Bollwerk Merkel

På Twitter gik der i aftes et fint skilt rundt, som muligvis var blevet sakset fra det tyske nyhedsbureau Taz’ hjemmeside: ”Ist Deutschland bereit für einen Mann als Kanzlerin?” stod der. Er Tyskland klar til at få en mand som kanslerinde? Det lille store spørgsmål har været oppe at vende før – for halvandet års tid siden – men er i hvert fald blevet voldsomt aktualiseret af, at Angela Merkel, Tysklands forbundskansler siden 2005, på et pressemøde mandag sagde, at hun ikke vil genopstille som formand for sit konservativt-kristendemokratiske politiske parti, CDU, når der til december er partikongres i Hamborg. Og at hun ikke vil være kanslerkandidat ved næste forbundsvalg i 2021.

Nu skal man aldrig sige aldrig. Historien er fuld af politikere, der lige tester de politiske vande ved at bekendtgøre en forestående afsked fra rampelyset for så pludselig at ændre mening. Men Merkel ser ud til, at hun mener det. Sidste år fik hun et elendigt valg, og det bliver ved med at gå ned ad bakke for CDU og det bayerske søsterparti CSU. For to uger siden gik CSU tilbage med mere end 10 pct. ved valget i delstaten Bayern, og søndag tabte CDU 11 pct. ved valget i Hessen.

Men hvad så nu? Som nyhedsmediet Politicos ledende Europa-korrespondent Matthew Karnitchnig er inde på i en analyse her til morgen, kan hendes beslutning betyde en ende på hende som kansler, at hendes regering falder sammen, at en ny koalition stabler en anden regeringskonstellation på benene end Merkels spinkle og problematiske samarbejde med socialdemokraterne hos SPD og måske et nyvalg: ”Hvad der end sker, så vil bølgerne kunne mærkes langt uden for Tysklands grænser.”

Tyskland skal såmænd nok finde et ben at stå på, men Merkel har siddet så længe på kanslerposten og været så central en skikkelse i EU-samarbejdet, at det efterhånden er lidt svært at forestille sig et EU uden hende. Der er unge, som har stemt i 2005, der aldrig har prøvet andet end hende.

Ser man på, hvad de internationale medier skriver om hendes bebudede farvel i disse dage, er der flere, som maler fanden på væggen, men for fleres vedkommende på en lidt bagvendt måde. ”For os er det afgørende, at hun bliver siddende som tysk kansler i de næste tre år,” lyder det fra Tjekkiets premierminister, Andrej Babiš, der ellers ikke har været på linje med Merkel i spørgsmålet om håndteringen af migration til Europa. ”Tyskland er vores vigtigste økonomiske partner, og kansleren selv fortjener anerkendelse for at være Den Tjekkiske Republiks pålidelige ven.”

Et af EU’s mest presserende problemer er højrepopulismen og den snigende fascisme, som i stigende grad viser sig hos regeringerne i lande som Ungarn, Polen og Italien. Når de hver især er kommet og har præsenteret deres  ‘løsninger’ på flygtningestrømmene og migrationsbølgerne fra hovedsageligt Syrien og Afrika, har det været rart at varme sig ved, at der var en Angela Merkel. ”Wir schaffen das,” (vi klarer det) var hendes svar på flygtningestrømmen i sommeren 2015, og selv om hun senere har sagt, at hun fortryder det, så kan man ikke tage fra hende, at tilgangen var rigtig. Men ordene blev udlagt som mere tossegode, end de var.

Angela Merkel har hele sin politiske karriere været og er stadig en ultratålmodig, pragmatisk og konsensusorienteret politisk håndværker. Hun har måske ikke helt kunnet angive en vej mod løsningen på Europas store problematikker. Til gengæld har hun ofte føltes som et bolværk mod højredrejningen. New York Times brugte netop den engelske udgave af det ord – bulwark – i en artikel om hende i går, og måske er det i virkeligheden mere præcist, end de er klar over. Ifølge den danske ordbog er bolværk en ”solidt forankret beklædning af træ, stål eller jernbeton, der tjener til at begrænse en sten- eller jordmasse, især på en moles eller en kajs lodrette side ud mod vandet”. Okay, det lyder ikke så flatterende. Men ordet stammer fra det middelnedertyske Bolwerk: Das Bollwerk er intetkøn på tysk. Hvis tyskerne engang overvejer at rejse en statue af Merkel, kunne de også bare gøre Bollwerk til hunkøn. Die Bollwerk lyder ikke dårligt.

Og minsandten om ikke også bolværk er af samme oprindelse som ordet boulevard. Politiske iagttagere frygter, at Merkel kan blive en lame duck i europæisk politik frem til 2021, når hun nu har meldt ud, at hun stopper. Det kan også være, at det kan give hende en ro, så vi får mulighed for at se hende som lidt mere af en boulevardier. Det ville være wunderschön. /Oliver Stilling