5 triumfer for Trump

Midtvejsvalget i USA er dårligt nyt for alverdens Trump-modstandere. Det er en dårlig dag for dem, der troede, at Trump selv ville ramme muren. Skønt de mange valg, der blev afholdt i går, ikke var en egentlig folkeafstemning for eller imod præsidenten, er der en række opsigtsvækkende tendenser i resultaterne, som vil bekræfte ‘The Donald’ i, at han har en reel chance for at blive genvalgt i 2020.

Nøgternt betragtet blev midtvejsvalget ikke den ‘blå bølge’ af Demokratisk mobilisering, som hans modstandere havde drømt om. Tværtimod formåede Republikanerne at holde nogenlunde stand, godt hjulpet af et valgsystem, som rent teknisk og valgmatematisk er til gavn for højrefløjen i USA.

Her dagen derpå tegner der sig et mønster med mindst fem tendenser, der om måske ikke ligefrem den ”tremendous success” – som Trump selv har tweetet på typisk facon – så giver præsidenten et rygstød frem mod det afgørende valg om to år:

1. Trumpificering af Republikanerne

Den første og største triumf for Trump er, at valgkampen op til midtvejsvalget har forvandlet det republikanske parti – i retning af øget og ensidig loyalitet over for Trump himself. For to år siden var mange republikanske kandidater skeptiske over for Trump eller ligefrem imod ham. Dengang blev Trump opfattet som en yderligtgående, uansvarlig og principløs kandidat.

Valgresultatet betyder, at de moderate kræfter i det gamle parti nu er mere eller mindre renset ud, og på rekordtid er det således lykkedes at trumpificere Republikanerne. Enkelte steder har hans støtter ganske vist tabt, men i det generelle billede er Republikanerne rykket sammen om Trump, og frem mod præsidentvalget i 2020 kan han nu regne med både luftstøtte og opbakning på landjorden.

2. Flertallet i Senatet befæstes

Det var ventet, at Republikanerne ville bevare flertallet i Senatet, men at det ligefrem lykkedes at vinde mandater er kommet som en overraskelse. I de senatsvalg, hvor spændingen var allerstørst, vippede vælgerne til fordel for Republikanerne: Ted Cruz slog Beto O’Rourke i Texas og Jay Hawley slog Claire McCaskill i Missouri. Og hvad endnu værre er for Demokraterne: Flere af de unge håb tabte også i de samtidige guvernørvalg, bl.a. 39-årige Andrew Gillum, der måtte se sig slået af Trump-støtten Ron DeSantis.

I skrivende stund udestår fintællingen fortsat i en række af de vestligste delstater, og det kan derfor ikke udelukkes, at Demokraterne ender med et lidt mindre katastrofalt senatsvalg. Men et nederlag er der under under alle omstændigheder tale om, og den grundlæggende udfordring står tilbage: Når det ikke lykkedes at vinde flertallet i Senatet nu, og ej heller symbolske guvernørposter i flere swingstater, men at Demokraterne tværtimod gled tilbage, vil det blive en endnu større udfordring at få parlamentarisk kontrol med Kongressen i 2020.

3. Demokraterne står mere splittet

Valgkampen op til midtvejsvalgene har udstillet, at Demokraterne kun kan samles om én enkelt dagsorden, nemlig modstanden mod præsident Trump.

I de sikre Demokratiske valgkredse er anti-Trump-budskaberne mere populære end nogensinde, og en række kandidater med en ungdommelig og multietnisk baggrund har kunnet fejre triumfer, mest markant Alexandria Ocasio-Cortez, der med sine kun 29 år bliver det hidtil yngste medlem af Repræsentanternes Hus, og både Rashida Tlaib og Ilhan Omar fra henholdsvis Michigan og Minnesota, der bliver de første muslimske, kvindelige medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Bortset fra de enkeltstående og personlige triumfer, som vitterligt har en stor symbolsk betydning, har Demokraterne ikke fundet vinderformularen, som også i mindre Demokratiske regioner kan begejstre vælgerne for en anden politisk kurs. At være imod Trump er tydeligvis ikke nok til at vinde.

4. Tab i Huset kan blive styrke

På papiret er det en oplagt sejr for Demokraterne, at de nu har genvundet flertallet i Repræsentanternes Hus. Et flertal i dette kammer giver beføjelser til at kunne iværksætte undersøgelser og nedsætte kommissioner, der vil gøre det politiske liv vanskeligere for præsident Trump. Demokraterne har så at sige fået en vetoret, de vil udnytte, og ydermere kan de blokere for bevillinger til flere af Trumps mange prestigeprojekter, der endnu ikke er blevet realiseret. Men det er mest en sejr på papiret.

Balanceskift i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalg er mere reglen end undtagelsen. Mange amerikanske vælgere har en tendens til at stemme kontra på den siddende præsident, præcist som det også skete for præsident Obama i 2010 og for præsident Clinton i 1994. Dengang skiftede flertallet til Republikanske flertal, og nu er pendulet vanen tro svinget den anden vej. Og det kan paradoksalt nok blive en fordel for Trump.

Nu har han pludselig fået serveret en letforståelig forklaring på, hvorfor han ikke kan komme med sin politik: Demokraterne blokerer. I stedet for at måtte kæmpe med beskyldninger om løftebrud, kan Trump i stedet gøre det, som han er allerbedst til, nemlig at pege fingre ad modstanderne og beskylde dem for at have ansvaret for alverdens ulykker.

5. Pelosi er den nye Hillary

Magtskiftet i Repræsentanternes Hus kan hurtigt vise sig at give Trump en ekstra vigtig brik: Den 78-årige Nancy Pelosi, der står til at blive ny formand for det amerikanske andetkammer, er den perfekte erstatning for Hillary Clinton – og kan på nøjagtig samme måde bruges som prygelknabe frem mod valget i 2020. Trump havde således stor gavn af de velorganiserede smædekampagner mod Hillary Clinton, og Nancy Pelosi, der er valgt i San Francisco, har flere af de samme karaktertræk, som igen vil kunne bruges til at mobilisere hvide, kortuddannede og ældre mænd fra USA’s mindre byer.

Under midtvejs-valgkampen brugte Republikanerne op mod 200 mio. kr. på negative reklameindslag, hvor Nancy Pelosi blev fremstillet som den nye Hillary-voodoo-dukke, og kampagnen vil kun vinde styrke i de kommende måneder, hvor den markante kvinde fra Californien vil blive et omdrejningspunkt i mediedækningen. I den reality-dramaturgi, som Trump mestrer til perfektion, er Nancy Pelosi en ny superskurk, som han vil kunne bruge en stor del af sin genvalgskampagne på at holde fra magten.

Midtvejsvalget er et startskud til en endnu mere spektakulær kampagne, der kan føre til seks år mere til Trump i Det Hvide Hus – hvis Demokraterne ikke snart kommer op med paroler og kampagnetricks, hvilket de i hvert fald ikke har haft held med gennem de sidste mange måneder.