Rapper Kanye West speaks during his meeting with US President Donald Trump in the Oval Office of the White House in Washington, DC, on October 11, 2018. (Photo by SAUL LOEB / AFP)
Se på Taylor Swift, hvis du vil forstå, hvad Kanye West fabler om til Trump. Og lidt på Sex Pistols-legenden Johnny Rotten.
Det er blevet mode for de største popstjerner at tage politisk stilling her op mod et lidt anspændt midtvejsvalg i USA om et par uger. Eller vent… det har egentlig altid været mode. Men det er alligevel både nyt og bemærkelsesværdigt, at verdens måske største og pæneste popstjerne Taylor Swift i denne uge pludseligt udtalte sig politisk, da hun endorsede demokraterne foran sine 112 mio. følgere (!) på Instagram. På samme måde var det bemærkelsesværdigt og ganske bizart at opleve musikeren, designeren og milliardforretningen Kanye West i det ovale værelse, hvor han i lange hyldest-rablerier forleden (vel nærmest) endorsede Donald Trump.
Men under hver deres endorsements ligger en dybere forklaring, der handler om modkultur, popkultur og milliarder. Det er slet ikke så mærkeligt, som det lyder, mener Føljetons Lasse Lavrsen i ugens Morgenpost-analyse.
Taylor Swift gør, hvad der er forventet af hende. Og selv om hun kommer fra Nashville og det dybe syd, hvor republikanerne står stærkt, støder det næppe hendes fans væk. Kanye er præcis det modsatte. Som en direkte antitese til Swift. Han gør det, der ikke er forventet. Det er hans drivkraft, og det han kommer fra. Hiphoppen er modkultur. Nutidens punk. Det har vi bare glemt, mens mainstreamen absorberede genren totalt omkring årtusindeskiftet og lavede milliarder på den. Og Trump er modkultur. Trump er punk, som det tidligere medlem i punkbandet Sex Pistols, Johnny Rotten, sagde det på engelsk morgen-tv. Det er der, Kanye og Trump kan finde hinanden. Ikke i politik, men i punk.