Som at se sine forældre fulde: Føljetons inkomplette liste over de værste danske bog-filmatiseringer

Antallet af filmatiserede romaner har aldrig været større, og ifølge Danske Biografer vil 2018 byde på 46 filmatiserede bøger, inden det får ende til jule-finalen i landets biografer med Hobitten-Ringenes-Herre-instruktør Peter Jacksons filmatisering af romanen Mortal Engines og Anders Matthesens filmatisering af sin egen bog Ternet Ninja. Året tæller desuden filmtitler som Ole Lund Kirkegaards Hodja fra Pjort, endnu en Jussi Adler Olsen-roman og Lene Kaaberbøls Vildheks.

“Jeg kan ikke huske, at antallet har været så massivt nogensinde før,« siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer til Berlingske.

Forskellige kommentatorer har udlagt udviklingen, og en udbredt analyse synes at være den økonomisk pressede filmbranche, der forsøger at satse på det sikre ved at tage allerede populære bøger eller fortsættelser til succeser – de såkaldte franchise-film. De dækker i øjeblikket 12 pct. af film i biografen, men de sælger 50 pct. af billetterne. Sådan er det. Folk vil have det, de kender.

Det er en udvikling, der har været undervejs længe – og faktisk går inspirationen begge veje. Tore Rye Andersen, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, har ved en tidligere lejlighed udtalt, at filmbranchen har vendt sig mod bøgerne for inspiration, og samtidig er især den nye litteratur god at omforme il filmens sprog.

“Det er som om, at nogle af de nye forfattere, der ser romanens position som truet, prøver at hente inspiration fra de medier, de føler sig truet af,” har han forklaret til Kristeligt Dagblad, hvori han også nævnte en generel afsmitning mellem medierne. Det betyder, at romaner, tv-serier, grafiske romaner og film begynder at nærme sig hinanden. At romanen får flere visuelle virkemidler, og tv-serien bliver mere litterær.

Nu er det sådan at en lang række af filmhistoriens største mesterværker er blevet til på baggrund af gode romaner (Apocalypse Now, The Godfather og Zappa som eksempler), men der er fandeme også lavet mange forbrydelser i mod romankunsten gennem filmhistorien, og det er altid med en vis nervøsitet, at man går i biffen til en filmatisering af en god bog. Det kan være ret hårdt at se en dårlig fortolkning. En følelse, der bedst kan beskrives som at se sine forældre fulde eller noget i den retning. Ja, eller måske sine børn.

Fint nok, tænker vi og overvejer, hvad det værste, vi har oplevet i den genre, mon egentlig er. Det er let at lave den på amerikanske film. Bare tænk på Baz Luhrmanns The Great Gatsby eller The Beach af Danny Boyle, der ellers havde taget Irvine Welsh-romanen Trainspotting og gjort det til en af 90’ernes bedste og mest toneangivende film. Men fænomenet findes naturligvis også på dansk, og vi har lavet en inkomplet liste over de fem værste filmatiseringer, vi kan komme i tanke om.

Hærværk

Det er muligvis et lidt kontroversielt valg at smide filmen Hærværk ind i denne pulje, al den stund manuskriptet er skrevet af Klaus Rifbjerg, og Ole Jastrau er spillet af Ole Ernst. Men den fungerer altså ikke. Det kan godt være, at den blev hyldet i sin samtid (Poul Bundgaard fik en Bodil som Den Evige Kjær) og har en perlerække af vores allerbedste og mest folkekære skuespilere med, men den er ubærlig at se på i dag. Især hvis man holder af romanen og mindre af 1970’erne.

Ole Roos 1974/Tom Kristensen 1930

https://vimeo.com/279952667

Frk. Smillas fornemmelse for sne

Bille August har med enkelte undtagelser haft stort held som romanfortolker, og måske er Frøken Smillas Fornemmelse for sne som film isoleret set ikke en decideret katastrofe. Men med sin ligegyldige hollywoodificering og gumpetunge manuskript kommer den til at skygge over, hvor fantastisk en bog, det er. Man har næsten glemt det i dag. Men prøv at genlæse den, og du vil opdage, at det er den perfekte blanding af romankunst, karaktertegning, spænding og intellektuel underholdning. På mange måder en forløber for hele Nordic Noir-bølgen og hestelængder foran selv de bedste i den genre.

Bille August 1996/Peter Høegh 1992

1864

Ole Bornedal har fået rigeligt skæld ud for den værste danske tv-serie siden Gøngehøvdingen, men vi kommer ikke uden om det. Selvom der jo ikke er tale om en roman, men et stykke fagprosa, så er dramatiseringen af Tom Buk-Swientys 1864, trods et væld af landets bedste skuespillere og et helt ufattelig interessant og taknemmeligt emne, nærmest ikke til at se.

Ole Bornedal 2014/Tom Buk-Swienty (2008 og 2010)

Hodja fra Pjort

Det kan godt være, at mange børn gik i biografen og fik sig en fin oplevelse, men det piller ikke ved, at man i denne animerede udgave af Ole Lund Kirkegaards klassiker komplet ødelagde enhver charme. Landskaberne og miljøerne var døde og kunstige, karakterer skrevet om og andre ført til. Det var faktisk en mindre skandale. Til gengæld har samme studie med stort held fortolket både Orla Frøsnapper, Otto er et næsehorn og Albert.

Karsten Kiilerich 2018/Ole Lund Kirkegaard 1970

Bertram og Co.

Det er næsten for let at tage en Regner Grasten-produktion med i puljen her, men filmatiseringen af Bjarne Reuters fine, samfundskritiske og hylende morsomme bøger om Bertram er i særklasse forfærdelig. Gad vide, hvad man gør, når den slags sker. Alt er rædselsfuldt. Manuskriptet, skuespillet, karakterne og miljøet for at nævne det første, man kommer til at tænke på. Hvis det at se dårlige filmatiseringer generelt føles som at se sine forældre fulde, så er Bertram som at se dem på crack. Til gengæld er Jarl Friis Mikkelsen med – næsten som Øb (eller var det Bøv).

Hans Kristensen/Regner Grasten 2002/Bjarne Reuter 1975