”En omstilling uden fortilfælde er krævet” til “Vor tids største udfordring”

Med 91 hovedforfattere fra 40 forskellige lande, og mere end 6.000 videnskabelige værker, var det såkaldte IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change (på dansk FN’s klimapanel) – i går morges klar med en delkonklusion til deres sjette hovedrapport, der skal komme om fire år. Den har været to år undervejs og igennem tre reviews, hvor mere end 42.000 forskere og politikere har kommenteret og rettet til, og konklusionerne er desværre ret entydige: Det er fortsat muligt at nå målet om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 grader celsius, men det vil kræve et ”hidtil uset ambitionsniveau fra klodens beslutningstagere.” (Unprecedented changes’, som det hedder i rapporten.)

Allerede i dag er jordens gennemsnitstemperatur steget med en grad siden før-moderne tid, men forskerne mener, at gennemsnitstemperaturen vil stige med yderligere mindst en grad frem mod år 2100 med det nuværende ambitionsniveau. Det er en halv grad mere end Paris-målene fra 2015, men rapporten afdækker meget konkret, hvor stor forskellen er på en gennemsnitsstigning på hhv. 1,5 og 2 grader.

”Begrænses opvarmningen til 1,5 grader i stedet for 2 grader, kan det begrænse antallet af folk, der udsættes for klimarelaterede risici og fattigdom med flere hundrede millioner i 2050.”

Forskellen er også voldsom i forhold til dyre- og planteliv. Studier af 105.000 forskellige arter viser, at to-tre gange så mange planter og insekter vil miste op imod halvdelen af deres bestand ved 2 grader ift. 1,5, ligesom verdens koralrev helt vil forsvinde.

Også i klodens vandforsyningen har temperaturstigningen fatale konsekvenser, hvor forskellen mellem 1,5 og 2 grader betyder, at dobbelt så mange mennesker vil blive ramt af vandmangel. Permafrostens afsmeltning accelereres også, jo varmere det bliver, og mellem 1,5 og 2,5 millioner km2 vil blive optøet ved to grader i stedet for 1,5.

Men det stopper ikke ved to grader, for hvis verdens regeringer ikke giver yderligere tilsagn, som der blandt andet er lagt op til i klimatopmødet i Poznan i Polen til december, vil den globale opvarmning ifølge rapporten ramme cirka tre grader i 2100, og temperaturstigningerne vil fortsætte derefter.

Allerede i dag er der massive konsekvenser af den globale opvarmning, hedder det desuden i rapporten. Hedebølger, tørke, naturbrande, oversvømmelser og storme forekommer hyppigere og er kraftigere.

Vor tids største udfordring

På den baggrund præsenterede regeringen så her til formiddag deres oplæg til den fremtidige danske klimapolitik og målt på ord og billeder er det ikke noget, man tager let på i den borgerlige regeringer, der gennem klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kalder det “Vor tids største udfordring.”

I alt var seks ministre mødt op til præsentationen af planen, hvilket Lars Løkke Rasmussen (V) også selv mente understregede klimapolitikkens alvor.

”Den blå regering melder sig ind i kampen om at få den sorte politik væk, så fremtiden kan blive grønnere,“ sagde han indledningsvist.

”Vi skal kunne give Jorden videre til vores børn og børnebørn,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Konkret er der tale om 38 initiativer, der skal gøre særligt de private husholdninger mere grønne. I løbet af de næste to år er der afsat 1,5 mia. kroner til initiativerne, men der bliver også nedsat en kommission, der skal se på de langsigtede økonomiske modeller for en grøn omstilling.

Særligt på trafikområdet skal en række forslag, gøre det nemmere at omlægge bezin- og diesel-driften til el og hybrid, og i 2030 skal det være helt ulovligt at sælge benzin- og dielselbiler.  Der bliver ingen registreringsafgift på grønne biler under 400.000 kr. i 2019 og 2020, en lavere beskatning af grønne firmabiler og desuden skal en række tiltag sikre, at den offentlige transport og taxakørsel i de større byer hurtigst muligt omlægges.

Til gengæld undgår landbruget de store restriktion, selv om erhvervet står for en tredjedel af den samlede danske CO2-udledning. Samlet går regeringen efter at opnå en reduktion på lige knap 32 mio. ton CO2 i atmosfæren, hvilket er lige i underkanten af det forventede EU-krav om en reduktion på mellem 32 og 37 mio. ton.