Hvem skal udfordre Trump?

Hvis man følger amerikansk politik, går der sjældent mange dage i træk, hvor man ikke tænker, at ‘nu kan der da ikke gå længe inden Donald Trump bliver væltet som præsident.’ Specialanklager Robert Mueller bliver ved med at grave i præsidentens mulige tilknytning til Rusland, og i går startede retssagen mod Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, som Mueller har anklaget for bedrageri og hvidvaskning af penge. Retssagen har ikke direkte noget med Rusland-undersøgelsen at gøre, men Det Hvide Hus og resten af den amerikanske befolkning kommer alligevel til at følge den tæt, da det er blevet antydet, at hovedformålet med retssagen er at knække Manafort, så han kan sladre om Trump.

Så hvornår er det slut med Trump? Selv om undersøgelsen kører, og præsidenten rammes af tonsvis af dårlige nyheder, er der alligevel nok størst sandsynlighed for, at Trump kun kan blive væltet på god gammeldags demokratisk facon – at den bedste mulighed for at slå Trump ikke bliver i retssagen men i stemmeboksen.

Demokraternes krise

Men det kan også vise sig at blive svært nok. For nok varmer de liberale politikere i USA sig på, at kun 41,3 pct. af den amerikanske befolkning synes, at Donald Trump gør et godt stykke arbejde, men meningsmålingerne har før vildledt, når det kommer til Trump. Og selv om mange har peget på russiske fiksfakserier som en mulig årsag til, at Trump kunne vinde valget mod Hillary Clinton, så kommer man ikke udenom, at det ikke kun var Trump, der vandt, det var også Hillary, der tabte. I amerikanske medier har man længe snakket om, at Clinton simpelthen var en for svag kandidat. Vælgerne kunne ikke “mærke” hende, hun var “mere af det samme,” og hendes parti, Demokraterne, havde ikke noget større projekt.

Og heri ligger den nok største udfordring i forhold til at slå Trump. Hvem er det, der kan gøre det? Hvis Demokraterne igen får en svag kandidat, som udtrykker ”mere af det samme”, så er der en god chance for, at Trump, med en stærk amerikansk økonomi i ryggen, kan vinde fire år mere, når amerikanerne skal til præsidentvalg i 2020.

Så selv om Demokraterne har travlt med at forberede sig til midtvejsvalget senere på året, så foregår der i kulisserne også allerede nu en indædt kamp, for at blive det demokratiske partis næste præsidentkandidat. Især fire kandidater ser ud til at forberede sig til at føre valgkamp for nomineringen som præsidentkandidat for partiet. Spørgsmålet er så, om de har det, som Clinton ikke havde. Om de har, hvad der skal til for at slå Trump.

Elizabeth Warren

Warren er måske en af de mest oplagte kandidater på listen. Allerede i sidste valgkamp var hun en central skikkelse, og der var længe spekulationer om, at hun måske kunne blive Hillary Clintons valg til vicepræsidentkandidat. Sådan blev det ikke, men når hendes navn alligevel var oppe at vende, skyldes det, at Warren har godt fat i den del af demokraterne, der ligger til venstre for Clinton.

Warren, der er senator fra Massachusetts, er en venstreorienteret pitbull, og hun er ikke bange for at sige sin uforbeholdne mening om Trump. De to har da også tidligere været oppe at toppes, da Trump nedladende kaldte hende ”Pocahontas”, fordi Warren tidligere har fortalt, at hun nedstammer fra indianere.

Warren har tidligere på året turneret rundt i USA med, hvad der ligner en valgkampagne. Hun har ikke sagt, hun stiller op, men har alligevel gjort sin valgplatform klar: Hendes kampagnebudskab skal være, at amerikanere med de laveste indkomster skal have bedre muligheder.

Warren er dog faldet i unåde hos sin gamle base. Hun var de progressive amerikaneres helt, men netop fordi hun støttede Clinton ved sidste valg, er der en sandsynlighed for, at venstrefløjen har forladt hende. 

Bernie Sanders

‘Feel the Bern’, blev valgsloganet for mange unge progressive amerikanere, sidste gang demokraterne skulle vælge præsidentkandidat. Den i dag 76-årige Sanders er blevet en stjerne på venstrefløjen med sin indædte kamp for et universelt sundhedssystem og sine udbrud mod de rigeste amerikanere, som han mener skraber penge ind på bekostning af den større del af amerikanere med lave indkomster.

Bernie Sanders viste sig faktisk at være så populær ved sidste valg, at han var lige ved at slå Hillary Clinton. Den aldrende politiker har solidt fast i græsrodsbevægelserne og de politiske aktivister og har på den baggrund også vist en utrolig evne til at kunne mobilisere en politisk bevægelse. Læg dertil at Sanders’ socialistiske budskab synes at være et frisk pust og en modsætning til det politiske etablishment, som mange amerikanere er trætte af.

Hvorvidt Sanders stiller op, er dog mere end usikkert. Sanders har ikke alderen på sin side, og allerede i forbindelse med sidste valgkamp var der snak om, at hvis han ikke vandt der, ville det være for sent. Alligevel opfører Sanders sig som en, der fører kampagne. Stiller Sanders op, bliver spørgsmålet, om det socialistiske budskab stadig er for bombastisk til at kunne vinde den brede befolkning.

Cory Booker

Warren og Sanders er gamle kendinge på den demokratiske scene, og en del af kritikken af Demokraterne har været, at de ikke har kunne forny sig. Cory Booker kan her vise sig som et nyt (forholdsvist) ungt ansigt på den liberale scene i USA.

Booker er 49 år og senator fra New Jersey. Han er den første afroamerikanske senator fra den stat. Booker har brugt den seneste tid på at rejse igennem de røde stater i den sydlige del af USA for at mobilisere afroamerikanere til at stemme på Demokraterne og dermed forsøge at knække Republikanernes monopol i sydstaterne. Blandt andet var Booker med til at få demokraten Doug Jones valgt til senatet ved et valg i Alabama i 2017. Det er første gang siden 1992, at Alabama vælger en demokrat til Senatet.

Bookers evne til at mobilisere de afroamerikanske vælgere kan vise sig altafgørende i forbindelse med et valg. Afroamerikanerne stemmer altovervejende demokratisk. Til gengæld er stemmeandelen blandt den gruppe amerikanere lav. Hvis man kan få mobiliseret dem og få dem til stemmeurnerne, er der derfor meget at vinde for en demokratisk kandidat.

Kamala Harris

Kamala Harris kommer, ligesom Booker, fra det yngre demokratiske kuld. Den 53-årige senator for Californien har især brugt sine kræfter på at støtte farvede kvindelige politikere.

Ligesom med Booker ser mange Harris som et frisk pust i forhold til den gamle hvide garde, som ellers har styret Demokraterne. Harris forsøger i sær at få støtte blandt kvindelige og farvede vælgere, og en sådan strategi kan som sagt give pote i et USA, hvor identitetspolitik er en fremtrædende rettesnor for, hvordan der stemmes. Harris er en mulighed for at få den første (sorte) kvindelige præsident, hvilket muligvis kan virke forfriskende i forhold til den nuværende hvide præsident Trump.