Hevenu shalom aleichem

Hvad har rocklegenden Roger Waters, den aldrende popdreng Helmut Lotti og den danske dancehall-kunstner og Faxe Kondi-entusiast Raske Penge til fælles?

Umiddelbart ikke særlig meget. Jo, de er alle sammen musikere, men der er alligevel langt fra det storladne Pink Floyd-nummer ‘The Great Gig In The Sky’ til Raske Penges ‘Original Bang Ding‘, hvor han rapper om sin ”originale syg’ stil”. Nej, tro det eller ej, det er faktisk i Helmut Lottis diskografi, vi skal finde den brødkrumme, der kan lede os på sporet af, hvad der forener denne samling af usandsynlige fæller.

Med en total og stilsikker mangel på ”original syg stil” lader Helmut Lotti sig på nummeret ‘Shalom Aleichem’ inspirere af en gammel jødisk folkemelodi af samme navn. ”Hevenu shalom alechem! Hevenu shalom alechem! We should not accept, that all the world is fighting, cause it will never end, unless we take a stand,”, messer Lotti løs på det løsslupne nummer. ”Hevenu shalom alechem” er i øvrigt hebraisk for ”vi bringer jer fred”.

Selvom det er utrolig mange år siden, at Lotti fandt på, at han ville synge ”hevenu shalom aleichem”, så synes det nu alligevel at være det budskab, som han, Raske Penge og Roger Waters vil sende til det land, hvor de taler hebraisk. Kunstnernes fællesmængde er nemlig, at de alle er medunderskrivere af et brev, der opfordrer til at boycotte næste års udgave af Det Europæiske Melodi Grand Prix, som skal holdes i Israel. Hele 140 internationale kulturpersonligheder har skrevet under på brevet, og årsagen til opfordringen om boycot er, at de mener, at israelerne forbryder sig mod palæstinensernes menneskerettigheder.

Too big to fail

Israel/Palæstina-konflikten er nærmest umulig at gennemskue. Desværre er der ikke noget sort/hvidt svar på, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Der er folk på begge sider, som opfører sig uhyrligt i den konflikt. Det vil  hverken en afholdt eller aflyst israelsk udgave af Det Europæiske Melodi Grand Prix ændre på.

Men brevet fra de mange kunstnere kan passende minde os om noget andet: I denne verden findes der rigtig mange skidte karle, som vi ikke kan undvære, og derfor er det svært at vide, hvad vi skal gøre ved dem.

Både Israel og Palæstina er to eksempler: Selv om der begås krigsforbrydelser begge steder fra, betyder det ikke, at nogen af landene bør stoppe med at eksistere. Det ville være en katastrofe for deres befolkninger og det internationale samfund. Danske Bank er et andet eksempel. De hvidvasker løs, de satans skurke. Men løsningen er næppe bare at lukke banken med et trylleslag. Det vil gøre mere ondt på samfundet end på banken.

Ingen illustrerer too big to fail-problematikken bedre i disse dage end USA. I går var præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton ude at true Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag: Skulle den så meget som overveje at undersøge, om USA har begået krigsforbrydelser i Afghanistan, så vil den amerikanske regering sanktionere domstolen. Heller ikke USA’s allierede, herunder navnligt Israel, skulle ICC begynde at kigge i kortene ”USA vil tage alle midler i brug for at beskytte vores borgere og vores allierede mod uretmæssig retsforfølgelse fra denne illegitime domstol,” sagde Bolton. Tak for kaffe!

Hvad gør man så? Domstolen er afhængig af amerikansk støtte, men kan samtidig ikke gøre sit job ordentligt på grund af samme. Amerikanerne er for vigtige for verdenssamfundet til, at vi kan smide dem under bussen, men de er også nogle potentielt seriøse skurke.

Vi har brug for en ”original syg stil”, hvis vi skal gøre op med alle de skurke, vi har brug for. Her er en radikal løsning: Der er brug for flere Melodi Grand Prix’er, ikke færre. Grand Prix’er kan give folk lyst til én af to ting:

1) Danse og aldrig være en skurk igen.

2) Opgive ævred og aldrig være en skurk igen.

Det er win-win. /Andreas Terp