Det obskure medieforlig

Natten til fredag blev regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige med Dansk Folkeparti om et medieforlig for  2019-23. I et helt snævert perspektiv er der gode nyheder for sådan nogle som os her på Føljeton – de digitale medier. Nede på side 7 i det notat, som Kulturministeriets embedsapparat sendte ud i nat, fremgår det, at forligspartierne ”for at sikre platformsneutralitet” ønsker, at internetbaserede nyhedsmedier bliver omfattet den momsfritagelsesordning, som trykte aviser nyder godt af.

Det er klart, at det har betydning for udviklingen af digitale kvalitetsmedier i Danmark, at digitale medier som eksempelvis Føljeton og Zetland, der er de mest toneangivende nye medier af slagsen, med et trylleslag får 20 pct. flere midler at rutte med. Man kan dog med en vis ret spørge, om ikke Mette Bock (LA) eventuelt skulle have skubbet netop spørgsmålet om momsfritagelse videre til den næste kulturminister – med henvisning til inhabilitet. For Zetland, der begyndte at udkomme som nyhedsmedie i marts 2016, vil en momsfritagelse gøre en forskel på millioner af kroner. Det er dem vel undt – vi er fans – men hvordan man end vender og drejer det, er en af Zetlands fire stiftere Mette Bocks egen datter. Det er formentlig en situation uden fortilfælde i kulturministerielt regi.

Det manglende modsvar

Når det er sagt, er der flere elementer i medieforliget, som er bizarre. Allerede i notatets andet afsnit nævnes det, at ”danske medier får hård international konkurrence fra store udenlandske aktører såsom Google, Facebook og Netflix”. Det er rigtigt og åbenlyst for enhver.

Derfor er det påfaldende, at der i forliget ikke præsenteres et ordentligt svar på, hvad man skal stille op med netop disse ”udenlandske aktørers” tiltagende dominans. Kulturministeren mener åbenbart, at det er et effektivt våben mod Google, YouTube osv. at sprede ressourcerne. Men er det det? Der stilles ingen nye krav til tv; ingen krav om, at DR eller TV2 skal målrette tv mod børn og unge.

Det er i hvert fald ikke et modsvar at udbyde en ny digital radiokanal med hovedsæde vest for Storebælt, som skal formidle kultur og spille klassisk musik. Sådan som medieudbuddet er i dag, er det et tiltag, der grænser til det obskure.

Sund radiostation splittes op

Så er der hele sagen om Radio24syv. Man kan sige meget om radiokanalen, som blev lanceret at Per Stig Møller (K), da han var kulturminister i 2010 (og man kan jo skrue væk, når morgenfladen for 117. gang bruger Naser Khader som sandhedsvidne eller ekspert), men original og ekstremt konceptuelt stærk har den været. [Full disclosure: Flere af Føljetons stiftere laver eller har lavet radio for Radio24syv].

Derfor er det helt meningsløst, at Dansk Folkeparti, der længe har opfattet kanalen som en sten i skoen, er kommet igennem med sit krav om at flytte den til Vestdanmark: Hele administrationen og halvdelen af redaktionen skal flyttes. Som Radio24syvs direktør Jørgen Ramskov udtalte til Politiken her til morgen: ”Jeg savner fortsat en forklaring på, hvorfor en radio, der fungerer godt, skal splittes ad.” Normalt er der i hvert fald brug for lidt mere end et hævnmotiv for at gøre den slags. Det er tæt på at være politisk makværk.

Helt overordnet var det også tragikomisk at høre kulturministeren sige, at nedskæringen af DR med 20 pct. frem mod 2023 er en ”styrkelse af kulturen” – hvilket, forstår man, i sidste ende skal indgå i bolværket mod de store techgiganter. Men nedskæringer i den størrelsesorden kan ikke være en styrkelse af kulturen. Hvis man vil styrke kulturen, så skal man gøre det ved at styrke kulturen. /Oliver Stilling