Grønlands ungdom kunne godt bruge lidt opbakning

”Vi er vant til at kunne vælge vores kampe. Og på samme måde virker det lidt, som om folk føler, det er et valg at deltage i den her diskussion. Men hvis der skal ske noget konstruktivt, så er det noget, vi er nødt til at tage stilling til – alle sammen.”

Sådan lyder det fra den grønlandske debattør og digter Aka Mørch Pedersen.

Tatoveringen, der strækker sig fra hendes underlæbe og ned til spidsen af hendes hage, fortæller hun, er en måde at vise, at hun ”tager sin kultur tilbage”. Oprindeligt markerer den type ansigtsudsmykning, også kaldet en inuit-tatovering, overgangen fra pige til kvinde i Grønland. I dag kan ansigtstatoveringerne, som man ser på flere unge grønlændere, tolkes på mange måder, bl.a. som udtryk for drømmen om selvstændighed og som et opgør mod den danske indflydelse på grønlandsk kultur.

Men det er ikke selvstændighed, Aka vil have – tværtimod. Vi skal stå sammen og udnytte, at vi i Grønland og Danmark udgør et fællesskab, siger hun.

En spirende bevægelse

I januar flyttede Aka alene til Nuuk efter at have boet 16 år i Danmark. Hun mærker, at der spirer en bevægelse i den grønlandske ungdom lige nu, hvilket har manglet i Grønland i mange år. Noget tyder på, at mange af de grønlandske unge føler sig magtesløse, og 41 pct. af de 18-24 årige mener, at de selv er helt uduelige. Det er bl.a. noget af det, der ses i de høje selvmordstal, der eksisterer i landet, hvor 50 pct. af de 18-24-årige har overvejet eller forsøgt at begå selvmord.

Men Aka oplever lige nu ”en nysgerrighed og en motivation til at gøre ting på nye måder, ” siger hun.

Der er håb for ungdommen, de mangler bare opbakning, mener hun. Aka flyttede tilbage til Grønland for at være en del af bevægelsen samt for at genopfriske gamle kontakter og det grønlandske sprog.

Kunst som samtalestarter

I øjeblikket befinder Aka sig dog i København, hvor hun sammen med kunstnere fra Danmark, Lappland, Gambia og Norge, arbejder på et samlet værk, der skal sætte fokus på nogle af de emner, som de mener, man mangler at debattere i forbindelse med Grønland.

Aka savner, at man ser på Danmark og Grønland (og Færøerne) som det samlede Rigsfællesskab, det egentlig er. Hun oplever, at der er en ligegyldighed over for Grønland og den grønlandske befolkning – både her i Danmark og også hjemme i Grønland.

”Der foregår en diskrimination, som nok er affødt af uvidenhed, der er blevet fuldstændig normaliseret her i Danmark,” beretter Aka og forklarer, at hun mener, det resulterer i, at vi bliver ved med at se problemerne i Grønland, som noget der er isoleret fra Danmark.

Hun er derfor begejstret over, at Operation Dagsværk i år fokuserer på at få skabt mere ligevægt i forholdet mellem nationerne i Rigsfællesskabet bl.a. ved at stille et borgerforslag om obligatorisk undervisning om Grønland og Færøerne i folkeskolen. Du kan læse mere om borgerforslaget og betydningen af undervisning i gårsdagens afsnit af denne portrætserie.

En anden gren af årets kampagne er projektet Ungdom på Tværs (af Nordatlanten), hvor fokus ligger på at skabe ung-til-ung-relationer mellem unge i Danmark og Grønland. Ideen med det er at dyrke samarbejder på tværs af Nordatlanten for at vise det store potentiale, der kan ligge i, at nationerne støtter sig op ad hinanden i stedet for at løsrive sig.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Grønland kæmper med rigtig mange sociale problemer. Men meget samtale om Grønland i Danmark har ligesom heddet iglo eller omsorgssvigt,” siger Aka.

Hun har bemærket, at kunst er en af de måder, hvorpå man kan få hul på en ny debat. Derfor bruger hun nu sin tid på at finde ud af, hvilke spørgsmål der skal stilles for at ”nuancere debatten, få folk op af stolene, og mere end bare tage stilling – der skal diskuteres på et nyt niveau”, forklarer hun.

”Vi skal videre fra bare at konstatere, at vi er uenige,” afslutter Aka.

Fjerde afsnit af Operation Dagsværks egen podcast behandler diskussionen, der altid har fyldt i Grønland, nemlig hvorvidt landet skal være selvstændigt.

Den kan høres her.