Uden kram, ingen begejstring. Uden begejstring, ingen vision. Uden en vision, intet Hørsholm

Hørsholm Kommune i Nordsjælland lyder for så vidt som et dejligt sted. Hørsholm har både en rig historie, en rig natur og hovedrige borgere; skatteprocenten er lav, mod vest er kommunen lettere kuperet på den der inciterende måde, man kender fra C.W. Eckersbergs landskabsmalerier, og har en ”overovervejende lerholdig moræneflade, der falder ned mod Sjælsø”, som det formuleres i Gyldendals Store Danske Encyklopædi. Det Konservative Folkeparti og Venstre dominerer kommunalbestyrelsen med henholdsvis otte og fem af 19 pladser, og Dansk Folkeparti har aldrig rigtig fået fodfæste.

Men ofte er det jo sådan, at hvis der ikke er de store problemer, så skal politikerne nok selv skabe dem. I disse år er det, som om de konservative blamerer sig langt ud ud over, hvad deres størrelse og det borgerlige ståsted egentlig lægger op til. Vi ser det på landsplan med folk som Naser Khader – og partiformand Søren Pape Poulsen, der spiller hård banan som justitsminister og i øvrigt siger, at hans parti er klar til at gå i regering med Dansk Folkeparti efter valget.

Den store historie i Frederiksborg Amts Avis torsdag morgen er en af de her  flovsere fra Det Konservative Folkeparti, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde. Hørsholm Kommunes borgmester, den konservative Morten Slotved, har ifølge avisen gjort det klart for resten af byrådet, at de ikke må kramme kommunens embedsmænd. Det er fremover forbudt.

”Der er en signalværdi i det, hvis politikere og embedsmænd er for gode venner. Kommunen er en arbejdsplads, og vi befinder os i professionelle situationer,” siger borgmesteren og uddyber: ”Jeg tror, det er vigtigt, at vi har nogle retningslinjer, som sikrer, at der er forskel på politikere og kommunens administration. Jeg har heller ikke hørt om andre arbejdspladser, hvor folk render rundt og krammer.”

Ingen kvalm adfærd

Når man læser sådan noget, kan man godt spekulere på, hvad der kan være gået forud. Borgmesteren må have set noget, han ikke kunne lide. Eller måske har han selv oplevet, at en af kommunens embedsmand, en teknisk direktør måske, har passet ham op på gangen uden for hans kontor og grebet fat i hans arm og givet ham et langt og inderligt klem og fremmumlet en taknemmelighed for alle de gode tiltag, der er sket i kommunen siden kommunalreformen (som i øvrigt ikke berørte Hørsholm). Men vi ved det ikke.

Her på Føljeton forbinder vi krammet med henrykkelse og entusiasme og misunder de såkaldte natural huggers – folk, for hvem krammet bare kommer helt naturligt. Borgmesteren siger dog til Frederiksborg Amts Avis, at kommunens krammepolitik ikke er affødt af kendte episoder med grænseoverskridende eller kvalm adfærd.

Men det er nu mærkeligt; ledeordet for Hørsholms udvikling er faktisk ‘begejstring’. Mandag den 26. maj 2014 vedtog kommunalbestyrelsen enstemmigt, at sætningen ‘Hørsholm vil begejstre’ skulle sætte retningen for kommunen frem mod 2024. Dengang var Morten Slotved også borgmester, og det blev ført til protokols, at han kaldte det ”en ambitiøs vision, som både forpligter og inspirerer, når politik bliver til virkelighed. Vi ønsker, at begrebet ’begejstring’ er styrende for udviklingen af Hørsholm.”

Lad dog følelserne få frit spil. Et kram er ikke synonym med kammerateri og korruption. Så kram, når der skal krammes, og stik politikerne en plovmand, når det er nødvendigt. Men skæg for sig og snot for sig. /Oliver Stilling