Nyhedsanalysen

Nu brænder bilerne i gaden

-Arkiv- SE RITZAU DF: Indvandrerforældre har givet op BV.: Unge 2. generations-indvandrere har aftenen igennem antændt containere og biler på Nørrebro i København. Uroen startede ca. klokken 19.00, da unge 2. generationsindvandrere rev strømkabler ned og mørklagde dele af Nørrebro. Da politiet dukkede op blev der kastet molotowcocktails mod en patruljevogn. Klokken 20:30 eskalerede uroen. - Politiet bruger tåregas, og der er tændt ild til en bil, fortalte et øjenvidne kort efter kl. 20:30 søndag aften. Ved 21:00-tiden stak gerningsmændene ild i to biler på Åboulevarden, mens containere stadig brændte i Griffenfeldtsgade. Brandvæsenet kom til stedet på Åboulevarden kort efter for at slukke de brændende biler. Her i Stengade blev der bygget brændende barrikader tværs henover gaden. (Foto: Mogens Flindt/Scanpix 2012)

Måske husker du det ikke, men vi har et særligt soft spot for musikeren og skuespilleren Donald Glover, der som musiker er kendt under det legesyge navn Childish Gambino. Særligt har vi været glade for Gambinos bevidsthedsudvidende musikvideo og nummeret ‘This is America’, der er en læsterlig kritik og knivskarp beskrivelse af den (sorte) amerikanske undersklasses blanding af vrede, drømme og afmagt.

Og vi er ikke de eneste, der har set lyset i ‘This is America’. Søndag aften blev Donald Glover den store vinder ved det prestigefyldte og kæmpe store awardshow MTV Video Music Awards i New York’s Radio City Music Hall. Som Chilidish Gambino vandt han med ‘This is America’ ikke alene ”Best Direction” og ”Best Choreography” men også prisen med den lidt specielle titel “Best Video With a Message”. ‘This is America’ blev udgivet i maj og har i skrivende stund over 200 mio. afspilninger på Spotify og er blevet set mere end 370 mio. gange på YouTube. Så ja, han har ramt noget den gode Glover.

Det noget kunne godt være vrede. Afmagtens sprog og underklassens vrede som vi har oplevet den i USA’s ghettooptøjer. Som vi har oplevet den her i Europa med parisiske forstæder i brand, med svenske biler i Göteborg og Trollhättan og senest i nat her hjemme, da et par håndfulde biler gik op i røg i det Københavnske nordvestkvarter og på Nørrebro. Politiet har endnu ikke konkret mistanke til nogen eller teorier om årsagen. Vagtchefen vil heller ikke gætte på, om der kan være tale om de samme gerningsmænd, da alle bilafbrændinger er foregået indenfor samme tidsrum og samme nærområde, men efterforskningen er nu i gang med afhøring af vidner og gennemgang af overvågningsvideoer.

Om en lille uge udkommer sociolog og journalist Aydin Soei med en ny bog om netop dette fænomen af en underklasses vrede og det sprog, de tyr til. Vrede unge mænd og modborgerskab hedder den, og ifølge ham skal man ikke lægge den store ideologi ind i den slags optøjer, men istedet kigge mere direkte på bilafbrændernes oplevelse af modborgerskab, som han kalder det. I vrede og had mod samfundet omkring ham.

”Kunne man spørge til deres visioner, ville de nok ikke vide det,” har Aydin Soei tidligere udtalt i forbindelse med optøjer og afbrændinger på Nørrebro, hvor gerningsmændene blandt andet blev fundet i Mjølnerparken. Det et af de boligområder, hvor miljøet er mest forrået, og hvor lillebrorgenerationen er mest påvirket af bandekonflikter og det omgivende samfunds vrede.

Normalt får de lov at passe sig selv, forklarer Soei.

”Det er kun i situationer som denne, vi interesserer os for de her unge mænd. Resten af tiden er vi ligeglade.”

I det lys er det ret klart, hvorfor de brænder bilerne af. Det er et sprog. Måske en fyr som Childish Gambino kan være med til at give dem et eller andet – eller os andre en parlør til at forstå dem – så det ikke bare bliver som i Steffen Brandts figur fra albummet Verdens Lykkeligste Mand (1994):

De vader rundt i mit TV
De trænger helt herind
De smadrer mine drømme
med ægte blod og benzin
De kommer midt i maden
de er her – lige udenfor
Nu brænder bilerne i gaden:
Hold kæft, hvor er verden blevet stor!

Ja, verden er blevet stor. Og helt ufatteligt lille./Lasse Lavrsen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12