Guide: Lær dit barn at gå alene i skole I disse uger begynder de fleste børn igen i skole. Og måske har dit barn nået en alder, hvor det kan lære selv at gå eller cykle.Se RB KL: 08.53 d. 08.08.2017 Arkivfoto: ARKIVFOTO 2014 af første skoledag- - Se RB 1/8 2016 06.00. Mange udsatte familier oplever børnenes skolestart som en økonomisk belastning. Det skriver Avisen.dk. Mødrehjælpen oplever flere familier, der er bekymrede for, hvordan de skal få råd til skoletaske, penalhuse og andet til børnenes skolestart. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2016)
I dag var første skoledag for titusindvis af rollinger i det ganske land, og selv om vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut i morges udtalte, at der ventede dem ”en grå morgen med let, vedvarende regn”, så klarede de den nok, børnene. Der venter dem større udfordringer, og her tænker vi ikke bare på at lære at læse, skrive og regne, men vikarsituationen.
Vi husker jo vikarerne fra vores egen skolegang. Ofte var de unge, friske og glade (og ikke-udbrændte!), men hele setuppet fungerede bedst, når de bare lige skulle dække en time for 4.b her og en time for 1.a der, mens de rigtige lærere plejede en forkølelse eller lignende. Vi husker 8. klasse i 80’erne, hvor den monstercool mandlige vikar på 21 kom ind og meddelte, at i dag skal vi have seksualundervisning i matematiktimen, og jublen ville ingen ende tage, fordi det var så antiautoritært og aldeles uden for bogen. Problemet opstod, når de rigtige lærere var bortrejst eller sygemeldt i længere perioder. Sammenhængende undervisning med en løbende niveauudvikling kræver håndelag og øvelse – ganske enkelt uddannelse.
For at parafrasere et gammelt udtryk: Folkeskolen kan ikke leve uden vikarer, men den kan heller ikke leve med dem. Da Rigsrevisionen i februar i år udsendte deres Beretning om Folkeskolereformen, var et af kritikpunkterne fra statsrevisorerne side, at for stor en del af undervisningen i folkeskolen klares af vikarer. ”Den kvalificerede undervisning udfordres af, at antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialtilbud er steget med knap 47 pct. siden 2014,” kunne man læse. Desuden blev det kritiseret, at vikarernes uddannelsesniveau ”ofte ikke lever op til folkeskolen kvalifikationskrav”.
Nu har Kommunernes og Regionernes Løndatakontor på DR Nyheders opfordring lavet ”et nyt udtræk”, som viser udviklingen siden sidste år. Antallet af timelønnede vikarer er nogenlunde det samme som tidligere, mens andelen af ikke-uddannede vikarer er steget fra cirka 80 pct. før folkeskolereformen til 90 pct. i dag, lyder det.
Man skal passe på med at gøre én person til repræsentant for tusinder, men DR har fundet en case, 42-årige Maria Toft, hvis datter går på en skole i Næstved Kommune. ”I 4. klasse blev lærerholdet i min datters klasse skiftet, og derefter blev både den nye dansklærer og matematiklærer sygemeldt og erstattet med vikarer. Derfra er det kun gået én vej både fagligt og socialt, og det er nedad,” siger hun. ”Jeg ved godt, det kun var 4. klasse, men der er et pensum og en læreplan, de skal igennem, og jeg er nervøs for, om klassen er, hvor de skal være fagligt.”
Den manglende autoritet
Her på Føljeton forsøger vi jo at holde os mystifystisk tidløse ligesom italiensk design fra 70’erne; vi vil gerne være alle aldre og ingen alder på én gang, men samtidig må vi jo indrømme, at der sidder folk i redaktionen, som har børn i folkeskolen. Og det, Maria Toft giver udtryk for, flugter helt med egne oplevelser. Vi er nogle, der har prøvet at træde ind til en skole-hjem-samtale og tænkt: Hvem i alverden er de mennesker på den anden side af bordet? Og under samtalen bidt mærke i manglen på autoritet (som sikkert er naturlig, når man er en 28-årig halvt uddannet vikar, der bliver kastet rundt i systemet for at fylde huller ud).
DR Nyheder har også indsamlet oplevelser fra 1.800 forældre til skolebørn, og når en fortæller, at hendes barn efter 2. klasse allerede har haft 10 dansklærere, er det en katastrofe. Det er en bombe.
Et af problemerne er, at der er mangel på læreruddannede over hele landet. Men der findes vel nærmest ikke noget finere job end at undervise – og slet ikke når det er børn, der sidder i klasselokalet. Det må gøres attraktivt og sjovt at være lærer igen, og formanden for Dansk Lærerforening Anders Bondo Christensen har ret, når han siger, at det ikke går an, at der er lærere som har 28-30 undervisningstimer om ugen. Det at være lærer – og være en god lærer – er så meget mere end bare at sætte flueben. Bortset fra det håber vi, at første skoledag levede op til børnenes forventninger, selv om forventninger på størrelse med Pluto næsten er umulige at indfri. /Oliver Stilling