange studerende.

”Det har virkelig påvirket mig, hvor mange studerende, der føler sig stressede. Det fører til, at vi må tænke mere over, hvordan vi lærer unge at navigere i det her. Der er ikke nogen snuptagsløsninger. Vi kan ikke bare give de studerende to måneder mere at blive færdige på, så er den klaret. Men jeg tror, der er brug for at arbejde med, hvordan vi får givet de unge noget mere robusthed og sendt signaler om, at de godt må bruge tid på deres studium,” siger Ahlers.

Amen. I den her sag er Føljeton på ministerens side. ”Last og brast” ville nok være at tage munden for fuld. ”Samme side” går an. /Oliver Stilling