Hvad er du mest til – Dior eller Bihor?

Det var angiveligt en beboer fra den lille by Beiuş nær den ungarske grænse i distriktet Bihor, der fik øje på vesten i et butiksvindue i Singapore. I Diors celebre pre-fall-kollektion fra 2017 indgik en beklædningsgenstand, som til forveksling lignede en gedeskindsvest, som på transsylvanske kanter hedder cojocel binsenesc. Der var ikke noget at rafle om. I Bihor har de syet den vest i et århundrede, og alle kender den. Diors haute couture-udgave adskilte sig dog fra den ægte rumænske vare ved sin pris: 30.000 euro.

Rumænien er ikke EU’s fattigste land, men det har EU’s største fattige befolkning. Mange rumænere klarer sig for fem euro om dagen. Rumæneren fra Beiuş tog et billede af vesten og lagde det på Facebook. Reaktionen var stærk, og flere medier samlede historien op. Der er ikke noget galt i at lade sig inspirere, men det, der var det åbenlyse irritationsmoment, var, at Dior ikke havde nævnt Bihor-distriktet. Diors designere havde ikke lige kippet med hatten og sagt tak eller delt rampelyset. De havde bare snuppet.

Historien melder ikke noget om, hvordan Dior har frembragt deres vest, men den ærmeløse jakke med sort pels på kraven – cojocel binsenesc – fra Bihor er lavet af gedeskind, som er blevet bleget i tre uger. Derefter bliver den udsmykket med farverigt broderi. Længden kan variere, og der findes versioner til både mænd og kvinder. Mænd går dog traditionelt ikke med kvindevest og vice versa. Den detalje havde Dior ikke fanget: På den vest, som Diors kvindelige model bærer på billedet, er der et tydeligt fallisk symbol.

Tøjet fra Bihor-distriktet, hvor der bor et sted mellem 500.000 og 600.000 mennesker, er ikke så hemmeligt og ukendt, at Diors designere kun kan have set det på en rejse i Transsylvanien. La Blouse Romaine, som promoverer traditionelle rumænske beklædningsgenstande på Facebook, Twitter og Instagram, har en hel del følgere – og havde det også, før sagen rullede. I begyndelsen af året igangsatte La Blouse Romaine en lille kampagne for vestene på Twitter under hashtagget #givecredit. Kampagnen handlede ikke om penge, men bare om lige at nævne sin inspirationskilde.

Forleden bragte det franske nyhedsbureau AFP en kort historie om, hvordan det siden er gået blandt skrædderne i Bihor. Det er gået rigtig godt. Omtalen, som fulgte i kølvandet på Diors inspirationsridt (som aldrig udviklede sig til en plagiatskandale), har været gavnlig. ”Siden har alle villet have en,” udtaler en Ana Florea, som ifølge AFP driver en gruppe af designere i Beiuş. ”Det er 100 pct. vores vest.” Nyhedsbureauet melder, at skrædderne i Bihor allerede har modtaget 1.000 ordrer på website bihorcouture.com, hvor prisen på en jakke, der minder lidt om den omtalte vest, kan erhverves for 500 euro, svarende til en gennemsnitlig rumænsk månedsløn.

Med hjælp fra reklamebureauet

Men vent; webshop? Bihor Couture? Det lyder ikke så transsylvansk og gedeskindsagtigt. Det er det heller ikke. Tidligere i år gik det rumænske modemagasin Beau Monde sammen med et reklamebureau om en kampagne for at fastholde Bihors nyvundne opmærksomhed. Websitet er ret enkelt og ikke specielt fancy, men de små videoer, som ligger på det, er ret effektive. En af dem åbner med lokale optagelser af transsylvansk natur og noget rumænsk panfløjte i baggrunden, der kunne være spillet af Gheorghe Zamfir. ”Folkene her skabte en amazing jakke,” står der så, ”som inspirerede modehuset Dior”, som ”solgte den for 30.000 euro”. Men, fortsætter den letfattelige tekst, ”de sagde ikke, hvor de havde den fra”, så – og her er ikke et øje længere tørt – ”de lokale ophavsskabere er forblevet ukendte for verden”.

Herfra bliver videoen sjovere, musikken kommer op i tempo, nogle trommerytmer tilsættes, og nu bliver nogle af de lokale bedt om at forholde sig til Diors vest. ”Dior var ret tæt på,” siger en ældre herre, mens han nikker anerkendende. ”Men de lavede den nu ikke så smuk som vores,” siger en gammel dame med tørklæde om hovedet. ”Vores har mere levende farver.” Det falder hende en smule for brystet, at Diors model bærer høje hæle, og at hendes skørt er gennemsigtigt, så man kan se ”hele hendes ‘organisme’”.

Som sagt: enormt effektivt. Reklamebureauet bag er nu også det verdensomspændende McCann-Ericksons filial i Bukarest. Til AFP siger McCanns kreative direktør i Rumænien, Catalin Dobre, at modeindustrien burde gøre mere for at støtte traditionsrige kulturer. ”Rundt om på kloden lader de førende varemærker sig inspirere af forskellige kulturer uden at anerkende dem,” siger han.

Det kan godt være, at McCann har et slogan, der hedder ‘Truth well told’ (Sandheden velfortalt), men tænk alligevel, at man skal stå model til en prædiken om etik fra reklamebranchen, som alle år har stjålet med arme og ben fra især kunstverdenen.

Til sidst i AFP’s artikel afviser en Horatiu Ilea, der præsenteres som kurator på Det Rumænske Bondemuseum, at der skulle være noget hold i anklagerne mod Dior. ”Kultur er en levende ting. Ideer bliver kastet rundt, det kan man ikke stoppe.”

Hvis definitionen på kulturel appropriation er, at en dominerende kultur optager elementer fra en minoritetskultur, ja, så er sagen Dior/Bihor et eksempel på kulturel appropriation. På den anden side har lokalsamfundet fået en opmærksomhed, det ikke ville have fået. Så i sidste ende er alle vel glade – Bihor, Dior, McCann og Rumæniens turistindustri.

Til slut et eksempel på, at det italienske mærke Dolce & Gabbana også har været ude i noget lignende. Her er inspirationen til kollektionen dog ikke hentet i Rumænien, men i Galicien i det nordvestlige Spanien.