Elon Musk, den moderne Ikaros

Hvad er der galt med Elon Musk? Det spørgsmål har været på mange investorers, finanseksperters og Tesla-fans’ læber over de sidste par uger. Siden vi sidst tog hånd om Musk på Føljeton er der sket følgende:

– Musk gav et følelsesladet interview til New York Times, hvor han blandt andet beskrev sine egne umenneskelige 120-timers arbejdsuger, og at han har været nødt til regelmæssigt at benytte sovemedicinen Ambien.

– Musk trak sin kontroversielle beslutning om at tage Tesla af børsmarkedet tilbage.

– Musk har tilsyneladende slået op med sin kæreste, den canadiske musiker Grimes.

– Musk har mødt nye beskyldninger fra ansatte om den problematiske antifagforeningskultur i Tesla.

– Musk gav et omdiskuteret to-en-halv-times langt interview hos komikeren Joe Rogan, hvor Musk blandt andet røg hash.

– Musk beskyldte endnu engang Vernon Unsworth, som i juli hjalp med at redde de thailandske fodbolddrenge, der var fanget i en grotte, for at være pædofil. Denne gang kaldte Musk endda Unsworth for en ”børnevoldtager.” Unsworth sagsøger nu Musk for injurier.

– Musk har mødt kritik og nervøse miner fra en bred vifte af eksperter, psykologer og journalister. Herunder Huffington Posts stifter Arianna Huffington, som i et åbent brev beder Musk om at holde noget ferie og få noget søvn.

Ja, det er jo ikke så lidt. De mange Musk-kontroverser kan mærkes på Tesla. I løbet af den sidste måned har en række højstående ledere i elbilsfirmaet forladt skuden, herunder regnskabsdirektør Dave Morton, HR-direktør Gabrielle Toledano og vicepræsident for global finans Justin McAnear. Samtidig vurderer analysefirmaet OptionMetrics, at det aldrig har været mere risikabelt end nu at være indehaver af aktier i Tesla. Investorerne har simpelthen mistet troen på foretagendet.

En god illustration er, at antallet af ”put contracts” i Tesla til 50 dollars stykket med udløbsdato 21. september er gået op fra 37.000 til næsten 100.000 siden starten af august. Kort fortalt er en ”put contract” et finansielt produkt, som inden for en given tidsramme sikrer rettigheden til at sælge en aktie til en forudbestemt pris, uanset aktiens nuværende pris. Hvis aktien så falder i værdi til under det, som er aftalt i den pågældende ”put contract,” kan kontrakten bruges til at lave en god skilling. I dette tilfælde betyder det, at relativt mange tror på, at Teslas aktie vil være styrtdykket i værdi til under 50 dollars inden 21. september. I skrivende stund går Tesla-aktier for omtrent 290 dollars stykket.

Det ser ikke kønt ud. Lokummet brænder i den grad i Musk-land, og Musk bliver af uransagelige årsager ved med at hælde benzin ned i kummen med sin uforudsigelige adfærd.

Sidst vi forsøgte os med en forklaring af fænomenet Elon Musk kom vi frem til, at han nok bedst kan beskrives som en ond kapitalist. Men når så mange ting sker på mindre end en måned, virker en enkeltstående forklaring næsten for reduktionistisk. Det vil vi nu råde bod på. Over de næste par dage vil vi derfor gøre yderligere tre forsøg udi den svære kunst, der er Musk-fænomenologi.

Elon Musk, den moderne Ikaros

Én ting man ikke kan beskylde Elon Musk for er manglende ambitionsniveau. På rekordtid har han formået at gro Tesla til et af verdens mest værdifulde bilfirmaer, samtidig med at han i raketfart har fået sit private rumfirma SpaceX på benene. Og så finder han konstant radikale nye sidegesjæfter. På én og samme tid vil Musk forbedre solcelleteknologien, forbedre den menneskelige hjerne og forbedre trafikken i store byer.

Opstillet i listeform ser det næsten helt surrealistisk ud, hvor mange firmaer og projekter Musk har haft en væsentlig finger med i spillet i de sidste 20 år:

– Zip2 – en tidlig form for ”internettelefonbog” (à la Krak), som blev solgt til computerfirmaet Compaq for sammenlagt 331 mio. dollars i 1999.

– X.com / PayPal – et online-betalingssystem som blev solgt til internetauktionsfirmaet eBay til 1,5 mia. dollars i 2002.

– SpaceX – et raket- og rumfartsselskab.

– Tesla – et elbilsfirma.

– SolarCity – et solcellefirma som i 2016 blev datterselskab til Tesla.

– Hyperloop – et projekt der skal skabe lynhurtig transport mellem storbyer via induktion, luftkompressorer og futuristiske rør (spørg ikke præcis hvordan).

– OpenAI – en non-profit der har til formål at udvikle kunstig intelligens på sikker vis (så robotterne ikke overtager verden).

– Neuralink – et firma der har til formål at integrere kunstig intelligens i den menneskelige hjerne (så robotterne kan overtage verden?)

– The Boring Company – et borefirma som skal grave bil-tunneller under storbyer for at mindske trafik.

Det er lige til at tabe pusten af. Og så vidner det om en gør-det-selv-ånd, som er mere end en Silvan-reklame værdig. Netop det er symptomatisk for Musk. I stedet for at acceptere et nej fra distributører og andet godtfolk bygger han bare lortet selv. Han er en handlingens mand.

Eksempelvis er det sådan SpaceX oprindeligt startede. Musk var i de begyndende faser af et Mars-funderet rumprojekt, og til det skulle han bruge nogle raketter. Derfor tog han til Rusland med sine samarbejdspartnere, hvor han havde fået tilbudt at købe tre styks. Men han kunne ikke blive enig med russerne om prisen, og måtte flyve raketløs hjem igen. Da hele Musks slæng sad og surmulede i privatflyet fremviste Musk så et imponerende Excel-ark, der detaljeret beskrev, hvordan de selv ville kunne bygge og sælge en raket billigere, end de ville kunne have købt en russisk en af slagsen for. De kunne sgu gøre det selv. SpaceX var i luften.

Musk er utroligt dårlig til at få et nej. Men netop det gør ham til en gudsbenådet innovatør, med tårnhøje forventninger til sine ansatte. De skal kunne lege med på Musks improvisatoriske ”ja, og …” mentalitet, og være klar til at yde deres absolut bedste. Samtidig er Musk notorisk kendt for at have, hvad han selv kalder en nano-ledelsestilgang, hvor han forsøger at være  allestedsnærværende i alle facetter af virksomheden, helt ned til de mindste detaljer. Eksempelvis stod han selv for at afholde jobsamtaler i SpaceX de første 8 år af firmaets levetid, indtil der var mere end 1.000 ansatte. Selv pedellerne skulle Musk have en snak med.

Dedikationen er både Musks styrke og svaghed. Med sin radikale nano-ledelse bliver Musk så tæt forbundet med sine virksomheder, at deres velbefindende  er afhængig af hans velbefindende. Det er derfor investorer får nervøse trækninger, når Musk på det seneste har handlet uforudsigeligt. De er udmærket klar over, at Tesla ikke vil være det samme uden Musks målrettede kompromisløshed.

Musk er typen, som ikke stiller sig tilfreds med at følge andres opskrift. Han er sin egen kok. Samtidig er han udmærket klar over – for at blive i metaforen – hvad resten af verden ønsker at spise. Musk forsøger at gøre sine projekter så sexede som muligt, for derigennem at skabe nok hype og interesse til, at projekterne forhåbentligvis bliver finansielt bæredygtige på lang sigt. For det er netop langsigtet, Musk ønsker at tænke. Hans mål er altid det samme: At redde verden.

Det er derfor, Musk lægger så stor vægt på, at de forskellige Teslaer kan accelerere fra 0-100 på så-og-så-mange sekunder. Og derfor SpaceX har brugt relativt mange kræfter på at designe smarte rumdragter og skyde en Tesla ud i rummet. Tingene skal se godt ud. For det er når tingene ser gode ud, at Musk er i stand til at sælge sin vision og derved få penge til mere.

Da økonomen Joseph Schumpeter i første halvdel af 1900-tallet skrev om innovation i det kapitalistiske system, kom han frem til begrebet ”kreativ destruktion.” Det dækker over, at kreative nybrud altid vil betyde destruktionen af noget gammelt. Sådan er kapitalismens vilkår.

Det synes Musk at være mere klar over end de fleste. For når han viser sig frem med smarte rumdragter og hurtige elbiler, sender han samtidig et vigtigt signal: De konkurrerende firmaer kan ikke følge med. Faktisk er de allerede døden nær. Invester i mig i stedet.

Indtil videre har Musks strategi virket fortrinligt. Ingen kan tage fra ham, at han har skabt en imponerende portefølje af succesfulde virksomheder. Men som Teslas aktiedyk vidner om, bliver det et problem for virksomhedernes fortsatte image og velbefindende, når Musk i øjeblikket er i gang med at smadre sin egen troværdighed.

Som et Mayas slør der falder, bliver det mere og mere tydeligt, at Musk måske ikke er i stand til at holde alt hvad han lover. Tankerne ledes hen til det geniale afsnit af The Simpsons, hvor en smart salgsmand kommer til Springfield og overtaler byen til at købe en ubrugelig monorail-jernbane, som går i stykker første gang den bliver brugt. Eller til Ikaros fra græsk mytologi, der i sin iver over at kunne flyve bliver brændt op af solen.

Musk er utvivlsomt en pioner med et imponerende cv, som kan få ting til at ske hurtigere og bedre end de fleste med sit gåpåmod og sin handlekraft. Men hvis vi ikke længere kan regne med hans ord og handlinger vil det runge hult, når Musk ifører sig en flot rumdragt og lover guld og grønne skove. Musk har hidtil været foran sine konkurrenter, men nu er de ved at indhente ham. Og hvis han ikke passer på, risikerer han at blive brændt op af sin egen kreative destruktion, inden han overhovedet når Mars og klodens frelse. Som en vor tids Ikaros.