Kinesisk designer: Hvor er vildskaben, Danmark?

ECCO er dyrt og fashionabelt i Kina, hvor det danske skomærke rangerer på niveau med verdensomspændende luksusbrands. Ecco har mere end 1000 butikker i Kina, er massivt til stede på Kinas populære sociale medie, WeChat og har fået den kinesiske stjerne-skuespillerinde, Liu Tao, i folden som såkaldt ‘brand ambassador’.

Skofirmaets produkter er omfattet af den særlige kinesiske skat på luksusvarer, som gør det yderst rentabelt for kinesere at købe skoene i Danmark. Særligt røde ECCO-sko hitter blandt kinesiske kunder for tiden, siger de i flagskibsbutikken på Strøget i København. Og så Helsinki-modellen, som er en klassisk sort herresko i læder.

“Mentaliteten blandt kinesere er nogle gange, at hvis én toneangiven person forelsker sig i en sko, skal alle mulige andre også have den,” siger butikschef, Lise Hansen fra et mødelokale i butikken, mens lastvogne med fulde studenter buldrer gennem sidegaden. Ved siden af butikschefen sidder 32-årige Fei Busch. Udover at være en god sælger, som hendes butikschef understreger, er hun født og opvokset i Kina. ECCO har haft kinesisk talende ansatte i deres danske butikker i 10 år.

“Når de kinesiske kunder finder ud af, at jeg taler sproget, stiller de hundredvis af spørgsmål,” siger Fei Busch og griner.

“Men det er normalt i Kina. De forventer et højt serviceniveau.”

I dette afsnit af vores kineser-føljeton kigger vi på tøj og sko og kinesisk kundeadfærd. Særligt ECCO’s ‘Flagship Store’ i København er populær blandt kinesere, da en flagskibsbutik er kendetegnet ved at have det største udvalg på hylderne. Når de kinesiske kunder ser, at der på nogle modeller står ‘Made In China’ på de danske sko, kan de ifølge butikschefen godt blive skeptiske, indtil de får at vide, at skoene er produceret på ECCO’s egne fabrikker i Kina.

Indimellem kan der opstå en hektisk stemning, når en stor gruppe af kinesiske turister frekventerer butikken, fortæller Lise Hansen.

“Det går tjept, og kineserne taler nogle gange højt og i munden på hinanden. Men flere af vores kinesiske kunder er begyndt at komme i mindre grupper og har ikke så travlt. Der er kommet mere ro på,” siger hun.

Fei Busch supplerer: “Kinesere ved godt, at de kan være lidt højlydte, hvis de bliver engagerede og er mange sammen. Hvis lydniveauet bliver for højt, siger jeg det til dem.”

Shanghai-stilen

Fei Busch er født i Tingda, som ligger cirka mellem Shanghai og Beijing. Der er – ikke overraskende – forskel på mentaliteten blandt de kinesiske kunder, fortæller hun. Kinesere fra Beijing taler eksempelvis ikke lige så højt som kinesere fra Shanghai.

“Shanghai er en speciel by. Jeg kan genkende kinesere fra Shanghai, så snart jeg ser dem. De taler højt og hurtigt, stiller mange spørgsmål og køber ikke altid så meget. De går gerne op i toldfri rabat og kroner og ører. Kinesere fra landet og de mindre byer har en mere afdæmpet stil” siger hun.

Med dét sagt smutter vi ud på butiksgulvet, hvor 30-årige Jiang Yangling står og kigger på lædersko. Han er klædt i grønne shorts, badesandaler og t-shirt fra Fila. Han er på forretningsrejse og har været i København en uge. Det er første gang, han er uden for Kina, han bor ved Nyhavn og er glad for atmosfæren i byen. Her er færre mennesker end i Kina, siger han. Med oversættelseshjælp fra Fei Busch spørger jeg, hvad der har været hans bedste oplevelse på turen til Danmark.

“Carlsberg-øl. De er stærkere og smager anderledes end Carlsberg i Kina,” siger han. Øl har Jian Yangling fået en del af den sidste uges tid, bekræfter han og smiler. Jeg fik ikke spurgt, hvor han var fra i Kina, men Jian Yangling talte i hvert fald ikke synderligt højt eller lignede en, der havde travlt.

En tysk turist med rygsæk og et kort over København i hånden står og kigger forundret på seks kinesiske kvinder, der taler højt og i munden på hinanden, mens de vifter med ECCO-sko i hænderne. Den ene af dem kommunikerer med en kvinde via videoopkald på hendes telefon, mens hun holder en grå håndtaske foran skærmen. Nogle minutter senere står alle seks foran kassen, mens de sender en byge af spørgsmål til Fei Busch. En norsk kvinde, der sidder på en læderbænk og prøver sko, kigger mod kassen og griner.

De seks kvinder var fra Shanghai, fortæller Fei Besch. De skulle alle have den samme taske.

“De stod og talte om, hvordan man beregner prisen fra euro til kinesiske yuan. De ville ikke have varer, der står fremme i butikken. Taskerne skulle være frisk fra lageret.”

Kinesisk couture

Nu skal det ikke kun handle om ECCO og kinesiske kunde-stereotyper. I Kina kan moden også blive endnu mere flamboyant end ECCO. En sommerdag mødte jeg ved et tilfælde en kinesisk haute couture-designer i Ny Østergade i Københavns indre by. Qi Gang gik sammen med en dansk-kinesisk kvinde og var klædt i sorte læderstøvler, et sort bomuldssæt med blomster på, en sort læder-rygsæk og store solbriller med spejlglas. Han skulle videre fra København senere på eftermiddagen, men jeg fik ham overtalt til at lade mig stille ham et par spørgsmål.

Qi Gang er inviteret til Danmark af Copenhagen Fur. Hans kvindelige selskab oversætter. Det hele går stærkt, og hun har ikke mødt Qi Gang før i dag, men hjælper den kinesiske designer rundt i byen på foranledning af hendes bror, som ejer et kinesisk rejsebureau.

Det danske pelsmærke er en kæmpe ting i Kina, og Copenhagen Fur er de bedste til pels i hele verden, fortæller han.

– Hvordan ser du på dansk mode?

“Han synes, Danmark er meget simpelt modemæssigt. Ikke så meget vildskab,” siger Qi Qangs lokale guide.

– Burde dansk mode være vildere?

“Haha!” De griner begge to.

“Han synes, at Danmark er et ‘happiness land’. Her er meget hygge. Når han er i Paris, er der mere luksus, mere fashion.”

Qi Gang er en “Top 10-designer” i Kina og har vundet en “Golden Award”, som er en af de vigtigste priser inden for design i landet. Han kan blandt andet ses på den røde løber til filmfestival i Cannes og Berlin i selskab med kinesiske filmstjerner. I et mindre utilstrækkeligt interview end ovenstående fortalte Qi Gang til Hong Kong Fashion Extravaganza i 2012 blandt andet:

“Mode handler for mig om konflikter og modpoler. Du er nødt til at have karakter for at gøre dig bemærket. Jeg har elsket at tegne, siden jeg var lille. Da jeg læste børnebøger som barn, tænkte jeg på måder at ændre figurernes tøj og give dem accessories. Min favoritdesigner er Karl Lagerfeld; den type fashionguru, jeg selv håber at blive. Jeg bruger mit arbejde til at promovere kinesisk æstetik. Mine designs er farverige og sexede. Det er vigtigt at være sexet og samtidig inkorporere kinesiske elementer i international design. Japanske designere er bredt anerkendt internationalt. Jeg ser mode som en afspejling af den generelle magt i et land. Da Kina bliver mere og mere magtfuld, tror jeg det samme vil ske for kinesisk design.”