(ARKIV) Internetkampagnen #MeToo bliver nu til en fysisk manifestation i Danmarks to største byer. Det er initiativet "Aldrig din skyld", der kæmper mod voldtægt og voldtægtskultur, der har indkaldt til #MeToo markeringen lørdag d. 28 oktober 2017. På trods af at 80 procent af danske kvinder oplyser, at havde været udsat for sexchikane, bliver stort set ingen sager ført ved domstolene, viser ny undersøgelse. Det skriver Ritzau onsdag den 19. oktober 2017. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
Hvis man har haft sit hoved alle andre steder end i medierne det sidste års tid, vil man formentlig blive en lille smule skræmt af politiets opgørelse over sexforbrydelser i de første tre måneder i 2018. Næsten 4.000 anmeldelser er der kommet ifølge Rigspolitiets opgørelse, og det er altså lige lidt mere end i hele 2017, så man kunne måske godt blive nervøs for, at landet helt stander i våde og horder af sexforbrydere hærger gennem by og land, men det er kedeligt nok ikke tilfældet.
Tallet dækker nærmere over en ændret kultur og en bevidstgørelse, og at der særligt i digitale sexforbrydelser er kommet en større forståelse for grænser. Det er nemlig særligt sager på internettet, der får tallet til at stige så voldsomt. Hævnporno og sædelighedsforbrydelser på nettet, hvor man distribuerer børneporno eller filmede voldtægter, er tidoblet i forhold til 2017, hvor den såkaldte “Umbrellasag” tegner sig for 1.000 anmeldelser alene.
Men også antallet af sexforbrydelser i den fysiske verden er steget kraftigt, og her er det lidt mere uklart, hvad stigningen skyldes. I alt er 1.400 sager blevet anmeldt til politiet i de tre første måneder af 2018, hvilket er en stigning på 31 pct. fra 2017, men ifølge Helle Jacobsen, der er programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder fra Amnesty International, handler det hovedsageligt om den øgede fokus, der er kommet på seksuelle krænkelser i kølvandet på #metoo-bevægelsen, forklarer hun til Politiken.
Politiet er af naturlige årsager ikke klar med en statistik, der viser antallet af sigtelser og domme ved de pågældende anmeldelser, men som en tendens tillader vi os at se den eksplosive udvikling som en positiv udvikling. Det lyder måske lidt bagvendt, men uanset udfaldet af anmeldelserne peger alt i retningen af, at ofrene for seksualforbrydelser har fået en klarere bevidsthed om grænser, et større mod, en større vilje til at anmelde og en lettere adgang til politiet. Det er kun positivt.
Der er stort set ingen sager om falske voldtægtsanklager i Danmark, men der er naturligvis en række sager, hvor offer og gerningsmand misforstår hinanden, og hvor det som udgangspunkt aldrig har været tanken at krænke nogen. Før den gruppe også er blevet bevidstgjorte og har forstået budskabet, er det dog svært kun at være glad for en udvikling, der tæller 4.000 anklager om sexforbrydelser – det er stadig for mange. /Lasse Lavrsen