Jurister: Den kriminelle lavalder sættes reelt ned

To små garager med et lille kombineret værksted ligger omgivet af natur og et panelhegn. Det tilhører den sikrede institution Kompasset i Brønderslev, og her har de anbragte unge mulighed for at svejse, smede, male og bygge med forskellige træsorter.

Inde i garagen, øverst på væggen og lige over garagedøren, hænger to træskilte ved siden af hinanden. ‘Amager’ og ‘Vollsmose’ er brændemærket på dem; det er to tidligere anbragtes hjemstavne. Geografi har en tydelig betydning for de unge drenge og piger her på Kompasset.

Små flag på størrelse med colaflasker er blevet snittet i træ og bemalet med  europæiske, mellemøstlige og afrikanske landes farver og står nu på rad og række i et smalt, aflangt vindue. Lige når man træder ind i værkstedet, hænger der på venstre side et billede af den myrdede amerikanske rapper Tupac Shakur, der kæmpede mod et undertrykkende system og på nummeret ”Trapped” sang om, hvordan han selv blev holdt fanget i sit eget fængsel af afsondrethed, og at alle kriminelle ligeledes vil blive fanget eller skudt en skønne dag.

Rapperen, der voksede op i Harlem-bydelen i New York City, blev skudt i 1996 i Las Vegas men har med sin bandana bundet om panden og sin lyrik om hungren efter forandring i et stærkt undertrykkende system tilsyneladende overvundet de unge udsatte mennesker i dag, ligesom han gjorde i 90’erne og 00’erne. Alt peger på en identitetsskabelse, der stadig er undervejs, om det så er i geografi eller musik.

Mickey Mouse og Mafia

Alle, der bor på Kompasset, er frihedsberøvet. De er oftest sigtet for mere eller mindre voldsomme lovovertrædelser som røveri, grov vold og det, der er værre og er på Kompasset i varetægt, mens deres skyld efterforskes. Man kan også modtage børn ned til 12 år, hvis en kommune beslutter, det er nødvendigt. Det er dog ekstremt sjældent, at 12-årige bliver anbragt på stedet som kompasset, mens det er mere hyppigt, at stederne modtager 14-årige. Undersøgelser har vist, at kun 3 pct. af de børn og unge, som er blevet anbragt på Kompasset, har haft et relativt normalt liv uden traumatiske oplevelser, mens over halvdelen har en lav intelligenskvotient.

Selv om flere af de unge har en voldsom fortid og er låst inde her, fordi de er til fare for sig selv og for andre, så er det tydeligt, at de ikke kun er forbrydere men også er børn. Der bliver malet dukkehuse og Disney-figurer, men også bygget knallerter og skåret skakbrætter.

De har fået lov til at bygge en lille trækvogn, som kan monteres på en traktor. Der er malet og skåret forskellige billeder i siden af vognen, men det første, der fanger øjet, er to mafiososkikkelser, der pløkker hinanden med pistoler. På den anden svæver det altseende øje over en pyramide, som man kender fra den amerikanske dollar og illuminati-konspirationer.

De unge triller rundt i vognen på det udendørsareal, der er tilgængeligt, som er på størrelse med omtrent én fodboldbane, mens de smiler og sludrer, og det har tydeligvis en beroligende effekt – som at blive lullet i søvn i en barnevogn. Det foregår under opsyn ligesom alt andet på Kompasset.

Der er ikke meget legetøj, men de unge har på egen opfordring fået lov til at bygge et gyngestativ. Næsten alt er bygget i voksenhøjde, og der ligger cigaretskodder og brændte tændstikker i gårdene. Lightere er forbudt, fordi man ikke vil risikere, at de unge begynder at sniffe gas. De unge har adgang til at se tegnefilm, og flere er nærmest rituelt nødt til at blive sunget i søvn af lyden fra en tegnefilm på deres tv-apparater.

Godt nok er de langt over 10 år gamle, men det er umuligt at lade gå forbi, at de stadig er små børn. Men det er svært at forestille sig 10-årige børn bo på et sted som Kompasset, selvom det snart kan blive virkelighed. Allerede i dag er det muligt at anbringe børn helt ned til 12 år på sikrede institutioner som Kompasset, men alligevel har regeringens planer om at oprette et nyt ungdomskriminalitetsnævn fået røde alarmer til at ringe hos flere jurister.

Ingen grund til at ændre reglerne

Regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lavet en aftale om at reformere den danske indsats mod ungdomskriminalitet. Som en del af aftalen vil man ændre reglerne, så børn ned til 10 år, hvor barnet som regel går i tredje eller fjerde klasse, kan blive anbragt på sikrede institutioner som Kompasset som reaktion på kriminalitet. Formålet med aftalen er at forebygge børns kriminelle løbebaner.

Justitsministeriet beskriver nævnets rolle således:

”Nævnet skal foretage en helhedsvurdering af barnets eller den unges situation med henblik på at fastsætte et længerevarende forløb for barnet eller den unge med en række foranstaltninger, der kan bidrage til, at barnet eller den unge kommer tilbage i trivsel og ikke ender i en kriminel løbebane.”

Og selvom det udtrykkeligt står i teksten, at: “Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel.” så er det netop at indføre straf for børnekriminalitet, nogle jurister frygter, at regeringen er ved at vedtage.

Professor Emerita og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, er så bekymret, at hun har startet en underskriftindsamling for at stoppe det, hun kalder børnefængsler.

”For mig at se er dette de facto, at man nedsætter den kriminelle lavalder til 10 år,” siger Eva Smith.

”Man har allerede i dag hjemmel til at anbringe børn på sikrede institutioner, men der står udtrykkeligt, at det skal være meget specielle situationer. Derfor er der ingen grund til at ændre reglerne og nedsætte aldersgrænsen til 10 år, medmindre man vil gøre det nemmere at straffe børn for kriminelle handlinger. De 10 til 14-årige har ikke ret til en forsvarsadvokat, og de burde heller ikke blive stillet i en situation, hvor de har brug for en. Men med de nye regler så sanktioneres børn på baggrund af en mistanke, og så kan fem børn i teorien gå sammen og udpege en, de ikke kan lide, og det vil så måske være nok mistanke til, at man igangsætter et forløb. Man sparer nemlig også de børnefaglige undersøgelser væk, der skal se på, hvad og hvorfor det er gået galt.”

Peter Kofod Poulsen, retsordfører for Dansk Folkeparti, afviser blankt, at der er tale om en sænkelse. Han mener, at den nye aftale slet ikke handler om straf af kriminelle, og at nævnet ikke kan sammenlignes med domstole.

”Det er jo direkte forkert, at man sænker den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder er 15 inden det træder i kraft, og det er den stadig efter det træder i kraft. Men det er rigtigt, at børn og unge ned til 10 år kan komme i det her nævn. Det synes jeg ikke er nogen straf. Det er faktisk en god løsning,” udtaler han.

Til Eva Smiths kritik om, at man vil sanktionere børn på baggrund af mistanker, siger Peter Kofod Poulsen at det altid er en risiko at uskyldige vil være uheldige og ende med at sidde i saksen.

”Det er altid en risiko, at uskyldige kan ryge i klemme. Allerede i dag, hvis man diskuterer retssikkerhed, er det en risiko. Børn og unge der kommer for det her nævn har mulighed for at tage ressourcepersoner med.”

Det er dog ikke acceptabelt, at børn blive uretfærdigt behandlet på grund af handlinger, de slet ikke har gjort, forklarer Eva Smith.

”Vi har ikke mange tilfælde af kendte justitsmord i Danmark. Vi gør vores yderste overhovedet, for at uskyldige ikke bliver dømt. Hvad betyder det ikke for en 10-årig at blive uretfærdigt dømt? De vil aldrig få tillid til samfundet igen,” forklarer hun.

Det fremgår også af aftalen, at de sikrede og delvist lukkede institutioner, hvor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge anbringes, skal have nogle klarere retningslinjer, så de strømlines. Peter Kofod Poulsen mener, at det vil gøre det nemmere at finde den rigtige plads til unge mennesker, ”uanset om de er 10 år eller 16 år.”

Socialdemokratiet bakker også forslaget op, og retsordfører Trine Bramsen mener, at det er helt forkert at tale om, at den kriminelle lavalder nedsættes.

”De kan umuligt have læst aftalen. Der er intet strafferetsligt, der ændrer sig. Aftalen handler alene om sociale indsatser, hvilket fremgår meget klart.”

Selv hvis ikke det strafferestlige ændrer sig, er Eva Smith stadig uenig.

”Jo, man ændrer på reglerne. Man ændrer ikke på hjemmelen. Man ændrer på årsagen, så det er en reaktion på kriminalitet. Det vil være sådan fremover, at man bliver sendt dertil, hvis man laver kriminalitet, mens det i dag er sidste udvej, hvis et barn for eksempel hele tiden stikker af hjemmefra og laver alle mulige farlige ting,” forklarer hun.

Juridisk seniorrådgiver hos Børns Vilkår Ingrid Hartelius Dall advarer mod, at flere af de nye initiativer vil resultere i, at børn ender med at blive behandlet som fængselsfanger. For hende at se, er der tale om en reel sænkelse af den kriminelle lavalder, og hun kritiserer aftalen for at nærme sig oprettelse af børnefængsler.

”Regeringen vil gerne ramme den hårde kerne af kriminelle, men de kommer til at ramme en meget bredere kerne, for de rammer alle, der kan sættes foran nævnet og dermed alle unge mellem 10 og 17 år. Det er et tiltag der strækker sig mod børnefængsler. Det er uhensigtsmæssigt. For det første ændrer man reglerne for magtanvendelse og indfører kropsvisitationer og mere overvågning, og for det andet er den aftale der er lagt frem nu de facto en sænkelse,” forklarer hun.

Men Peter Kofod Poulsen afviser bekymringerne fra Børns Vilkår. ”De der organisationer slår på trommen for noget, som jeg ikke kan genkende. Det må de jo om. De kan levere nogle høringssvar og pege på noget konkret.”

Han forklarer også, at aftalen er et skridt nærmere Dansk Folkepartis mål om at sænke den kriminelle lavalder. Han mener, at regeringen burde gå yderligere end den nuværende aftale og oprette egentlige ungdomsdomstole, hvor man har beføjelser til at dømme børn helt ned til 12 år.

”Hvis det stod til os, ville vi lave et egentligt domstolssystem, hvor man også får prøvet om man er skyldig eller ej. Det gør nævnet ikke, de kigger på sociale faktorer og risikofaktorer. Det nuværende system tager slet ikke højde for, om man har gjort det, man er mistænkt for. Vi vil jo gerne lave ungdomsdomstole, og det her er et skridt i den rigtige retning.”

Ifølge Eva Smith er der ingen vej udenom, at den nuværende aftale giver beføjelser, der til forveksling ligner netop et nyt strafsystem rettet mod 10 til 14-årige.

”Den nye aftale grænser sig til, at man begynder på at fængsle børn. Hvis man siger, at den her kriminalitet er så alvorlig, at den skal have frihedsberøvelse som konsekvens, så ligestiller man børnene med kriminelle.”

Peter Kofod Poulsen hengiver også, at hvis et barn gentagende gange bryder loven, så vil man på sigt gå efter en anbringelse på en sikret institution.

”Der lægges op til i aftalen, at hvis man gentagende gange gør noget, så kan man komme på de lukkede institutioner.”

Justitsministeriet afviser i en mail kritikken og siger, at de slet ikke piller ved den kriminelle lavalder. Ifølge dem ændrer man ikke kriterierne for, hvornår det er tilladt at anbringe børn og unge.

Eva Smith mener dog, at i og med man ændrer årsagen til, hvorfor børn skal anbringes, ændrer man også kriterierne.

”Den er de facto nedsat. Den er ikke sænket formelt, den er sænket reelt. Lige pludselig er dagsordenen jo totalt ændret. Hvor man tidligere ikke var interesseret i, om 10-årige begik kriminalitet eller ej, men kun så på om de havde det godt, så handler det kun om kriminalitet nu. Man ser slet ikke på fejludvikling, man ser kun på kriminalitet. Og hvis barnet så begår kriminalitet, skal der reageres. De kan pålægge sanktioner, reaktioner og så videre, og derfor er det præcis det samme som at sænke den.”