Ledelsen i Danske Bank har hidtil forsøgt at holde myndigheder og offentligheden hen med slesk tale og portvin. Forsøgt at undskylde og angre. Og indtil videre er topledelsen faktisk lykkedes med at slippe af krogen. Men nu går den ikke længere, forhåbentligt.
For bag facaden har Danske Bank medvirket til at hvidvaske sorte penge i et omfang, der er stort set uden fortilfælde. Danske Bank er ansvarlig for én af Europas største svindelsager. Her til formiddag er kursen på Danske Bank-aktier styrtet ned. Siden årsskiftet er aktien faldet med i alt næsten 20 procent. Og intet tyder på, at nyhederne vil blive bedre for Danske Bank i den kommende tid.
Berlingske kan via et datalæk afsløre, at pengestrømmene gennem Dansk Banks estiske filial er dobbelt så store, som først beskrevet – helt oppe på anslået 53 mia. kr. Og hvad værre er: Danske Banks ledelse har kendt til, at milliarder af sorte penge er blevet kanaliseret ulovligt ind i Europa fra Rusland. Dokumenterne viser således, at i alt 28 mia. kr. er ført gennem 20 hemmelige konti – et beløb, der skal lægges oven i de 25 mia. kr., som allerede er blevet optrevlet tidligere på året.
”Enhver kompetent hvidvaskefterforsker ville være kommet til den konklusion, at der var tydelige indikationer på hvidvask, der burde være rapporteret til myndighederne. Selv på et meget tidligt tidspunkt burde alarmklokkerne have ringet på en række områder i banken,” siger den erfarne britiske hvidvaskekspert Graham Barrow til Berlingske.
De 20 nye konti – som er knyttet til firmaer med navne Diamonds Forever International Ltd., Argenta Systems Ltd., Megacom Transit Ltd., Castlefront LLP, og Jawdom Services Corp, og som altså er blevet brugt i Danske Banks estiske filial – er alle registreret i skattely-lande som Panama, Belize og de Britiske Jomfruøer. De hidtil hemmeligholdte konti har dog postadresse i Moskva, og samtlige konti har også forbindelser til den omfattende russiske-korruptionssag, Magnitskij-komplekset.
Europa-rekord i hvidvask
Indtil videre har afsløringerne af systematisk svindel i Danske Bank ikke fået alvorlige konsekvenser for Danske Bank-ledelsen eller ejerne, skønt Finanstilsynets afgørelse klart viser, at adm. direktør Thomas Borgen har været vidende om det lyssky aktiviteter meget tidligt i forløbet. Finanstilsynet kan imidlertid ikke gøre meget mere end blot at påpege problemerne.
Inden den seneste afsløring skrev debatredaktør på Finans.dk, den altid skarpe Magnus Barsøe: ”De mange veldokumenterede svigt er så graverende, at det kun bør være et spørgsmål om tid, før bagmandspolitiet (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) rejser en sigtelse. Hvis sigtelsen fra bagmandspolitiet udebliver, så er det vanskeligt at se, hvornår man nogensinde skal sigte en bank for medvirken til hvidvask”.
Konstateringen er kun blevet endnu mere påtrængende i dag: Hvis Bagmandspolitiet i Danmark ikke meget snart rejser sigtelse mod topledelsen i Danske Bank, er det svært at se, at vi overhovedet har en retstilstand, når det gælder organiseret svindel med sorte penge.
Danske Bank nærmer sig en tvivlsom rekord. Den dansk-estiske hvidvaskning-skandalen presser ind på en foreløbig tredjeplads over hidtil velestimerede bankers medvirken til fup, humbug og kassesvig: Tilbage i 2014 blev den franske storbank BNP Paribas idømt en milliardbøde for at medvirket til hvidvask af 56 mia. kr., altså kun lidt mindre end Dansk Bank. Og sidste år tog tyske Deutsche Bank prisen i en sag om hvidvask for 64 mia. kr., og fik massive bøder i både USA og Storbritannien.
Danske Bank er ikke længere kun Danmarks største bank, men altså også én af de globale storbanker, der nu er med oppe i svindlernes Champions League.
Minister skærper kursen
Et lille, men bestemt ikke ubetydeligt lyspunkt er, at den nyudnævnte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) – der i forrige uge afløste partifællen Brian Mikkelsen på posten – har skærpet kursen markant over for Danske Bank og ligefrem lægger op til kontant afregning..
Kort efter sin tiltræden skrev Jarlov krigerisk på Twitter: ”Danske Banks hvidvaskning i Estland er en skamplet og skandale. Jeg har endnu ikke overblik over, hvilke handlemuligheder jeg har som minister, men jeg kan garantere, at jeg ikke kommer til at holde hånden over dem”.
En skamplet, ja, dét er en påfaldende præcis beskrivelse af Dansk Bank – det engang så hæderkronede pengeinstitut, som blev reddet af skatteyderne med bankpakkerne i kølvandet på finanskrisen i 2008-9. Dengang havde Danske Bank spekuleret komplet uansvarligt i bl.a. Irland, og balancerede på kanten af bankerot. Sidenhen er det kun blevet værre, viser det sig nu.
Selvjustits er tydeligvis ikke effektivt nok for en bank som Danske Bank. Fristelsen til snyd er ganske enkelt for stor, da forretningsprincipperne tilsyneladende er til salg til gangstere og sidegadevekselerer. I første omgang må Bagmandspolitiet træde i karakter og rejse sigtelse mod Danske Bank, og dernæst må også erhvervsminister Rasmus Jarlov gøre alvor af truslerne og stramme grebet om banksektoren.
Det vil være en kæmpe provokation og hån mod almindelige bankkunders retsfølelse, hvis Danske Banks adm. direktør Thomas Borgen ikke ender med at blive straffet. /Lars Trier Mogensen