Tiden er løbet fra apolitisk kunst

”I know Obama was heaven sent / But ever since Trump won, it proved that I could be President”

”Bruh, I never ever stopped fightin’ for the people / Actually, wearin’ the hat’ll show people that we equal”

”See that’s the problem with this damn nation / All Blacks gotta be Democrats, man, we ain’t made it off the plantation”

Kanye West i ”Ye vs. The People”

Kanye West er på mange måder en ener i toppen af det amerikanske kulturliv. Hans opførelse og udtalelser har de seneste år mindet hele verden om, at han nægter at indpasse sig. Ligeledes når det gælder politik. Hvor det kreative USA ikke har været sent til at fordømme præsident Donald Trump, har Kanye haft en helt anden tilgang. Kanye West er noget så sjældent som en sort mainstream-kunstner, der støtter præsidenten. Det har bragt ham tæt på magten. I dag besøger Kanye Det Hvide Hus, hvor han skal diskutere retspolitik med præsidenten og dennes svigersøn.

Det er nemt at ryste på hovedet ad Kanye West. Har man fulgt hans twitter-profil (som han i øvrigt slettede for et par dage siden) det seneste års tid, kan man godt få den mistanke, at han er skør i bolden. Men samtidig sætter Kanye som en af få kunstnere præcise ord på, hvad der ligger bag støtten til de populistiske bevægelser. For Kanye står Trump for enhed, og som han rapper i sangen ”Ye Vs. The People”: Hvis han skulle stemme demokratisk, bare fordi han er sort, er han så ikke stadig blot en slave?

Kanye gør det, kunsten skal gøre: Skaber perspektiv, debat og indsigt. De store popstjerner har længe kunnet slippe af sted med at være apolitiske og koncentrere sig om deres forretning i stedet. Men sådan er det ikke mere. Ikke i denne verden. Det er i den grad blevet tydeliggjort, efter at en gammel fejde mellem Kanye West og hans arvefjende Taylor Swift er blusset op igen.

Den nye Taylor

”But I got smarter, I got harder in the nick of time / Honey, I rose up from the dead, I do it all the time”

”Oh, look what you made me do”

Taylor Swift i ”Look what you made me do”

Kanye West og Taylor Swift krydsede første gang klinger til prisshowet World Music Awards i 2009. Swift vandt dengang en statuette for årets bedste musikvideo, men da hun er oppe på scenen for at tage imod den, bliver hun afbrudt af Kanye West, der lige har brug for at sige i mikrofonen, at Beyoncé har lavet en langt bedre video og burde have haft den. Siden har der været kold luft mellem Kanye og Taylor.

Der var altså en gang, hvor de to hashtags #TeamTay og #TeamYe (Kanye vil helst bare kaldes Ye) handlede om, hvorvidt man musikalsk var på Taylors eller Kanyes side. Men nu har de to hashtags fået en ny betydning. Taylor Swift, der eller har været indbegrebet af en apolitisk pengemaskine-musiker, var tidligere på ugen ude at opfordre borgerne i sin delstat, Tennessee, til at stemme på demokraterne ved det kommende midtvejsvalg. Det har nok knust mange mandlige sydstatshjerter, at country-popstjernen ikke var så republikaner-rød, som de håbede. Trump har da også stukket til sangerinden med en bemærkning om, at han kan lide Taylor Swifts musik ca. 25 pct. mindre nu.

Taylor havde egentlig alt at vinde ved at blive ved med at svæve i den notoriske usikkerhed om, hvad hun stemmer. Men det er, som om hun synger ”oh, look what you made me do” til Trump og Kanye. De har tvunget hende til at gøre noget.

Ligeledes ville det nok være best for business, hvis Kanye West lod, som om han var demokrat. Men hvorfor skulle han det, når han ikke er det? Han har følt sig provokeret af, at man ikke må være kunstner og Trump-støtte.

Verden synes at stå i en brydningstid, hvor kunsten føler, at politik og meninger er vigtigere end kolde kontanter, og uanset hvad man ellers mener om den nuværende udvikling, er det forfriskende. Både #TeamTay og #TeamYe har deres berettigelse, og man kan håbe, at det hele ikke bare ender i skyttegravskrig, men at den nye musikalske politisering faktisk kan skabe en øget politisk oplysning og interesse gennem mainstream-kunsten. /Andreas Terp