En samlet nation

Der er feststemning i Bilbao-forstaden Getxo. Vueltaen er kommet til Baskerlandet her på 17. etape, og opbakningen er tydelig: Det er vel nok den hidtil bedst besøgte etapestart. Særligt omkring Euskadi-Murias-bussen er der uvant trængsel – i stor kontrast til EF Education-holdets bus overfor, hvor et par ryttere står uforstyrret og kigger på virvaret af mennesker.

”Cykling er noget særligt for os baskere. Det er det, vi ser med vores forældre, og det er det, vores børn kommer til at se,” siger den 39-årige cykelfan Godzone Eguskiza, mens hun peger på sin gravide mave. ”Der har været mange år, hvor vi ikke har haft et baskisk hold, men nu har vi Euskadi-Murias. Det er baskernes tilbagevenden!”

Mens rytterne giver autografer og får taget selfies med de mange fans, giver Jon Odriozola interview til en reporter fra fransk tv – den første i en række journalister, der vil have en kommentar fra den baskiske holdejer. ”Efter etapesejren har vi fået en kæmpe opbakning – ikke bare fra baskerne, men fra hele verden. Folk ved, at vi har udrettet noget særligt,” siger han.

En af de journalister, der pænt venter på, at det bliver hans tur til at få en snak med den karismatiske holdejer, er Benat Zarrabeitia. Han kommer fra tv-kanalen Hamaika Telebista, der specialiserer sig i nyheder på baskisk, og han bekræfter, at selvom interessen for cykelsport altid er stor i Baskerlandet, så har den fået et nøk op efter Euskadi-Murias’ sejr.

”Det var et stort øjeblik for os baskere, for nu har vi igen et samlingspunkt. Og vi projekterer os selv frem i tiden og drømmer om igen at have et baskisk hold på absolut topniveau,” siger Benat Zarrabeitia. ”Vi har så mange ting, der splitter os, men dette hold knytter os sammen.”

Tid til forsoning

Baskerlandet har altid været opdelt i dem, der er for uafhængighed, og dem, der er imod. Men striden er ikke så udtalt i dag, som den var i tiden med terrororganisationen ETA. Det skyldes ikke mindst, at uafhængighed simpelthen ikke har fyldt på den politiske dagsorden.

”Jeg tror, det har været en bevidst beslutning fra regeringens side, at man de sidste fem år har taget fokus væk fra uafhængighedsspørgsmålet,” siger lektor i spanske forhold og nationalisme ved Copenhagen Business School Carsten Humlebæk. ”Man har villet videre fra den her forfærdelige tid med terrorisme, som havde indflydelse på alle i Baskerlandet, og derfor har man forsøgt at give plads til forsoning og fokuseret politikken på noget andet.”

Det ”andet” blev økonomien, som – ligesom alle andre steder i Spanien – har været presset i Baskerlandet oven på finanskrisen. Men selvom fokus har været på at sikre velstand, så betyder det ikke, at regeringen helt har droppet den nationalistiske agenda. For samtidig med, at man tog fokus væk fra uafhængighed, så nedsatte regeringen et udvalg, der siden 2014 har undersøgt, hvordan man kunne nærme sig en ny status for Baskerlandet: En status som nation.

”Mens regeringen har holdt fokus på arbejdsløshed og krise, har man sideløbende arbejdet på det her identitetsprojekt, men uden at gøre det til et politisk slagvåben, som det var før i tiden,” siger Carsten Humlebæk.

Fælles for alle

Efter etapestarten i Bilbao kører Benat Zarrabeitia og hans medjournalist Iker Aginaga ud på ruten med retning mod dagens afsluttende stigning, Balcon de Biscaya. Og i bilen falder snakken på tiden med det gamle Euskaltel-Euskadi.

”Jeg har altid støttet et uafhængigt Baskerland, og når jeg sad derhjemme og så Tour de France for fem-ti år siden, så heppede jeg på Euskaltel-Euskadi, fordi de repræsenterede mit land. Men jeg er sikker på, at der i nabohuset sad en person, som følte sig som spanier, men som heppede på de samme ryttere,” siger Benat Zarrabeitia. ”Det skabte et fællesskab blandt alle baskere. Og det, tror jeg, er virkelig vigtigt.”

Kollegaen Iker Aginaga istemmer: Cykling er en del af den baskiske identitet. Og netop derfor var Euskaltel-Euskadis kollaps så hårdt for baskerne.

”Før i tiden var Pyrenæerne fyldt med baskiske flag og orange trøjer, når Tour de France eller Vuelta a Espana kom forbi. Sådan har det ikke været de sidste fem år,” siger Iker Aginaga, mens spansk rockmusik blæser ud af stereoanlægget. ”Forhåbentlig kan Euskadi-Murias få den stemning tilbage.”

Musikken afbrydes af en spansk stemme, der annoncerer, at et stort udbrud har et forspring på syv minutter ned til feltet efter 100 kilometer. Der er tale om 26 mand – blandt andre Euskadi-Murias-rytteren Hector Saez.

”Og vi har talt med holdejer Jon Odriozola før etapen! Lad os høre, hvad han havde at sige,” siger værten, hvorefter Jon Odriozolas stemme toner frem:

”Vi har haft en fantastisk Vuelta indtil videre. Vi håber, det fortsætter i dag, og vi gør en god figur her på hjemmebane. Vi vil gerne vise os frem – både for de baskiske tilskuere, og alle dem, der følger med på tv.”

Tilbage i rampelyset

Det udvalg, der siden 2014 har arbejdet på den baskiske identitetspolitik, er netop nu ved at begive sig ud af dets flyverskjul og ind på den politiske dagsorden. Det baskiske parlament debatterer således en ny selvstyrestatut, og selvom man har haft lignende diskussioner i 00’erne, så er det politiske klima i dag langt mere konsensuspræget.

”Sidste gang, selvstyret var til diskussion, vedtog man en temmelig vidtgående aftale i det baskiske parlament med det snævrest mulige flertal. Og da man tog det videre til den spanske regering, blev det bare væltet med det samme,” siger Carsten Humlebæk. ”Den situation vil man ikke gentage.”

Men selvom det skulle lykkes at lave en pragmatisk aftale, som har bred opbakning i det baskiske parlament, så er det ikke ensbetydende med, at den spanske regering vil acceptere den. Og i lyset af kaosset i Catalonien, hvor Spanien erklærede regionens selvstændighedserklæring for ulovlig, så kunne det umiddelbart se sort ud for den baskiske drøm om uafhængighed.

”Men der er politiske kræfter i Madrid, der gerne vil vise baskerne og det baskiske nationalistparti, at man lytter,” siger Carsten Humlebæk. ”Og jeg tror, at man – netop for at undgå samme situation som i Catalonien – kommer til se en eller anden form for bevægelse.”

Hvad der præcis kommer til at ske, er endnu for tidligt at sige. Måske får Baskerlandet status som nation. Måske får regionen mere selvbestemmelse. Måske bliver det ikke til det store. Men der er ting under opsejling, der kommer til at rykke på den baskiske nationalidentitet – og her spiller cykelsport faktisk en rolle.

”Der er en understrømning i baskisk identitetspolitik, der handler om sport,” siger Carsten Humlebæk og tilføjer, at sport historisk set har været en måde at etablere en særegen baskisk identitet, der adskiller sig fra den spanske. ”Man vil gerne markere sig med de kræfter, man nu engang har i Baskerlandet – ikke bare bruge en masse penge på at købe sportens største stjerner, som visse andre hold gør.”

Bæredygtige baskere

Etapens afgørende stigning, Balcon de Biscaya, er tætpakket af mennesker i grønne trøjer, og overalt vejrer baskiske flag. Publikum hujer og klapper, da udbruddet passerer – ikke mindst af Euskadi-Murias’ udsendte rytter, Hector Saez, der ser ud til at have det svært. Men han er heller ikke nogen stor klatrer, så det er ikke en overraskelse.

”Selvfølgelig er Euskadi-Murias ikke så gode som Euskaltel-Euskadi,” siger Benat Zarrabeitia.

”Euskaltel-Euskadi var et tophold. Euskadi-Murias er et hold i den næstbedste række. Men det er vores landshold, og fansene ved, at vi har brug for dem. Vi har brug for et nationalt symbol.”

Pludselig kan man høre en ulmende eufori i det fjerne. Som en bølge bevæger lyden af jubel sig op ad bjerget; følger feltet, der kommer buldrende, og tilråbene når et øredøvende klimaks, da rytterne passerer – med hele Euskadi-Murias-holdet i front.

Det synes nytteløst, at det lille baskiske hold trækker alle storfavoritterne nærmere på udbrydergruppen, hvor holdet trods alt har en mand med. Men omvendt; udbryderen Hector Saez kommer ikke til at vinde i dag, så hvorfor ikke sætte sig foran feltet, foran favoritterne og cykelsportens største hold, og vise fanen på hjemmebane. Vise, at baskerne er tilbage, og at de er kommet for at blive.

”Selvfølgelig vil Euskadi-Murias gerne være en del af eliten og køre Tour de France og alt det, men de tager udviklingen skridt for skridt. Og det er en bedre strategi end at bygge et storhold, som kollapser, hvis økonomien bliver usikker,” siger Benat Zarrabeitia.

Da etapen er slut, er det uden baskere i top ti. Men Euskadi-Murias fik markeret sig. Og symbolværdien i det, kan ikke købes for penge.

”Vi er det nye Euskaltel-Euskadi, men vi vil ikke lave de samme fejl, som de lavede,” siger Jon Odriozola. ”De ville være et tophold, selvom pengene ikke var der, og det kostede dem livet. Jeg vil hellere gå på kompromis og have et hold i den næstbedste række, der kan holde i mange i sæsoner.”