Merkel månedronning

I midten af 1800-tallet levede der en ulykkelig konge i Bayern.

Kong Ludwig II blev født i 1845, og allerede i sin barndom var han plaget af ensomhed og ditto en melankolsk livsførelse. Ludwig besteg tronen som 18-årig efter sin fars død, men den unge konge var tilsyneladende ganske uforberedt på de pligter og opgaver, som førte med den nye kongestatus. Den stakkels Kong Ludwig II’s eftermæle handler således ikke om hans store bedrifter, men om hans excentriske, kulturelle og triste tilværelse, der kom til at forme landskabet omkring ham.

I dag huskes Ludwig II bedst for de storslåede slotte, han fik bygget i Bayern. Et af dem er eventyrslottet Neuschwanstein, som Disney senere brugte som inspiration til det slot, hvor Askepot mødte sin prins. Kongen byggede også en kopi af det franske Versailles-slot. Fælles for kongens store byggeprojekter var, at de i sidste ende var med til at lede ham i økonomisk ruin. Men fælles for dem var også, at de var bygget med inspiration fra Ludwig II’s helt store idol: Operakomponisten Richard Wagner.

Ludwig II skyede mennesker og trak sig i sine sene år mere og mere ind i sig selv. Han blev alkoholiseret, oppustet og fik tilnavnet månekongen, fordi han sov dagene væk og levede om natten. I et af sine kongelige palæer havde han fået bygget den såkaldte ”Venusgrotte,” hvor han i en skalformet båd kunne flyde rundt og se på dekorationerne, der var inspireret efter Wagner-operaen Tannhäuser. Ludwig II blev umyndiggjort i 1886 og døde efterfølgende under mystiske omstændigheder – måske selvmord.

Valget i Bayern

I dag er der ingen konge i Bayern. Men strækker man sig lidt poetisk, kan man sige, at den seneste konge (eller dronning) abdicerede fra tronen i går, da valgresultatet fra det bayerske delstatsvalg lå klar.

Angela Merkels søsterparti, det konservative CSU, har haft absolut flertal i Bayern i alle valgperioder, bortset fra en enkelt, siden 1962, men ved søndagens valg satte kun i omegnen af 37 pct. af de bayerske borgere kryds ved partiet. Det lyder som et drømmeresultat for de fleste europæiske partier, men for CSU er det en katastrofe og en tilbagegang på mere end 10 procentpoint siden valget for fem år siden.

Det kan virke mærkeligt, at et tysk delstatsvalg fylder så meget i danske medier og nu altså også her i Føljeton. Men årsagen hertil er, at valget har stor betydning for hele Tyskland såvel som Europa. Navnligt fordi nederlaget ses som et nederlag for kansler Angela Merkel. Merkel erkender også selv et ansvar for nederlaget.

Merkel er ingen månekonge – eller månedronning. På mange måder er hun det modsatte. Hvor Ludvig II byggede slotte, tog Merkel en doktorgrad i kvantemekanik, og den velovervejede kansler fremstår mere som tør og teknokratisk end egentlig excentriker. Men man forstår alligevel godt, hvis Merkel nu har lyst til at lukke sig inde i en grotte og høre Wagner. Ligesom månekongen må hun have en grundlæggende tristhed over, at folk ikke forstår hendes projekt – ja, at de ikke forstår hende. Merkel kan ende med at se sig nødsaget til at gå af efter dette valgresultat, og dermed vil hele Europa ligepludselig stå uden stærke Mutti Merkel.

Måne-Merkel må stå forvirret tilbage efter valget. Hendes lempelige indvandringspolitik (”wir schaffen das”) er ofte blevet peget på som årsagen til de hårde prøvelser, hun går igennem for tiden. Men mens det indvandrerkritiske parti AfD fik et pænt valg med 10 pct. af stemmerne, var det De Grønne, der for alvor så stærke ud: ca. 17,5 pct. endte de på.

Det viser sig, at asylpolitik kun var det fjerdevigtigste emne for Bayerns vælgere – med langt op til nummer tre. Klimapolitik var fx vigtigere. Så hvad gør Merkel nu? Er det slut med kun at koncentrere sig om de vælgere, der er gået over til AfD? Skal hun i stedet male sin regering grøn? Og kan månedronningen Merkel overhovedet nå at forlade venusgrotten og vende tilbage til menneskene, inden det er for sent? /Andreas Terp