Mikkel Thielke Johansen er femten år gammel og professionel Fortnite-spiller. Det er et online computerspil, hvor man bygger huse og bekæmper andre gamere. Han har kontrakt med et af Danmarks største esportshold, der hedder Singularity, og denne weekend er holdet sammen taget til Norge, hvor de kæmper om en pengesum på 32.000 norske kroner.
Mikkel, eller OfficialTJ som han hedder i den virtuelle verden, bor primært hos sin far, og det er også her, han sidder og kommunikerer med andre gamere eller interesserede. Han er nemlig en af Danmarks største streamere. Det vil sige, at når OfficialTJ spiller, så tænder han også sit webkamera og livestreamer, så hans følgere kan observere og stille ham spørgsmål i alt fra spillestil til sliksmag.
Føljetons journalist Johanne Digebjerg Holgersson sad med på sidelinjen en af Mikkels sidste træningsdage inden weekendens turnering.
Lyt med her:
Du kan også kopiere dette RSS link og finde podcasten der, hvor du foretrækker at lytte til dine podcast.
Vi bliver som altid glade for jeres ris, ros og kommentarer til podcasten. Send dem til [email protected]