(FILES) A file photo taken on September 22, 2017 shows an aerial view of deforestation in the Western Amazon region of Brazil. - Unbridled consumption has decimated global wildlife, triggered a mass extinction and exhausted Earth's capacity to accommodate humanity's expanding appetites, the conservation group WWF warned on October 30, 2018. For freshwater fauna, the decline in population over the 44 years monitored was a staggering 80 percent. Regionally, Latin America was hit hardest, seeing a nearly 90 percent loss of wildlife over the same period. (Photo by CARL DE SOUZA / AFP)
Du har muligvis aldrig hørt om den, men mon ikke du i hvert fald én gang i dit liv er blevet udsat for den: ‘De sultende børn i Afrika’-fejlslutningen.
Fejlslutningen med det dumme navn (som dog også under tiden kaldes ‘appel til værre problemer’-argumentet) er en snedig lille retorisk finesse, der kan bruges til at vinde genstridige diskussioner. Jovist, som ordet fejlslutning indikerer, har vi at gøre med et argument, der indordner sig under kategorien feje tricks, fordi argumentet ikke som sådan er teoretisk gyldigt, men hvem (ud over måske nogle halvstuderede røvere) går egentlig op i den slags, når de diskuterer? Af bitter erfaring kan vi afsløre: meget få!
Men lad os give et lille eksempel på dette ‘sultende børn’-argument. Forestil dig, at du ligger i sofaen. Du er frygteligt syg – synes du selv. Ramt af den frygtede hypokonder-influenza. Du føler, du måske kun har få timer tilbage. Det eneste, der kan slippe ud af din syge mund, er en besked til din sambo om, at han eller hun skal ringe til præsten, der kan give dig den sidste salve og så måske lige en pizza, fordi en sidste nadver da også ville være på sin plads. Her svarer samboen typisk: ”Du har det slet ikke slemt. Tænk på de sultende og syge børn i Afrika. De har det meget værre.”
Hvad skal man så sige til det? For det har de jo! Problemet er, at hvis man kun må brokke sig over sin tilværelse, når ingen har det værre, så står det skidt til for de fleste af os brokkehoveder i Danmark. Men det er ok at have problemer, selvom andre har det værre. Fx er det ok, at nogle københavnere vil redde Amager Fælled fra at blive bebygget, selvom der lige nu er en fæl brasiliansk superskurk, der har planer om at fælde Regnskoven i Amazonas.
Vent … Hvad?!
Bolsonaro vil af med Amazonas
Jo, den er god nok. I Brasilien (ja, og i resten af verden) er miljøforkæmpere højst bekymrede for, at den stærkt højreorienterede nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaro holder sit kampagneløfte om at ville fjerne den lovgivning, som beskytter Amazonjunglen. I stedet vil han bruge dele af junglen til landbrug. Han har derfor også lovet, at landets landbrugsministerium og miljøministerium skal slås sammen. Det er jo helt skørt. Tænk, hvis det også var sådan i Danmark … Nå jo, sådan er det også i Danmark.
Det er generelt rigtig skidt at fælde træer, fordi de hjælper med at mindske menneskets store CO2-synder, men derudover indeholder Amazonjunglen også et rigt dyre- og planteliv, hvor forskere stadig finder nye arter. Og værst af alt: Bolsonaro risikerer at skabe en ny ”de sultende børn”-fejlslutning. Den kunne lyde sådan her: ”Appel til skove i Sydamerika”-argumentet.
Et nyt dårligt argument
I går kom det frem, at nu kun fem lande råder over 70 pct. af verdens uberørte natur, og Brasilien er selvfølgelig et af de lande. Ellers har mennesket andre steder haft held med at ødelægge de naturlige økosystemer.
Tidligere på ugen kom det ligeledes frem, at mennesket har slået 60 pct. af dyrepopulationen ihjel siden 1970. Det er ikke bare tragisk i sig selv, det kan også ende med at true selve civilisationen. En af måderne at undgå dette er netop ved at værne mere om miljø og økosystemer.
Hvis Bolsonaro beslutter sig for at fælde (dele af) Amazonas, så er det forfærdeligt. Men det betyder ikke, at kampen er slut andetsteds. Alle steder må man kæmpe for bedre miljø, natur og klima. Og skulle nogen komme med indvendingen ”du har det ikke slemt, det er meget værre i Brasilien,” når man kæmper for mindre miljøsager i Danmark, så skal det være en borgerpligt at bede dem om at holde bøtte. /Andreas Terp