Nyhedsanalysen

Topmøde i Helsinki eller vand på Mors? Donald eller Dorrit?

Plus. Sådan fik du din sommerferie I en ikke så fjern fortid var ferie kun for de rigeste og sommerhuse, musikfestivaler, og charterture fandtes ikke. Danmarks første ferielov fylder 79 i år.Arkivfoto: Sommer i Danmark. Havnebadet bag Fisketorvet i København tirsdag den 11. juli, 2017.. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)

Det er i sandhed højsommer i Danmark og så endda weekend. Det er over 25 grader i hele landet, og medmindre du er i turistbranchen, elendig til at klappe ferie af med dine kollegaer eller arbejder for Føljeton, så skulle du meget gerne være i selve kernen af det, drømme er lavet af, når man tale om ferie. Du skulle gerne være heeeeeelt neede i gear nu.

Derfor vil vi altså heller ikke belemre dig unødigt med Putin og Trumps nervepirrende topmøde denne weekend, om krisen i Syrien, VM i fodbold eller sprækkerne i den europæiske union. Du skal nok få lejlighed til at dykke ned i det, hvis du absolut vil, men vi kommer kun til linke til det og berører det som en oversigt. Ellers vil vi altså fatte os i korthed, ikke trænge os på og så for øvrigt fortælle jer om en nyhed, vi faldt over i Morsø Folkeblad, der på mange måder matcher det humør, vi selv er i.

Det er den legendariske Dorrit Glintborg (Radio Limfjord fra 1987 til 2013, Morsø Folkeblads Ugeavis 2016-), der har været på spil igen, og denne gang har hun været nede i Nykøbings gågade (“Danmarks mest u(t)rolige gågade”, som sloganet lyder) og besøge Telia-butikken.

“Uden mad og drikke, duer helten ikke,” begynder Dorrit Glintborg og fortsætter:

“Det gamle ord er så sandt, som det er sagt, og ikke mindst væsken er da i denne sommervarme vigtig at huske på.”

Og nede i Telia-butikken har de taget det alvorligt, for her har man opstillet et par store tanke med koldt vand til kunderne. Eller det vil sige, indrømmer Glintborg, “faktisk er de store vanddunke i forretningen året rundt,” men det stopper ikke hendes historie, der godt kunne have været sluttet her, for det viser sig, at kunderne drikker mere om sommeren, når det er varmt, end “når vinterkulden banker på udenfor”. Og så slutter artiklen også af med et lille svirp med halen:

“Kunderne er glade for det kolde vand, hvor man endda har valgmuligheder: Man kan tappe koldt vand, eller man kan tappe iskoldt vand.”

Dorrit Glintborg har også selv stået for det tilhørende fine billede af “Jack Egeberg og Allan Markvorsen ved de populære vandtanke.”

Vi synes, der er mange fine lag i historien, og vi kan godt lide en sommer, hvor der ikke sker så meget. Også selv om der i virkeligheden gør, men man skal altså huske at holde lidt ferie en gang mellem. Prøv det på. Det føles rart, gør det ikke? /Lasse Lavrsen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12