Landsholdet, Pape og Danske Bank skal tage deres opvask

Der var tårer at spore i mangt en øjenkrog. Det var ellers en smuk sommeraften. Alle stod udenfor med deres øl og havde blot få sekunder forinden krammet vildt fremmede mennesker i en ekstatisk lykkeros. Nu var storskærmsarrangementet blevet forvandlet til ren sorg. Danmark var SÅ tæt på i ottendedelsfinalen mod Kroatien ved VM i fodbold. Den dumme straffesparkskonkurrence. Først brændte Eriksen, så reddede Schmeichel, så brændte Schöne, så reddede Schmeichel, så … ja, så røg vi ud af VM.

For nogle af os gør det stadig ondt at snakke om. Men der kom også noget godt ud af den aften. Det var, som om landsholdet for første gang i mange år virkelig blev folkeeje. Et samlingspunkt. Foran storskærmen var alle kede af det den aften. Man var ked af det med landsholdet og ikke på grund af landsholdet.

Nu er hele folkestemningen så ved at falde på gulvet igen. DBU og Spillerforeningen har bevæget sig ind i en drabelig faglig konflikt, og lige nu ser det ikke ud til, at det ”rigtige” landshold dukker op, når Danmark i morgen spiller træningskamp mod Slovakiet. I stedet lader det til, at der bliver udtaget et forkølet landshold bestående af spillere fra røven af 4. division og/eller futsal-spillere, hvilket vil være som at sende verdens bedste stangtennisspiller til Wimbledon.

Vi skal ikke gøre os til dommere over, hvem der har ret i den her sag. En god tommelfingerregel er, at hvis man er i tvivl, så er det nok begge parter, der er nogle fjolser. Men hvis man tror, det løser problemerne at opløse landsholdet og sætte en flok amatører på banen i stedet, så tager man fejl. Det ”rigtige” landshold er der stadig, de har stadig deres faglige krav – uanset hvor meget man prøver at lukke øjnene for det.

Tag jeres opvask

Det er egentlig ikke meget anderledes, end det er med opvask. I en ung alder oplevede et medlem af redaktionen her, hvad ægte raseri går ud på. Han havde været på ferie med sin mor, og moderens kæreste havde derfor været alene hjemme. Da de vendte hjem igen, strålede huset. Ikke en finger var der fx at sætte på køkkenet. Lige indtil lågen til under køkkenvasken blev åbnet. Her stod den. En hel uges opvask. Den låge åbnedes som en Pandoras æske med raseri og madlugt.

Det er ikke kun landsholdet, der i disse dage vælger at gemme opvasken i skabet. Inde på Twitter er de Konservative i dag svært begejstrede. #PapePower, skriver de for at hylde partiets leder, Søren Pape Poulsen, der i sin egenskab af justitsminister har vundet en stor sejr ved (indtil videre midlertidigt) at gøre banden Loyal to Familia ulovlig.

Først og fremmest: #PapePower er et noller hashtag. Find på noget andet, Konservative. Derudover: Vi siger ikke, at landsholdet og Loyal to Familia er det samme, men ligesom med landsholdet hjælper det ikke bare at opløse den gruppe, man har problemer med. Den er der jo for pokker stadig! Også selv om den ikke må kalde sig landshold eller Loyal to Familia længere. En del af LTF’s medlemmer er fx bare hoppet over til Hells Angels i stedet. Det må de nemlig gerne.

Værst af alle til at lave opvaskefinten er dog Danske Bank. Eller vaske kan de da. Financial Times kunne i aftes afsløre, at der på et enkelt år flød 192 mia. kr. i dybt mistænkelige pengestrømme fra Rusland gennem Danske Banks estiske filial. Det er immervæk svært at forestille sig, at Danske Bank ikke på noget tidspunkt har tænkt ”hmm, ej, der må sgu være noget beskidt opvask her” for så derefter lige at ”glemme det”.

Danmark er et smukt land, men hvis vi bliver ved med at proppe snavs ned under vasken, så kommer det på et tidspunkt til at lugte i køkkenet. Ja, og endnu værre bliver det, når der ikke er plads til mere. Vask de klamme tallerkener, tak! /Andreas Terp