Nyhedsanalysen
Det umuliges kunst
På den afgørende stigning i 13. etape af Vuelta a España lykkes det Oscar Rodriguez fra det baskiske hold Euskadi-Murias at trække væk sammen med polakken Rafal Majka og belgiske Dylan Teuns. Hvis Rodriguez vinder etapen, er det en kæmpe sensation – og alt det, som det lille baskiske hold symboliserer: Som holdets ejer Jon Odriozola siger: ”Alt er muligt, hvis bare man tror på det.” Vi er nået til tredje afsnit af Peter Skjødt Myginds føljeton om det genopståede baskiske cykelhold Euskadi-Murias. Følg med, hvis du kan holde tempoet!
Etapevinder Oscar Rodriguez. Foto: Peter Skjødt Mygind
Efter en række flade etaper uden de helt store overraskelser kommer 13. etape af Vuelta a España. Den slutter på toppen af La Camperona i Leon-provinsen; et monster af et bjerg, hvor de sidste to kilometer har en gennemsnitlig stigningsprocent på 15 pct.
Der er lagt op til en etape for de bedste klatrere i løbet, og da dagens udbrud kører tidligt på etapen, er der tale om et stort et af slagsen – 34 mand – med nogle af verdens bedste cykelryttere iblandt: Rafal Majka, Ilnur Zakarin, Gorka Izagirre, Dylan Teuns, Bauke Mollema, Sergio Henao, den dobbelte etapevinder Ben King – og Euskadi-Murias-rytteren Oscar Rodriguez.
Op ad den afgørende stigning angriber udbryderne på skift, og det lykkes Rafal Majka og Dylan Teuns at slippe væk. Det ser ud til, at rovet skal fordeles mellem de to. Men pludselig – på den sidste kilometer af etapen – dukker en skriggrøn trøje op i baggrunden.
”Er det Rodriguez?” lyder det fra TV2’s cykelkommentator, Rasmus Staghøj, til billederne af en Euskadi-Murias-rytter, der langsomt får tilslutning til frontduoen.
”Det er Rodriguez,” svarer hans medkommentator, cykelrytteren Chris Anker Sørensen, lige så overrasket, mens grafikken i bunden af skærmen nu viser, at Cabeza de carrera – løbets førende – er D. Teuns, R. Majka og O. Rodriguez.
”Ja, ikke den Rodriguez,” siger Rasmus Staghøj med reference til den tidligere spanske toprytter, Joaquim Rodriguez.
”Den baskiske Rodriguez. Oscar Rodriguez. Det var da meget godt kørt af ham; lukker lige hullet op til Teuns og Majka.”
”Og nu kører han altså,” lyder det fra den sidste mand i kommentatortrioen, Brian Nygaard, mens den grønklædte basker roligt trækker uden om de to andre.
”Det gør han sørme! Oscar Rodriguez! Fra Euskadi-Murias! Han hentede dem og kørte direkte forbi! Kæmpe resultat det kunne være for det her lille hold,” siger Rasmus Staghøj.
”Men der er stadigvæk langt endnu,” siger Chris Anker Sørensen.”Og det går bare lige op de sidste 800 meter.”
Oscar er alene
For bunden af La Camperona-stigningen, i en grøn-hvid-rød Skoda Fabia, sidder fire mand i Euskadi-Murias-poloer og kan næsten ikke være i sig selv. En iPad på instrumentbrættet streamer spansk tv’s livedækning af etapen med et halvt minuts forsinkelse.
”Oscar er alene! Oscar er alene,” råber holdejer Jon Odriozola, da meldingen kommer over radioen.
Kort efter følger tv-billederne. Den er god nok: Oscar Rodriguez er kørt fra sine to følgesvende og er nu alene i front med under en kilometer til mål.
”Kom så, Oscar! Du er den bedste! Du kan gøre det,” råber Jon Odriozola ind i radiotransmitteren.
Han kan næsten ikke tro, hvad han er vidne til. Og det er han ikke ene om.
Sensationen
”Han har altså stadig godt skub i cyklen. Og er måske på vej mod et højst overraskende resultat,” siger Rasmus Staghøj, mens Oscar Rodriguez – meget symbolsk – kører forbi en gruppe jublende tilskuere med baskiske flag.
”Ja, han havde godt nok en drøm, han skulle indfri fra bunden af La Camperona,” siger Brian Nygaard.
Kameraet skifter til de to forfølgere, hvor Rafal Majka nu trækker fra Dylan Teuns, stående i pedalerne, svingende med styret fra side til side.
”De her kan ikke se Rodriguez,” udbryder Brian Nygaard, hvis stemme knækker over på den sidste stavelse af bare forbløffelse.
”Neeeej, han er jo helt ude af syne,” siger Rasmus Staghøj.
”Han har altså en helt anden gang i cyklen,” siger Chris Anker Sørensen, da kameraet igen skifter til baskeren i front, der stadig sidder i sadlen og endda har tid til at kigge sig over skulderen. ”Han vinder altså.”
Med 175 meter igen rejser Rodriguez sig op i pedalerne. Han kigger sig igen over skulderen. Men der er ingen konkurrenter i nærheden.
”Den største sensation indtil videre. Ikke bare i Vueltaen, men i etapeløbssammenhæng i år,” siger Brian Nygaard.
”Den havde vi ikke set komme,” siger Chris Anker Sørensen.
”Jamen, er cykelløb ikke så skønt? Man kan blive så overrasket. At sidde og tale om de store favoritter, og så er der ikke nogen af dem, der kan hente den her rytter,” siger Rasmus Staghøj.
Oscar Rodriguez lyner op i trøjen, så ‘EUSKADI-MURIAS’-logoet fremstår intakt. Og efter at have kastet et sidste blik over skulderen hæver han armene.
”For ham er det et stort resultat. For holdet er det kæmpestort. At vinde den foreløbigt største etape i Vuelta a Espana,” siger Rasmus Staghøj, mens Oscar Rodriguez krydser målstregen. ”Vinder 13. etape af Vuelta a Espana på toppen af La Camperona.”
Que loco estas
Stemningen er ekstatisk i målområdet. Ryttere og personale fra Euskadi-Murias omfavner hinanden – og ikke mindst etapevinderen.
”Hijo de puta,” råber en mekaniker med hænderne fulde af champagne, mens han krammer Oscar Rodriguez.
”Que loco estas! Hvor er du sindssyg!”
Da Jon Odriozola dukker op, er det med våde øjne. Han slynger armene om Oscar Rodriguez, knuger ham til sit bryst og kysser hans kind.
”Jeg græd som en lille dreng, da han vandt,” siger Jon Odriozola. ”Det er drømmen, der blev til virkelighed. Det er det umulige, der lykkedes. Det er det, som Euskadi-Murias symboliserer: Alt er muligt, hvis bare man tror på det.”