Morgenmadsoptakt: Crash course i amerikansk midtvejsvalg

Det er blevet kaldt det vigtigste valg i nyere amerikansk tid. Det har man godt nok kaldt nærmest alle amerikanske valg i nyere tid, men det bliver i hvert fald rigtig spændende, når amerikanerne skal stemme til midtvejsvalget på næste tirsdag.

Som få andre præsidenter har Donald Trump formået at skabe splittelse – ikke bare i den amerikanske befolkning men også i resten af verden. Trump er blevet galionsfiguren på den anti-globalistiske tidsalder og fortroppen i den populistiske magtovertagelse. De sidste to år har det hele handlet om Trump, og nu gør det det sørme igen – ja, og det selvom hovedpersonen selv ikke engang er på valg tirsdag. Det er hans ideologi til gengæld. Midtvejsvalget kan blive et praj om, hvorvidt trumpismen var en anomali, eller om ‘Make America Great Again’-sloganet har slået rødder i den amerikanske sjæl.

Hvad fanden, tænker du måske: Hvad er det for en smøre om et valg meget langt fra Danmark? Hvad er det, de prøver at sælge mig, derinde på Føljeton? Svaret er ingenting. Vi prøver faktisk at forære noget væk. Onsdag morgen, inden fanden får sko på, ligger valgresultatet fra USA klar, og i den forbindelse vil vi gerne invitere til morgenmad (gratis!) på Føljeton-redaktionen. Vi mødes kl. 06, starter stille med lidt kaffe og valgresultater på CNN, og så vil Føljeton-redaktør, USA-forfatter og Trump-connaisseur Lars Trier Mogensen bl.a. give et lille oplæg om, hvad valgresultatet betyder for USA og alle os andre.

Så hvis vi prøver at sælge noget, er det vores begejstring for det amerikanske midtvejsvalg. Måske er du allerede selv begejstret. Så er det bare med at komme til morgenmad og dele den. Måske synes du, det er noget pjat, ja, eller ligefrem kedeligt. Så tillad os lige at tale vores sag i denne artikel. Her kommer nemlig en lille guide til, hvad midtvejsvalget går ud på, og hvorfor det er vigtigt.

Hvad stemmer amerikanerne til? 

Midtvejsvalget i USA afholdes i midten af den fireårige præsidentperiode. Her stemmer amerikanerne dels til politiske poster i de enkelte stater, og de stemmer til Kongressen. For de fleste af os ikke-amerikanere er det valget til Kongressen, der er det mest interessante.

Kongressen er det amerikanske parlament. Det er delt op i to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. Ved midtvejsvalget stemmes der om alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus, mens der kun stemmes om 35 af de 100 pladser i Senatet. Hvorfor så det?

Ideen med den amerikanske tokammer-opdeling er, at parlamentet skal kunne rumme både den hurtigt skiftende folkestemning og samtidig rumme muligheden for en stabil politisk kontinuitet, der gør det muligt for politikerne at tage svære beslutninger, der rækker ud over den omskiftelig folke-opinion. Repræsentanternes Hus skal repræsentere den nuværende folkestemning, og derfor er der valg til dette kammer hvert andet år. Politikerne i Repræsentanternes Hus er således i en form for konstant valgkamp. Senatet er stabiliteten, og derfor sidder senatorer i en seks-årig periode. Hvert andet år er ca. en tredjedel af Senatets stemmer på valg.

Lige nu har Trumps parti, Republikanerne, flertal i begge kamre og sidder således på magten i Kongressen. I Senatet har Republikanerne 51 pladser mod Demokraternes 47. Derudover er der to uafhængige kandidater, men disse stemmer som regel med Demokraterne. I SenRepræsentanternes Hus har Republikanerne 235 pladser mens Demokraterne har 193. De sidste 7 pladser er tomme grundet politikere, der har trukket sig og et enkelt dødsfald. De vil ligeledes blive besat igen ved midtvejsvalget.

Hvorfor er det vigtigt?

De to kamre i Kongressen udgør tilsammen den lovgivende magt i den amerikanske udgave af magtens tredeling. De laver lovene og stemmer dem igennem. Præsidenten er den udøvende magt. Ved at underskrive en lov, som Kongressen har stemt igennem, gør han (eller hun) den pågældende lov gyldig. Derudover kan præsidenten udskrive dekreter, der dikterer, hvordan en bestemt lov skal udøves af staten. Slutteligt kan den amerikanske højesteret, hvor dommerne er politisk udpegede, forkaste en lov, hvis de mener, den strider mod den amerikanske forfatning.

Grunden til, at mange har kaldt dette valg ekstra vigtigt, er, at Republikanerne lige nu sidder på alle grene af den amerikanske magt. Donald Trump har præsidentposten, republikanerne har flertal i begge kamre, og da den kontroversielle dommer Brett Kavanaugh for nylig blev udpeget som ny højesteretsdommer, tippede balancen i højesteret således, at der også her er flertal af republikanere/konservative.

Demokratisk-sindede amerikanere frygter derfor, at republikanerne kan bruge denne magt til at indføre kontroversielle konservative lovforslag og indføre den trumpisme, som de liberale amerikanere frygter så meget. Her skal man dog huske, at de amerikanske politikere ikke er lige så tro mod deres partier, som det er tilfældet i Danmark, så for at kunne få deres lovgivning igennem, skal de først selv blive enige – det har indtil videre vist sig svært nok.

Vigtigheden i det kommende valg er derfor todelt: Dels vil det bestemme, hvorvidt Republikanerne kan beholde alle grenene af magten i USA, og det vil blive en lakmusprøve på, hvor godt Trump kommer til at klare sig ved præsidentvalget om to år.

Hvem vinder?

Vi aner det ikke. Det er der ingen, der gør, og hvis Trumps sejr i 2016 lærte os noget, så var det, at man ikke skal stole på amerikanske meningsmålinger, og at et for skråsikkert gæt kan slå hele journalistiske karrierer ihjel. Den hopper vi ikke på.

Men nu gør vi det lige alligevel.

Umiddelbart ser det ud til, at magten i de to kamre bliver splittet. Det amerikanske analysemedie FiveThirtyEight har lavet en meningsmåling, der i skrivende stund siger, at Demokraterne med 86 pct. sikkerhed vil vinde majoriteten i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne med 83 pct. sikkerhed vil beholde magten i Senatet.

Kigger man på mediet RealClearPolitics meningsmålinger, tegner sig et lignende billede. Her viser målingerne dog, at vinderen af majoriteten i Repræsentanternes Hus bliver afgjort af ”sving-distrikter” (altså distrikter, der viser dødt løb mellem kandidaterne), mens Demokraterne skal vinde alle ”sving-stater” for at kunne få magten i Senatet.

Som allerede adviseret skal man tage de her meningsmålinger med et gran salt. En af årsagerne til, at målingerne er så usikre i USA, er, at valget ofte afgøres af de mennesker, der ikke stemmer. Især til midtvejsvalget har stemmeprocenten det med at være meget lav. Derfor handler det ganske enkelt for partierne om at opildne så mange af deres egne sofavælgere som muligt.

Demokraterne håber, at vreden mod Trump vil få flere demokrater op af sofaen og stemme. Fx ser det ud til, at unge (som er en gruppe, der har været notorisk underrepræsenteret ved midtvejsvalg) i højere grad vil stemme i år – det lader til at være en fordel for demokraterne.

Sejrherren ved midtvejsvalget kan derfor lidt forenklet koges ned til, hvem der er bedst til at opildne deres vælgere: Trumps ‘Make America Great Again’-kampagne eller Demokraternes forsøg på at udstille Trump som demagog. Det egentlige svar på spørgsmålet får du først til Føljetons morgenmad på onsdag.