Kære læser

Europæisk middag for én

Britain's Prime Minister Theresa May delivers a speech at the Waterfront Hall in Belfast, Northern Ireland, July 20, 2018. Charles McQuillan/Pool via Reuters TPX IMAGES OF THE DAY

Det er sjældent sjovt at sidde og spise alene, selvom det nu let kan gøres hyggeligt af par levende lys. Så det kan Storbritanniens premierminister Theresa May jo prøve at tænde i aften, når hun skal sidde mutters alene, imens ledere fra de resterende EU-medlemslande sidder til langbordsmiddag i Bruxelles, skåler og ler.

For i aften kan meget vel gå hen og blive sandhedens time i de verserende Brexit-forhandlinger, når May skal fremlægge sit nyeste udspil til en handelsaftale ved EU-topmødet i Belgien.

Skulle der være nogen tvivl om, hvor langt de to parter står fra hinanden, ses det måske bedst ved det faktum, at May skal fremlægge forslaget i et ventelokale, hvorefter resten af EU-holdet går ind og får en bid brød. Uden May vel og mærke. Hun er ikke inviteret.

Tvisten står fortsat ved problematikken omkring en mulig toldgrænse mellem Nordirland og Irland. I tilfælde af et hårdt Brexit skal der som udgangspunkt indføres en grænse mellem de to lande, hvilket hverken EU eller Storbritannien er særligt interesserede i. Men hvor EU ønsker at indføre et såkaldt ”backstop,” der på ubegrænset tid skal holde grænsen mellem Irland og Nordirland åben, står May i en noget mere prekær situation. Dels ønsker dele af Mays bagland ikke at være bundet til EU på ubestemt tid. Dels vil det formodentlig ikke blive særligt populært at lave særregler for Nordirland, som ikke også omfatter resten af Storbritanien.

Det virker måske som et overstigeligt problem, men ikke desto mindre er forhandlingerne nu fuldkommen gået i hårdknude. På nærmest beundringsværdig pessimistisk vis er formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk endda gået så langt som til at kalde problemstillingen for en ny udgave af den gordiske knude, samtidig med at han opfordrer May til at komme med en kreativ løsning. Men Tusk har vist ikke så stor tiltro til Mays idérighed. Til et hold journalister i Bruxelles udtalte han i går: ”Desværre kan jeg ikke se en ny udgave af Alexander den Store. Som I ved, så er det ikke så nemt at finde sådan en type kreativ leder.”

Fart på skattesmækket

Men så er det jo godt, at de andre steder i EU lader til at være en smule mere hurtigt tænkende. I sidste uge gav kommisær for økonomi i Europa-Kommissionens skatteafdeling Pierre Moscovici udtryk for, at han håber på at kunne gennemføre en ny type skatteløsning inden jul, der har til formål sammenlagt at inddrive i omegnen af 5 mia. euro om året fra de store internetvirksomheder som Google og Facebook. Det er godt nok småpenge set i forhold til virksomhedernes indtægter, men det er da en start. Lige nu betaler internetfirmaer gennemsnitligt 9 pct. i skat i EU. Den øvrige industri betaler 23 pct.

I forhold til hvor langsomt tingene normalt lader til at gå i EU-regi er der da lidt mere vildskab i dette projekt. Samtidig giver Moscovicis før-jul-deadline ret god mening. Der skal ske noget nu, inden det hele går op i Europaparlamentsvalg og afslutningen på Brexit-forhandlingerne i 2019.

Til sammenligning er der måske lidt mere dinner-conversation over det, som skal ske i Bruxelles i aften, selv om det ikke ville være uinteressant at være en flue på væggen til den middag. Potentielt set må der være stof til en lidt mere sprængfarlig samtalebog, end den man i morges kunne høre i P1, at Hella Joof og Karen Thisted er på vej med: ‘Bryster skal hoppe, når man hikker.’ (til gengæld sælger Joof og Thisteds bryster helt sikkert flere bøger)

Med sådan en titel får man næsten lyst til at give Stephen Hawking ret, når han i sin sidste bog nåede til følgende Nietzscheanske konklusion: Der er ingen Gud. Ligesom Tusk altså heller ikke tror på, at der i aften viser sig en ny Alexander den Store. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12