Canada og Saudi-Arabien på kant – men hvor dybt stikker det? Og hvor ligger hunden begravet?

Der er flere steder, man kan begynde den her historie. Skal vi tilbage til 2014, hvor den daværende konservative regering i Canada fik lavet en aftale med Saudi-Arabien om at sælge landet med det anstrengte forhold til menneskerettigheder en våbenpakke til 11,6 milliarder dollars? Pakken var oppe at vende igen i Canada tidligere i år, da det kom frem, at der ikke bare var tale om Jeeps og den slags men også 119 ret tunge køretøjer med 105 mm-kanoner. I Underhuset ville oppositionspartierne høre, hvordan landets premierminister og formand for det Det Liberale Parti Justin Trudeau som leder af en regering, der promoverer sig på feminisme og bløde værdier, kunne godkende at sende sådan en pakke af sted til et kongerige, der angriber sine egne borgere, og som bedriver en krig i Yemen, hvor mere end 10.000 mennesker er blevet dræbt og mere end tre millioner er fordrevet.

Eller skal vi begynde med kong Abdullahs død i 2015, hvorved Salman bin Abdulaziz Al Saud (der trods en høj alder sådan set først blev kronprins i 2011) overtog tronen, hvorefter hans unge søn Mohammed bin Salman (kendt som MbS) kunne kalde sig kronprins? Eller skal vi begynde med MbS’ reformer af det saudiske samfund? Da han i 2017 begyndte at bekæmpe den omfattende korruption i sit land som led i sin storstilede Vision 2030-plan, hyldede den kendte amerikanske udenrigskommentator Thomas Friedman ham i en kommentar med titlen ‘Arabisk Forår i Saudi-Arabien, endelig’. I juni 2018 fik saudiske kvinder endelig lov at køre bil, hvilket også var et plus i bogen, men samtidig er kronprinsen begyndt at slå hårdt ned på menneskerettighedsaktivister.

Som direktøren for Gulf Centre for Human Rights udtalte så sent som i sidste uge: ”Når man beskriver menneskerettighedssituationen i andre lande, siger man, at civilsamfundets frihedsgrader bliver mindre. I Saudi-Arabien er der ikke nogen frihedsgrader i civilsamfundet. De sætter enhver fredelig stemme i fængsel,” sagde Khalid Ibrahim og tilføjede: ”Hvis du forsvarer menneskerettighederne vil du blive behandlet værre end en kriminel.”

Det kan også være, at vi skal helt tilbage til 2012, hvor den unge forfatter, dissident og aktivist Raif Badawi blev arresteret for at være frafalden og senere dømt til 10 års fængsel, 1.000 piskeslag fordelt på 20 uger og en bøde på 267.000 dollars for at ”fornærme islam”. På sit website havde han angiveligt noget materiale, der kritiserede højtstående religiøse skikkelser i det saudiske samfund. Badawi har fået 50 piskeslag, men de sidste 950 er indtil videre blevet udsat på ubestemt tid. Han er diabetiker og har ikke så stærkt et helbred. Han sidder dog stadig i fængsel. Hans kone, Ensaf Badawi, og deres tre børn fik politisk asyl i Canada i 2013, og hun har siden kæmpet for hans løsladelse på alle tænkelige måder fra deres bopæl i den candadiske provins Québec. På Canadas nationaldag 1. juli i år fik hun og børnene canadisk statsborgerskab.

Og her har vi humlen. Raif Badawis storesøster, Samar Badawi, 37, er også en prominent menneskerettighedsaktivist. Hun har kæmpet for kvinders ret til at køre bil, har flere gange været anholdt og fået forbud mod at forlade Saudi-Arabien, hun har taget sin far i retten for ikke at lade hende selv bestemme, hvem hun ville giftes med, og hendes eks-mand, advokaten Waleed Abu al-Khair, afsoner en fængselsstraf på 15 år for aktivisme.

Der findes et foto af Samar Badawi fra 2012, hvor hun står mellem USA’s daværende førstedame, Michelle Obama, og Hillary Clinton, der på det tidspunkt var udenrigsminister. Her modtog hun den årlige udgave af ministeriets International Woman of Courage Award, og Clinton nævnte, at hun var den første kvinde, som havde trukket sin værge i retten for at nægte hende at gifte sig med den person, hun havde lyst til.

I løbet af de seneste måneder er mindst 15 prominente menneskerettighedsaktivister blevet arresteret i Saudi-Arabien, og FN har udtrykt bekymring over udviklingen, efter at Samar Badawi og en Nassima al-Sadah, som er medstifter af organisationen Al-Adahlah Center for Human Rights, blev tilbageholdt i begyndelsen af sidste uge.

Det fik fredag det canadiske udenrigsministerium til at udsende et tweet om, at Canada er ”alvorligt bekymret” over udviklingen i Saudi-Arabien, herunder tilbageholdelsen af Samar Badawi. ”Vi opfordrer myndighederne i Saudi-Arabien til omgående at løslade dem og alle andre fredelige menneskerettighedsaktivister,” lød beskeden. Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, tweetede noget lignende – og siden har fanden været løs.

Saudi-Arabien anklagede Canada for utidig indblanding i en anden suveræn stats interne anliggender. Den canadiske ambassadør i Riyadh blev søndag bedt om at forlade Saudi-Arabien inden for 24 timer, mens det saudiske kongedømme trak deres officielle udsending i den canadiske hovedstad Ottawa hjem. Samtidig fastfrøs landet alle nye handels- og investeringsaftaler med Canada, og mandag aflyste det udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet og gav besked om, at alle saudiske studerende i Canada skulle pakke kufferten og finde et andet land at studere i. Saudi-Arabiens statslige flyselskab er holdt op med at flyve på ruter til og fra Canada.

Det har ikke skortet på fantasien fra Saudi-Arabiens side. Den foreløbige kulmination på den diplomatiske straffeaktion, hvis man kan kalde den det, er, at Saudi-Arabien har stoppet al medicinsk behandling af saudiske borgere, der er indlagt på hospitaler i Canada, og nu – ifølge nyhedsbureauerne – arbejder de på at overflytte patienterne til hospitaler uden for Canada.

Men hvad er det egentlige problem? Når vestlige statsledere for eksempel besøger Kina eller Rusland, er det ikke ualmindeligt, at de lader en bemærkning falde om, at værtslandet bør respektere menneskerettighederne. Her skal vi tilbage til våbenpakken, som Canadas daværende konservative regering fik vedtaget at sende af sted til Saudi-Arabien i 2014.

”MbS (den saudiske kronprins) ser sig selv som en, der leder en hidtil uset og ømtålelig reformproces, og som ikke ønsker en kritik udefra, som gør den endnu sværere – og slet ikke fra allierede, som nyder godt af saudisk handel, så han er meget vred over canadierne,” lyder det fra Ali Shihabi i The Atlantic. Han er grundlægger af Washington-tænketanken Arabia Foundation og beskrives som en, der følger saudisk politik tæt, men som også har tætte forbindelser til Saudi-Arabiens regering. Han tilføjer da også, at ”begge parter spiller det politiske spil” og peger på, at Justin Trudeau endte med at godkende den omtalte våbenhandel, men samtidig ”ønsker at forsvare sig mod kritik ved at markere sig og positionere sig som forsvarer af kvinderettigheder” på et tidspunkt, hvor Saudi-Arabien regnede med, at våbenaftalen kunne føre til et mere tillidsfuldt forhold mellem de to lande.

Efter at Donald Trump er blevet præsident, er forholdet mellem Saudi-Arabien og USA blevet tættere, og MbS har hængt ret meget ud med Trumps jævnaldrende svigersøn og rådgiver, Jared Kushner. Den nære forbindelse har ifølge iagttagere givet MbS mere ro til at føre sine reformer ud i livet, og ganske påfaldende har USA undladt at kommentere den diplomatiske ståhej mellem Canada og Saudi-Arabien. ”Det er op til Saudi-Arabiens og Canadas regeringer at finde en løsning,” lød det tirsdag fra det amerikanske udenrigsministeriums talsperson Heather Nauert. ”Begge parter må løse det på diplomatisk vis. Vi kan ikke gøre det for dem.” Hun undlod behændigt at tale om menneskerettigheder.

Alt tyder derfor på, at den diplomatiske krise mellem de to lande vil køre op i en spids i denne uge, og så vil tingene lande stille og roligt igen. Som The Guardian formulerer det i en analyse af situationen: ”I denne sammenhæng er Canada uforvarende blevet et instrument for et bredere budskab (fra saudisk side, red.): ‘Lad være med at udfordre os på vores interne affærer’.”