Fyret for at give bæstet en stemme

For få år siden var canadiske Jian Ghomeshi en af Nordamerikas mest feterede radioværter. Han var en stjerne hos den offentlige canadiske radiostation og havde millioner af lyttere i hele Nordamerika. Men pludselig en dag blev han indhentet af en skygge i sit liv. Først én og siden 20 kvinder, der tidligere havde været i forhold med Ghomeshi, beskyldte ham for at have krænket dem fysisk. Han skulle have bidt, slået, spyttet på og i et tilfælde også forsøgt at kvæle kvinderne under sex. I alt blev han direkte tiltalt for syv tilfælde af seksuelle overgreb og et tilfælde af kvælningsforsøg men endte med at blive frikendt for nogle af anklagepunkterne, mens andre frafaldt. Selv om forholdene kom frem, før #MeToo-sagen begyndte at rulle, kørte retsagerne, da debatten var på sit højeste, og Jian Ghomeshi fik offentlighedens dom at føle.

Alt det fortæller han om i et længere essay i en endnu ikke udkommet udgave af det litterære magasin New York Review of Books. ”Reflektioner af et hashtag” hedder essayet, der står sammen med en klynge af andre mænds fortællinger under overskriften”Fall of men”, og efter den digitale udgave begyndte at cirkulere i denne uge, rejste en mur af protester sig på de sociale medier. Man kunne vel kalde det en god gammeldags ”shit storm” mod det hæderkronede magasin, der efter få dages stormvejr fik chefredaktøren, den hollandskfødte forfatter Ian Buruma, til onsdag at træde tilbage. Det er uklart, om Buruma er blevet fyret eller selv er gået, men efter at have forsøgt at forsvare sit valg, som en enig redaktion havde stået bag, blev stormvejret ikke lige frem mindre af, at han efter flere omveje i et interview i det amerikanske online-magasin Slate formaster sig til at lufte et par kritiske tanker om #MeToo-sagen.

”Som alle andre, der tænker meget over emner som disse, bor der også ambivalente følelser i mig omkring #Metoo,” begyndte han.

“Jeg har absolut ingen tvivl om, at #MeToo-bevægelsen var et nødvendigt korrektiv til en helt forkert mandlige opførsel, der står i vejen for, at kvinder og mænd kan ligestilles. I den sammenhæng har det kun været en god ting. Men som alle velmente og gode ting, kan der være uønskværdige konsekvenser.”

”Hvor gammel er du,” spørger Slate-journalisten så Buruma.

”66,” svarer han kort, og måske ved han allerede der, at han er nødt til at trække sig eller blive fyret, selv om han dog fortsætter med at forklare sig:

”Jeg var interreseret i at høre hans historie og har diskuteret det med ham ved flere lejligheder,” sagde han blandt andet.

”Jeg ville høre om det at være på toppen af verden og kunne det hele og synes, man kunne opføre sig, som man vil, for så lige pludseligt at miste alt og blive udskammet og komme i offentlig gabestok. Ikke som et forsvar, men som en vinkel i denne sag, som er vigtig og som jeg ikke synes har været tilstrækkeligt dækket.”

Ian Buruma, som er professor i menneskerettigheder og journalistik og er en anerkendt forfatter og historiker, svømmer desværre endnu længere ud i sit forsvar:

”Jeg kan ikke dømme, hvad der er ret og vrang i enhver påstand. Hvordan skulle jeg kunne det? Alt jeg ved er, at han blev frifundet af en domstol, og at der ikke foreligger beviser for, at han har begået en forbrydelse. Hvordan han eksakt opførte sig, hvor meget samtykke der var tale om, det aner jeg ikke. Det optager mig heller ikke.”

Det blev den så med Jian Ghomeshis essay, der udover at være velskrevet og humoristisk også skøjter lidt let henover, hvor mange kvinder der havde stillet sig frem, og hvad de havde anklaget ham for, omend han dog også beskriver sin anger over hans måde at behandle kvinder på og erkender sig skyldig i ”følelsesmæssig tankeløshed”. Han beskriver, hvordan venner og kollegaer vendte ham ryggen, om selvmordstankerne, om ”masseudskamning” og betegner sig selv om et offer, der bliver fremstillet som en person, han slet ikke kan kende – en fremmed, et hashtag.

Ian Buruma var blot den tredje chefredaktør for The New York Review of Books siden tidsskriftets stiftelse i 1963, og han nåede kun at bestride jobbet i godt et år.