Så var Bitcoins alligevel bare en boble. Og det er måske godt for miljøet

Det var, som om der blev vendt op og ned på tabere og vindere hen gennem efteråret sidste år. Som om man genspillede det der 90’er-mareridt, hvor nørderne, anført af Bill Gates, tog hævn og pludselig sad øverst i fødekæden som milliardærer i alverdens IT-boble-firmaer. Sådan føltes det i hvert fald, da alle lige pludselig begyndte at tale om Bitcoins og kryptovaluta, der med ét gjorde de fremsynede til digitale millionærer med en mangedobling af deres værdi. Men når aviserne og tv interviewede de nye rigmænd, stod det klart, det ikke var de almindelige jakkedrenge, der havde vundet.

Men alt det kan være lige meget nu, ser det ud til, for efter månedsvis af værdifald, viser kryptovalutaerne nu alle de håndfaste tegn på det, vi måske havde på fornemmeren allerede, da det gik højest: Det var en boble. Verdens største kryptovaluta, Bitcoin, er siden sin seneste top i juli på 8.405 dollars faldet med 28 pct. Og siden kursen toppede i december, er den faldet 70 pct. frem til i dag.

”De fleste kryptovalutaer har været overvurderet i et meget langt stykke tid. Det er svært at nævne én årsag til det seneste fald, men det føles som det omvendte af sidste år,” siger Samson Mow, strategisk direktør hos Blockstream Corp. til erhvervsmediet Bloomberg.

”Der væltede det ind med penge, fordi folk var bange for at gå glip af stigninger. Nu vælter det ud, da investorerne fornemmer panik.”

Mens Bitcoin har fået sine tæv, er verdens andenstørste kryptovaluta, Ethereum, endnu hårdere ramt. Det var ellers nørdernes næste bastion. Ethereums værdi toppede i januar på 1.420 dollars. I slutningen af juli var den faldet med 64 pct. fra toppen til 507 dollars. Og den seneste måned er den faldet med yderligere 48 pct. til 263 dollars.

Valutaen har været under et hårdt pres, ikke mindst grundet rygter om, at skaberne af den er ved at sælge markant ud for at få værdier hjem i dollars, ifølge Bloomberg.

”Det er lidt tidligt at kalde det en boble, men det har alle tegnene på det. Når du har så store fald, så giver det kø ved døren og så vil vi se det totale fald,” siger britiske The Guardians finansredaktør Nils Pratley.

Og det kan have sine fordele, hvis kryptovalutaen udfases eller ændres. OK, det er muligvis et lidt søgt synspunkt, men reelt er det, at kryptovalutaer er meget energiforbrugende at producere. Som det også kom frem allerede i november sidste år, havde Bitcoin-netværket alene et øjeblikkeligt strømforbrug, der svarede til hele Danmarks strømforbrug.

I begyndelsen var det særligt det hollandske analyse-firma Bitcoin Energy Consumption Index, der havde lavet beregningerne, og selv om de hurtigt blev mødt med skepsis og en delvis tilbagevisning, er det flere gange siden blevet dokumenteret, at verdens kryptovaluta kræver knap 1 pct. af verdens strømforbrug at holde kørende og altså så langt overstiger Danmarks forbrug. Ifølge direktøren for Bitcoin Energy Consumption Index Alex de Vries er det et særligt stort miljømæssigt problem:

“Bitcoin kører ikke bare på almindelig strøm. Det kører på noget af det mest forurenende strøm, fordi det hovedsageligt kører på billigt strøm fra kulkraftværker i Kina, hvor det meste af computerkraften på Bitcoin-netværket er,” forklarede han i marts måned til DR Viden. Og sikkert er det, at hver eneste transaktion bruger 250 kWh , hvilket kunne lade to af de helt store Teslaer op – og stadig have strøm tilovers.

Det betød så også, at Island i løbet af vinteren lige pludselig kom i “Bitcoin-minernes” søgelys, da energien på Island er afsindig billig på grund af deres effektive geotermiske energi. Antallet af datecentre steg med sådan en kraft, at øen var i risiko for at løbe tør for energi.

“Hvis alle projekterne bliver til virkelighed, så har vi ikke tilstrækkeligt med strøm,« sagde Johann Snorri Sigurgbergsson, ansvarlig for forretningsudvikling i det islandske energiselskab HS Orka, til Dagens Industri.

Ifølge HS Orkas beregninger bruger datacentrene omkring 840 GW. Til sammenligning ligger alle Islands husstandes årlige energiforbrug på omkring 700 GW.

“Vi ser nu en eksponentiel vækst i datacentrenes energiforbrug,” lyder vurderingen fra Johann Snorri Sigurgbergsson til den britiske nyhedsstation. Men faktisk er det ikke noget nyt, at datacentre rykker til Island på grund af den billige strøm, og adskillige af verdens såkaldte supercomputere står på Island af præcis den årsag.