Nyhedsanalysen
Weekendnyhed - onsdag
Onsdag faldt der dom i danmarkshistoriens største bestikkelsessag, den såkaldte Atea-sag, da sagens syv tiltalte alle blev kendt skyldige i anklagerne om bestikkelse. Efter næsten 40 retsmøder tildelte Retten i Glostrup it-virksomheden Atea en bøde på 10 millioner kroner, mens de syv tiltalte fik fængselsdomme (nogle af dem dog betingede). Hårdest gik det ud over Region Sjællands tidligere it-driftschef René Clausen, som retten beskrev som hovedmanden. Han fik et år og seks måneders ubetinget fængsel. Firmaets tidligere koncernchef Claus True Hougesen blev idømt 10 måneders fængsel. Han plejer venskabelig omgang med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og har via et andet selskab, 3A-it, doneret 34.000 kroner til Løkkefonden i 2015. Torsdag oplyste Løkkefondens direktør, at fonden vil returnere donationen. Lars Trier Mogensen beskrev sagen i Føljeton.
…–