Jagttrofæ: Vildsvinehoved på væg.
I flere år end det er rart at tænke på, har Dansk Folkeparti været eneleverandør af den store politiske sommerhistorie – sommerbomben, kan vi kald den. Vi taler om temaet, der i juli måned stjæler toppen af avisernes forsider og skaber mange dumme minutter i tv-nyhedernes sendeflader. Mens de fleste politikere holder ferie, og der er dvaletilstand på Christiansborg, har DF-toppen historisk været villige til at gå den ekstra mil for at skabe gylden og gratis medieomtale. Men efter at Venstre og Socialdemokratiet i det store hele har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik, er det, som om partiet er faldet af på den. Denne sommers store mediehistorier med Dansk Folkepartis udsmattede grisebassestempel på, har virket ufrivillige – ja, endda ufrivilligt komiske – og moroen nåede en foreløbig kulmination i denne uge.
Et hegn fuld af huller
Lad os tage vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse først og så gå direkte til Pia Kjærsgaard i Island bagefter. Tidligere i år blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at et 70 kilometer langt hegn langs grænsen til Tyskland ville kunne holde afrikansk svinepest ude af landet for at beskytte dansk svineeksport for 11 milliarder kroner. ”Det er en supergod dag for alle,” udtalte en svineproducent ved navn Mogens Dall dengang.
Men efter at forslaget har været igennem forskellige styrelser, står det klart, at man af hensyn til det øvrige dyreliv ikke kan lave et hegn uden huller. For hver 50-100 meter (!) vil der være et mindre hul på 20×20 cm til de små dyr, mens der vil være cirka 20 større åbninger, så store dyr som ulve og hjorte kan passere. Prøv selv at visualisere det – evt ved at tegne en streg på et stykke papir.
Man skal simpelthen være idiot for synes, at det stadig giver mening. Som den populære naturvejler Morten DD skrev på Twitter: ”Nu sker det: Min hjerne imploderer! Man laver et vildsvinehegn. Med indbyggede faunapassager. Til vildsvin. Det er det pureste N-O-N-S-E-N-S.” Seniorforsker og biolog på Aarhus Universitet Morten Elmeros sagde det mere diplomatisk til DR: ”Når vildsvin møder et hegn, vil de instinktivt følge hegnet, indtil de finder en åbning. Det vil de gøre over temmelig lange afstande og blive ved indtil hegnet ender, og så har man problemet.”
Men – og her kommer det sjove: Den person, som holder allermest krampagtigt fast i det åbenlyst åndede og omsonste vildsvinehegn, er formanden for miljø- og fødevareudvalget på Christiansborg. Hun hedder Pia Adelsteen og er også folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. ”Vi forventer, at hegnet kan holde vildsvinene ude,” sagde hun. Men tilføjer så et lille smuthul: ”Vi ved det dog ikke hundrede procent.”
Udvandring i Island
Den anden af ugens store politiske historier, som Dansk Folkepartis ellers velsmurte kommunikationsapparat ikke har haft kontrol over, er den om Pia Kjærsgaard, der som formand for Folketinget var inviteret til Islands parlament Altinget for at holde hovedtalen i anledning af 100-året for Islands suverænitet. Piratpartiet, der er Islands tredjestørste parti, havde valgt at boykotte arrangementet; en politiker med Pia Kjærsgaards menneskesyn er bare ikke lige deres kop te.
Tillige valgte en enkelt islandsk politiker at udvandre under Kjærsgaards tale, nemlig socialdemokraten Helga Vala Helgadóttir. ”For mig har det ikke noget at gøre med de danske parlament,” forklarede hun senere til Politiken. ”Min aktion var kun rettet mod Pia Kjærsgaards måde at tale og handle på, hendes hadtale og hendes arbejde for diskrimination mellem mennesker. Hun kan ikke bare gemme sig bag sin status som formand for det danske folketing.”
Det sjove er, at Pia Kjærsgaard faktisk ikke bemærkede protesterne. Det ved vi fra hende selv: ”Stemningen under hele arrangementet var virkelig god. Der var ingen demonstrationer, men da jeg så Politikens historie og er blevet ringet op siden af pressen, der ønsker en sensation, må jeg bare sige: Hold da op, hvad sker der omkring mig?” udtalte hun nemlig til samme avis.
Straks Kjærsgaard fik nys om, hvad der faktisk var sket for næsen af hende, skyndte hun sig at smide Dansk Folkepartis yndlingskort, offerkortet. Det var vel en refleks. Hun skyndte sig at kalde Piratpartiet ”et ligegyldigt parti” og med formuleringer, der lød som en svada, der kunne være leveret af Yvonne fra Olsen-banden, slog hun fast, at her var hun, uskyldige Pia, kommet til Island ”i min egenskab af formand for Folketinget og for at repræsentere Danmark på en festdag” og holde ”en tale blottet for partipolitik, og så kommer der alle de elendige bemærkninger om mig, som jo dermed rammer hele Danmark. Det er hovedrystende”. Hun kaldte også de islandske partier for ”uopdragne”.
Og pludselig ser man så tydeligt, hvad de hele tiden også har anglet efter inde i DF-toppen: accept, simpelthen. Ikke engang en fin titel som formand for Folketinget gør en forskel. ”Ved de overhovedet, hvad der foregår i deres søsterpartier ude i verden?” lød Kjærsgaards fortørnede kommentar til de islandske socialdemokrater. ”Havde det været Mette Frederiksen, var det i hvert fald ikke sket, for hun mener jo nogenlunde det samme som mig.” Ja, det er sørme ubarmhjertigt. /Oliver Stilling