Frygt og bæven midt i ferien

Husker du den der Mickey Mouse-historie fra et af Anders And-bladene i 80’erne, hvor Mickey og Fedtmule forsøger at holde Sorte Slyngel (eller var det Sorteper og hans hjælper Lusk?) væk fra deres hus efter mørkets frembrud? De to venner er ikke selv hjemme, men de ved, at faren lurer, så de arrangerer et sindrigt system af snore og kabler med påmonterede dukker i menneskestørrelse, som så bevæger sig lettere mekanisk frem og tilbage som silhuetter inde bag ruden, mens høj musik spiller fra en grammofon. Sorte Slyngel skumler; hos Mickey og Fedtmule er der ikke bare nogen hjemme – der er simpelthen fest og glade dage hver aften.

Vi tænker på Mickey og Fedtmules anordning, hver gang vi går forbi et hjem, hvor lyset brænder i alle stuer ud mod gaden, selv om der tydeligvis ikke er nogen hjemme. Nogle gange må det næsten være for nemt at være indbrudstyv.

I en artikel fra 2016 fortæller en forhenværende en af slagsen til Ekstra Bladet, at det første ”man” kigger efter, er lys i vinduerne, cykler, biler og så videre. Men ”er man rigtig fræk, så går man lige op i den lokale sportshal og griber en bunke brochurer˚, som man tager med hen, før man ringer på. ”Hvis de åbner, så siger man, at man kommer fra sportsklubben og spørger, om de ikke har nogle børn, der skal starte til fodbold. Åbner de ikke, så ved man, at de ikke er hjemme”.

En anden tidligere indbrudstyv, en Martin Rasmussen fra Taastrup, der har 7-800 indbrud på samvittigheden, fortæller i et klip fra 2015 på TV2’s hjemmeside, at spisetid er det bedste tidspunkt at begå indbrud på. ”For klokken 19 ser far fodbold, mor står i køkkenet, og børnene larmer på børneværelserne. Familien er fuldt optaget af alt muligt, og det er det perfekte setup for en tyv. Entré- eller bryggersdøren er ikke låst, så der er fri adgang til bilnøgler, pung og kontanter, og familien hører ingenting.”

Det er jo den rene svir. Professionen virker nærmest tillokkende (altså hvis alle andre karriereplaner glipper).

Men der er færre indbrud

Alligevel viser spritnye tal fra Rigspolitiet, som DR skriver om her til morgen, at antallet af indbrud er det laveste i 10 år. Der er et sket et fald på 35 pct. – fra 20.000 anmeldelser i første halvår af 2008 til 13.000 i samme periode i 2018. Politiet mener selv, at det skyldes et godt samarbejde mellem politi og borgere.

13.000 indbrud lyder sådan set af meget, men man ville også kunne argumentere for, at det ikke er noget særligt, slet ikke i forhold til hvor mange hjem, der egentlig er at begå indbrud i. Men kigger man på artiklerne og tv-indslagene om emnet, kan man se, at både presse og politi svælger i det her i ferieperioden. De får ens stille, almindelige liv til til at lyde som en kriminalroman. Få naboen til at slå græsset, fylde din skraldespand og ”holde øje med mistænkelige hændelser omkring din bolig”, kan man læse af gode råd. Og ”sig hej til fremmede folk: det kan afskrække, hvis de fremmede er potentielle indbrudstyve”.

Er alle ikke potentielle indbrudstyve? Måske er det netop det lille falske ”hej” fra en fremmed husejer med mistænksomme, sammenknebne øjne, der animerer den potentielle indbrudstyv til endelig at tage fat.

Det hele handler om den luftige begreb ‘tryghed’. Og det er vel også derfor, at TrygFonden tidligere i år gik ind i et samarbejde med blandt andre Det Kriminalpræventive Råd om mere tryghed i hjemmet. ”Indbrud i eget hjem er noget af det, der påvirker danskernes tryghed allermest i negativ retning,” udtalte TrygFondens direktør, Gurli Martinussen, dengang til DR.

I samme artikel kan man i øvrigt læse denne mærkværdige sætning: ”En undersøgelse viser, at to ud af tre indbrudstyve har oplevet at blive opdaget af en nysgerrig nabo”. Gad vide, hvad det er for en undersøgelse.

Heldigvis er der én stemme i hele dette morads af frygt og bæven, som maner til besindighed. ”Man skal absolut ikke bruge sin ferie på at bekymre sig,” udtaler Karsten Risvig, der er politiassistent og fagkordinator hos Københavns Vestegns Politi. /Oliver Stiling