Der er kameraovervågning mange steder i København. Her en hæveautomat ved Danske Bank.
Forleden var Årets Bladtegner 2018, Christoffer Zieler, ude for en oplevelse, som han først troede var dårlig men siden viste sig at være god – rigtig god endda. Han havde været i Odense, og inden han steg på toget mod København, hævede han 600 kroner i en hæveautomat. ”Mens maskinen et øjeblik stod og brummede og optalte eller printede eller hvidvaskede pengene, eller hvordan det nu fungerer, kom jeg i distraktion til at stikke mit dankort i lommen og gå hen mod min perron. Jeg lod simpelthen 600 kroner ligge i automaten, og de var væk, da jeg lidt efter spænede tilbage,” fortæller han på Facebook.
Nogen havde simpelthen snuppet Zielers penge på de halvandet minut, der var gået. Det var ærgrelse med ærgrelse på af den hændervridende slags. 600 kroner, alligevel. Det svarer til 15 poser rugbrødschips à 200 gram hos Lagkagehuset – eller et helt års abonnement på Føljeton. Det er sådan noget, der kan få en til at synke i knæ midt i regnen og råbe ”Noooooo” (hvis man ikke kender det danske ord for nej). Christoffer Zieler var i hvert fald tynget af skyldfølelse. Han følte, han havde svigtet. Så gjorde han noget, som de fleste af os efterhånden regner for rent tidsspilde: Han oprettede en anmeldelse hos Fyns Politi.
Om aftenen ringede telefonen med gode nyheder. De 600 kroner var fundet i god behold. Vedkommende, der tog pengene, havde simpelthen indleveret dem på hittegodskontoret, hvor lødige, ordentlige medarbejdere havde sagsbehandlet og arkiveret dem på linje med almindelige fundne mistede sager som halstørklæder, nøgler og bamser. Og som en lykkelig Christoffer Zieler skriver: ”Min misantropi er i krise nu!”
Whodunnit?
Så er spørgsmålet: Hvem kunne finde på at gøre sådan noget? Hvem trækker seks nystrøgne hundredkronesedler ud af en pengeautomat for at cykle hen med dem til hittegodskontoret? Lad os prøve at bruge udelukkelsesmetoden. Den 64-årige bedragerisigtede Britta Nielsen, som i dag er landet i Københavns Lufthavn og inden for 24 timer skal i grundlovsforhør, ville ikke gøre det. Når man har svindlet staten for 111 millioner kroner, bliver man talblind og tror, at 600 kroner, det er, hvad man betaler for et enkelt stykke Gåsebryst hos konditoren i Hvidovre.
Det er heller ikke en starut som Danske Banks forhenværende bestyrelsesformand, den 62-årige Ole Andersen. På Oles cv (vi er på fornavn med Ole, efter at han er blevet fyret) står der, at han har ”finansiel og økonomisk ekspertise” og ”generel erfaring med risikostyring” (host host). Men det betyder jo intet, når man først står med de dejlige knitrende sedler i hånden. Og slet ikke når man har været bankformand, mens der er blevet hvidvasket for milliarder lige under næsen på en.
Nej, sygelig bundlinjefiksering er desværre ikke kompatibelt med etik og moral. Ja, det er vel ikke kompatibelt med noget som helst, der har med livet at gøre, når det kommer til stykket. Så ham er det heller. Ole går fri. I det hele taget er det næppe nogen fra den generation. Godt nok er Britta og Ole ikke gamle nok til at kunne huske The Blitz, men de kender til knaphed (i hvert fra aviserne).
Når vi nu taler om Blitzen, så er det netop i dag 80-året for Krystalnatten, hvor tyske nationalsocialister rendte rundt i Tyskland og ødelagde jødiske kirkegårde og butikker – og i overmorgen er det 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig, hvor 10 millioner soldater og otte millioner civile mistede livet. Krig og ødelæggelse, død og lemlæstelse til ingen verdens nytte. Er det noget, vi kan lære af?
Ja, nogle kan – og måske leder det os til svaret på spørgsmålet, vi stillede længere oppe i denne tekst. The Independent har i dag en artikel om en interessant meningsmåling: Fire ud af 10 millennials i Storbritannien – også kendt som Generation Y – ville undvige værnepligt, hvis der udbrød verdenskrig. Som en 32-årig millennial, der ønsker at være anonym, udtaler til avisen: ”Jeg vil ikke dø.”
Det er da noget af det fornuftigste, vi længe har hørt. Hvis alle millennials over hele verden har samme indstilling, kunne vi få lagt nytteløse krige i graven en gang for alle. Det er svært at føre bevis for det her, men med den viden, vi nu ligger inde med, er vi ret sikre på, at det er en millennial, der har afleveret Årets Bladtegners 600 spir på hittegodskontoret i Odense. Træd frem og modtag din findeløn, unge ven. /Oliver Stilling