Ja, i skrivende stund er stemmerne godt nok stadig ved at blive talt op ved det amerikanske midtvejsvalg, men resultatet ser ikke ud til at blive overraskende. Demokraterne tager flertallet i Repræsentanternes Hus, og Republikanerne genvinder et flertal i Senatet. Alright alright alright, som skuespilleren Matthew McConaughey måske ville sige det med en tyk texansk accent.
Nok om det.
For et lidt mindre omtalt, men måske lige så interessant valg, blev i går aftes foretaget af omtrent 640 mennesker, da psykologiprofessoren Jordan Peterson gæstede et udsolgt Bremen Teater i København.
Ærligt talt virker det helt skørt, at Jordan Peterson åbenbart er blevet stor nok til, at tilpas mange mennesker er villige til at betale et sted mellem 270 kroner (for de dårlige sæder) og 1.579 kroner (for VIP-pakken, som inkluderer et meet-and-greet med Peterson himself) til at fylde Bremen. Vi håber inderligt, at der blot er tale om en stor omgang ”ind og se giraffen”. For hvis der er noget vi nok ikke har brug for i lille Danmark, er det ideologiske importvarer fra en mand, som om nogen har været med til at legitimere de vrede, hvide mænd, som netop har cementeret trumpismens tag i USA.
Peterson har de sidste par år vundet stor berømmelse på den intellektuelle højrefløj i USA for sine mange YouTube-videoer og ekstremt bramfri fremtræden, hvor Peterson blandt andet tager ufortrødent hånd om den moderne mands forfald og feminismens dårligdomme. Altsammen under rygdækning af en sær sammenblanding af religionshistorie, psykologiske betragtninger, selektive læsninger af forfattere som Dostojevskij og lommefilosofiske overvejelser.
Senest har han udgivet en bog, som tidligere i år udkom på dansk under titlen ”12 regler for livet – en modvægt til kaos”, som blandt andet Berlingske og Jyllands-Postens anmeldere var svært begejstrede for. Berlingske kvitterede med fem stjerner, og Jyllands-Postens anmelder Henrik Jensen skrev blandt andet, at ”her er en aldeles fremragende bog, der tager fat på spørgsmålet om, hvordan man bliver et ordentligt menneske”.
Hvordan bliver man så det, et ordentligt menneske? Jo, ifølge Peterson indebærer det umiddelbare platituder såsom at rydde op på sit værelse, have pænt tøj på og at spise ordentligt. Det er jo egentlig tilforladeligt, omend ikke særligt banebrydende. Men der skal altså ikke graves særligt meget under overfladen, førend Peterson viser sig som et lidt mere skræmmende selvhjælpsfætter.
Petersons patriarkat
Grunden, til at vi ikke er ordentlige mennesker i første omgang, er ifølge Peterson, at vi befinder os i en vedvarende kamp mellem tilværelsens to afgørende konstanter: Det kvindelige kaos, og den maskuline orden. Det er med det verdensbillede, at Peterson bekender kulør som en misogynistisk reaktionær, der på problematisk vis ser alting i en lidet subtil enten-eller dikotomi.
”Det kan da ikke være så slemt”, tænker du måske, for Peterson har jo egentlig de akademiske meritter i orden med et professorat ved universitetet i Toronto og en forhenværende stilling ved Harvard. Noget må han da kunne. Og ja, det kan han da helt sikkert også, som et nyligt videointerview ved British GQ gjorde klart: Han kan formå at positionere sig selv som en selvsmagende kvindehader, der betvivler patriarkatets eksistens på kun ti minutter.
Det er altså vildt nok.
Som noget af det første får Peterson i interviewet sagt, at han er en troværdig videnskabsmand (hvilket sjovt nok er noget, som troværdige videnskabsmænd som regel ikke har brug for at sige), hvorefter han i adskillige ekstremt lange, pinagtige minutter forsøger at redegøre for, hvordan tanken, om at der findes et patriarkat, altså har været ret skadelig for mænd. ”Hele den her patriarkat-ting, jeg tror ikke, du har nogen anelse om, hvor fordomsfuld og farlig den er”, siger Peterson, hvortil den kvindelige interviewer Helen Lewis med et kækt, mistroisk smil får svaret: ”Nej, det gør jeg ikke. Det gør jeg virkelig ikke.”
Her er vi helt på linje med Lewis. Vi aner ikke, hvad det er, Peterson rabler om. Én ting er vi dog ret sikre på, nu hvor resultaterne fra det amerikanske midtvejsvalg tikker ind: Hans tænkning er et perfekt eksempel på alt det, vi nok ikke behøver importere fra USA. /David Dragsted