Originalt dansk indhold trænges nu tilbage til fordel for udenlandsk underholdning. Den nye public service-aftale for DR, som kulturminister Mette Bock netop har indgået med Dansk Folkeparti, vil give den borgerlige offentlighed i Danmark et tungt slag tilbage.
Stik modsat de officielle påstande. Det er således ikke det bedre argument, der har vundet i dag. Det er de smålige og forsmåede krav, der har sejret. De indeklemte følelsers triumf. Al erfaring viser, at de mange penge, der nu spares i DR, ikke vil blive spredt ud til private medier. Desværre.
Medieforliget fra før sommerferien rummer bestemt en række mindre og tidsbegrænsede tiltag, der vil gavne mindre og nye medier. Men slet ikke i et omfang, der modsvarer nedskæringerne i DR. De sparede penge vil efter al sandsynlighed forsvinde helt væk fra journalistik og kulturformidling. Sådan er det sket andre steder, hvor public service er blevet skåret ned.
Den samlede offentlighed i Danmark står derfor til at blive tvunget ned i spændvidde, frihed og uafhængighed. Nye private medier vil ganske enkelt ikke kunne opveje det tab af indholdsproduktion, som nu sker.
Kristen schlagermusik
I en tid, hvor dansksproget og ikke-reklamefinanseriet indholdsproduktion er under hårdt pres, er vilkårene for at oplyse og engagere børn og voksne kun blevet yderligere forringet i dag. Ikke på grund af teknologi eller nye ungdomskulturer, men ene og alene fordi Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Venstre ønsker at begrænse indhold uden reklamer og kommercielt sigte.
Spareplanen for DR har to vindere – og mange tabere. Efter et årelangt pres er det lykkedes for Dansk Folkeparti og brancheorganisationen Danske Medier at få skåret budgetterne i den gamle statsradiofoni kraftigt ned og samtidig få indført nogle få, symbolske omvæltninger, som i løbet af kort tid vil indskrænke den danske offentlighed.
Dansk Folkeparti har fået fastholdt formuleringen om, at ”det i DR’s programflader og platforme skal være tydeligt, at vort samfund (…) har sin rod i kristendommen”, og samtidig fået indføjet et krav om, at ”DR skal på radio årligt tilbyde en høj andel af dansk musik på minimum 48 pct. på såvel P3 som P4”. Men formidlingen nedprioriteres. Og radiokanalerne P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz lukkes, så ingen dansk jazz, ingen dansk heavy.
Kristen schlagermusik får god spilletid i det nye DR. Den danske country-scene står over for et større gennembrud, mens debuterende og eksperimenterende danske pop- og rockmusikere vil få mindre ørenlyd.
Mindre dybdegående
De største tech-giganter kan sende en venlig tanke til de borgerlige politikere. Det store flertal af borgere i Danmark må nemlig nu i endnu højere grad tage til takke med reklamefinansieret indhold via globale mastodonter som Facebook og Google. Paradoksalt nok fordi brancheorganisationen Danske Medier også er kommet igennem med sin mærkesag.
Danske Medier har ihærdigt ført en lobbykampagne over for medieordførerne, hvor de har fremført en fantasifuld og ensidig påstand om, at dagbladene vil nyde gavn af et mindre DR. Danske Medier har forklaret deres egen tilbagegang og faldende oplag med konkurrencen fra det licensfinansierede indhold på DR – snarere end krigen fra de globale giganter.
DR kan kritiseres for det meste. Ledelsen har ladet sig tyrannisere og svækket sig selv med svulmende bureaukrati af uduelige papirskubbere. Men i virkelighedens verden er den enes død imidlertid ikke den andens brød. Alligevel er missionen lykkedes for Danske Medier.
I public service-kontrakten står nu sort på hvidt: ”DR skal på dr.dk have fokus på egenproduktion og danske produktioner med lyd, billede og tekst. DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”.
Overvej lige, hvad der står her: ”afholde sig fra lange, dybdegående artikler”. Fremover må DR altså ikke lave dybdegående journalistik, der kan formidles i bogstaver på nettet. Det er jo ren galimatias! Et grotesk udgangspunkt for at bedrive publicistisk virksomhed: Kortere og mere overfladisk.
Det er næsten mageløst, for aldrig nogensinde i danmarkshistorien har en borgerlig regering gennemført et så kulturløst angreb på grundlaget for den danske offentlighed. Mere country og kortere nyheder kan ikke opveje tabet af jazz, graverjournalistik og grundig folkeoplysning. /Lars Trier Mogensen