Alternativet holder valgfest på Papirøen i København på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015.
Der er gang i de politiske prøveballoner her til morgen. På forsiden af to landsdækkende aviser kan man læse om to partier i Folketinget, som hver især ønsker et opgør med de nuværende ministerier. I Information opfordrer SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, en eventuel kommende rød regering til at oprette et egentligt integrationsministerium, som ikke skal forholde sig til asylspørgsmål på samme måde, som det er tilfældet med det nuværende Udlændinge- og Integrationsministerium.
Hos Alternativet tager de den, som så ofte før, lige et skridt videre. Partiets leder, Uffe Elbæk, har for længst lanceret sig sig selv som statsministerkandidat, og på forsiden af Politiken kan man læse, hvordan en ‘alternativ’ centraladministration ville skulle se ud under ham. 15 nye ministerier vil Uffe Elbæk have. Heraf kan nævnes Ministeriet for Mennesker på Flugt og Nye Danskere, Ministeriet for Livslang Nysgerrighed og et nyt grønt superministerium, der skal overtage det nuværende finansministeriums rolle som familien af ministeriers patriark, der alfaderligt tillader andre ministerier at bruge de hårdt opsparede husholdningspenge.
Forfriskende pust og gammel-bittert blod
Når sådan to prøveballoner sendes op i den efterhånden forholdsvis hårde danske sommerbrise, så kan man godt blive blæst lidt omkuld. Er det galt eller genialt? Er det et pragmatisk udtryk for en ny form for nødvendighedens politik eller ungdommeligt dagdrømmeri, som de voksne må sætte en stopper for?
Puha, på Føljeton ved vi det ikke helt.
Altså vi er helt sikre på, at vi godt kan lide store tanker og folk, der forsøger at give det eksisterende en god rusketur. Det er forfriskende at se den danske venstrefløj begå sig som kontroversielle nytænkere efter mange år, hvor det har smagt af, at venstrefløjen bare prøvede at kopiere højrefløjen.
Især synes det nødvendigt på klimaspørgsmålet, efter at det traditionelt set grønne Konservative Folkeparti har valgt at nedtone klimakampen. Den beslutning har den tidligere konservative profil, Connie Hedegaard, da også været ude at kritisere: ”Der er nogen, der tjener rigtigt mange penge på at rådgive partierne om, præcis hvor vælgerne er. Man kunne jo også bare mene, hvad man mener, og sige det højt,” siger hun. Måske er det faktisk det, som Alternativet og SF forsøger med deres forslag. Det kunne da være dejligt.
MEN! Apropos de konservative så flyder der også lidt reaktionært gammel-bittert blod gennem Føljeton-redaktionens årer. Når man kigger på det store hele, så går det jo meget godt i vores samfund. Altså sådan helt overordnet. Er der ligefrem brug for, at Alternativet skal ”brænde hele indianerlandsbyen ned”, som Helle Joof nok ville have udtrykt det. Det lyder lidt farligt. Hvad nu hvis den nye indianerlandsby er endnu værre?
Hvem kalder du crazy?!
Vi er i øvrigt ikke de eneste, der har vores forbehold. Venstres politiske ordfører Britt Bager kaldte Alternativets forslag for ”crazy” med slet skjult henvisning til Uffe Elbæks reaktion efter folketingsvalget tilbage i 2015.
Og flere har det som Bager. Som én skriver i kommentarfeltet under Alternativets Twitter-profil: ”Det er virkelig en gak gak plan men jeg kan simpelhen ikke lade være med at grine og græde af jer det bliver aldrig til noget jeres plan og Uffe bliver ikke statsmister (sic) i Danmark.”
Nej, i Danmark kan vi godt lide at skose hinanden. Vi er som gode venner – vi kender hinanden så godt, at vi gerne må mobbe hinanden. Men lad Guds nåde beskytte dem udefra, der prøver at sige noget grimt om os. Som når Trish Regan fra Fox Business Network får fakta galt i halsen og siger nogle forkerte ting om Danmark. Så kan vi fandme stå sammen og fortælle Trish og de andre dumme amerikanere, hvor fede vi er. Du skal ikke svine os til, Trish. Det klarer vi fint selv, thank you very much! /Andreas Terp