Tre tabere og en joker i svensk politik

Kl. 9.20 denne morgen faldt endnu et forsøg på at danne en svensk regering sammen på Helgeansholmen midt i den Stockholmske skærgård. Her stemte et flertal i Riksdagen imod Moderaternas leder Ulf Kristerssons forsøg på at danne en borgerlig regering med sig selv som statsminister og Kristendemokraterne (KD) som eneste andet parti i regeringen.

Det var ikke dybt overraskende, da de to andre partier i den borgerlige Alliance på forhånd havde sagt, at de ikke kunne støtte den konstellation, med den samme begrundelse, som har lydt gennem hele valgkampen: Sverigedemokraterna (SD).

En svensk regering må, ligesom i Danmark, ikke have et flertal imod sig, og da KD er det eneste parti, der ikke direkte har sagt, at man ikke ville have noget imod at basere en regering på støtte – hverken passivt eller aktivt – fra SD, var konstellationen med Moderaterna og KD umiddelbart den eneste mulighed for Ulf Kristersson for ikke at få et flertal imod sig. Sammen fik Moderaterne, Kristdemokraterne og Sverigedemokraterne 44,1 pct. af stemmerne. Men her er det så at Centerpartiets Annie Lööf har fået en nøgleposition. Til trods for at Centerpartiet kun fik godt otte procent af stemmerne, sidder hun med mandater nok til at sikre flertal til begge sider i den svenske Riksdag. Fra begyndelsen af valgkampen har hun sagt, at partiets mål er en borgerlig regering – helst med samtlige fire borgerlige Alliance-partier, men til gengæld har hun også stllet  det modstridende ufravigelige krav at en borgerlig regering ikke må være afhængig af SD.

Alliancen i sig selv ville ikke kunne opnå flertal, da alle til venstre fra Centerpartiet ville stemme imod og SD gøre det samme mod en regering med Liberalerne og særligt Centerpartiets Annie Lööf, der så direkte har ønsket at holde SD uden for indflydelse. Som Annie Lööf sagde i går til Sveriges Radios P1 morgen.

”Det handler frem for alt om, at vi ikke vil give Sverigedemokraterna afgørende indflydelse. Vi står over for en historisk skillevej, om vi vil give et højrepopulistisk nationalistisk parti indflydelse i svensk politik.”

Annie Lööf mener, at der fortsat er muligheder for at danne regering, uden at Sverigedemokraterna behøver give deres støtte – uden præcis at nævne hvordan. Men senere på dagen åbnede hun i et tv-interview døren på klem henover midten.

“Jeg udelukker ingen modeller længere,” sagde hun.

Med Löfvens 144 mandater og Centerpartiets 31 udgør de tilsammen nøjagtig de 175, det kræves for at have flertallet bag sig, men Annie Lööf har dog tidligere udtalt, at hun hellere ville spise sine sko end at sidde i en regering med Stefan Löfven som statsminister. Det behøver hun principielt heller ikke, påpeger flere svenske kommentatorer, da hun nu selv lige pludselig er blevet en joker til selve statsministerposten. Det er dog ikke sandsynligt, at hverken Ulf Kristersson eller Stefan Löfven vil sidde alene som andenviolin i en regering med en anden statsminister end dem selv, men hun kan være en mulig samler i en koalitionsregering, da det heller ikke er muligt for Kristersson og Löfven at tænke sig en regering, hvor de lader den ene regere.

Som bekendt resulterede valget til Riksdagen 9. september i, at fungerende statsminister Stefan Löfven fra Socialdemokraterna ikke længere havde flertal og splittede svensk politik i tre blokke. Den rød-grønne blok med Socialdemokraterna i spidsen kan ikke mønstre et flertal. Derudover er der den borgerlige blok, som ikke alene kan mønstre flertal. Slutteligt er der Sverigedemokraterna, der stadig er så isoleret, at ingen partier – heller ikke KD – endnu har så meget som talt eller holdt møder med dem om deres mulige krav til en regering. I hvert fald ikke officielt.

Det er anden gang, at et forsøg på regeringsdannelse falder sammen i Sverige. Først forsøgte Stefan Löfven og nu Kristersson. Det er nu op til den såkaldte Tallmann, der er en slags forhandler udpeget af begge partier til at pege på en ny partileder, der skal forsøge at danne regering. I alt må der kun stemmes fire gange i Riksdagen, før det udløser et tvungent nyvalg. Og et nyvalg er bestemt heller ikke et usandsynligt scenarie. Som Ulf Kristersson selv sagde i går, da det stod klart, at Annie Lööf ikke kunne støtte hans regering:

”Sverige har bevæget sig nærmere et nyvalg.”

Måske der denne gang kunne komme andet end tabere ud af det.