”Den største uretfærdighed, der findes i vores samfund, er, at det stadigvæk ikke er alle børn og unge, der har de samme muligheder.” Et folketingsvalg nærmer sig, og også Socialdemokratiet er i gang med at lancere en politik, som de mener, der er stemmer i, og som kan gøre partiformand Mette Frederiksen til landets næste statsminister. I en ultrakort video, der begyndte at florerer på de sociale medier i sidste uge, ser man Frederiksen omgivet af børn, som hun skal fotograferes med til en reklame for partiets børnepolitik. ”Hvis jeg bliver statsminister, så vil jeg være børnenes statsminister,” siger hun smilende og tilføjer lidt efter, at ”alle børn har ret til en god barndom i Danmark”.
Det er lidt meta-agtigt at lave en reklamevideo, der tager afsæt i et fotoshoot til en reklame, men det er virkningsfuldt. Da Socialdemokratiets generelle politiske budskab efterhånden ligger klos op ad Dansk Folkepartis, er det som at se, hvordan en DF-reklame ville se ud, hvis den var udført af professionelle og med smag. Men indholdet – herre Jemini. Alle børnene omkring Mette Frederiksen er etniske danskere, og fire ud af fem af dem har korngult Emil fra Lønneberg-hår. Det er næsten ikke til at genkende det gamle arbejderparti, efter at den mildt paranoide Henrik Sass Larsen-doktrin er blevet fremherskende.
Da den lille video var blevet delt på Twitter lørdag formiddag med teksten ‘Alle børn skal kunne blive det, de vil’, gik der ikke lang tid, før nogen stillede det åbenlyse spørgsmål: ”Også dem her i Sjælsmark?” Vedlagt var et billede af en flok søde, lidt mørkere børn fra det såkaldte Udrejsecenter Sjælsmark, hvor forholdene for længst er blevet kaldt ”kummerlige” af Børns Vilkår.
I sin nye debatbog Kældermennesker taler forfatteren Carsten Jensen om begrebet anstændighed. ”Anstændighed er ikke et venstreorienteret monopol,” skriver han blandt andet og spørger, hvem der taler på vegne af de borgerlige vælgere, ”der oplever et voksende ubehag ved vores militante flygtningepolitik?” Vi undrer os med ham.
Carsten Jensen skriver også: ”Verden består af mennesker, og selv om vi ikke kan frelse alle, kan vi altid frelse nogen, og vi kan frelse mange flere, end vi gør. Vi kan også lære os selv og hinanden at tale om flygtninge i andre vendinger, ikke i statistikkens reducerende jargon, ikke i embedsmændenes bureaukratiske omskrivninger af tragedier til uforståeligt volapyk, ikke i mediers og politikeres bagatellisering af traumer, der ville have sendt en gennemsnitsdansker på livsvarig invalidepension. Vi bør tale om og til flygtninge som de fuldgyldige mennesker, de er, der kommer med erfaringer, vi end ikke kan gøre os forestillinger om, og som vi derfor har pligt til at lytte til, hvis vi ikke vil gøre vold på vores egen menneskelighed. Når vi siger ja til en flygtning, er det også os selv som mennesker med ansvar, indlevelse og medfølelse, vi siger ja til.”
Siden 1987 har staten betalt rejserne, når en udlænding fik ret til familiesammenføring. Den praksis blev ændret i januar 2016 med stemmer fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, så alle – inklusive uledsagede flygtningebørn – selv skal betale. Det er svært at forestille sig ens eget barn, lille eller stor, være væk fra resten af familien i årevis. Det er hjerteskærende. Men så har vi heldigvis civilsamfundet. Foreningen Venligboerne har gennem længere tid hjulpet med at samle ind, så uledsagede flygtningebørn kan få deres familie til Danmark fra verdens krigszoner. Og i morgen er der så megabegivenheden ‘Litteraturen samler ind’ på otte scener i fire byer rundt om i Danmark. Her vil 235 fremtrædende folk fra kulturlivet optræde gratis med oplæsninger og interviews for at få flere penge i kassen til børn, der i sagens natur ikke har råd til at blive genforenet med deres familie.
”Det, der kendetegner alle begivenhederne på lørdag, er, at det er ordet, der står forrest. Så det er oplæsninger, spoken words, sang, poesi og historiefortælling. Det handler om at fortælle det enkelte menneskes historie,” siger forfatteren Mads Nygaard, der er medstifter af Venligboerne. Det siger vi ja til. Vi siger ja til os selv. /Oliver Stilling