Dum meteor, hovedløst landsting

Prøv at forestille dig følgende scenario: Pludselig formørkes himlen over Østersøen, og da folk i byerne og landdistrikterne langs kysterne i Sverige, Tyskland, Polen, Kaliningrad, Letland og Litauen kigger op, får de øje på en meteor, som ikke bare er på vej mod Bornholm, men gudhjælpeme også har samme størrelse som Bornholm. Bang! siger det. Impactet er voldsomt, og med ét slag er hele solskinsøens infrastruktur smadret. Biler, træer, huse, folk og fæ – alt er fladmast. De idylliske gader i Svaneke ligner lort, Hammershus er vitterlig en ruin, sagnet om de bornholmske trolde Krølle Bølle, Bobbarækus, Bobbasina og Krølle Borra virker pludselig så inderligt ligegyldigt, og gourmetrestauranten Kadeau syd for Pedersker er sikker på at få frataget sin eneste michelinstjerne.

Rolig, rolig, såh, såååh. det var bare et tænkt eksempel for at give en fornemmelse af størrelsesforholdet på den opdagelse, som et internationalt hold af forskere fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, har gjort under indlandsisen i Nordøstgrønland.

Da forskerne i 2015 studerede et nyt kort over topografien under den en kilometer tykke is, bemærkede de en gigantisk cirkulær fordybning under Hiawatha-gletscheren. Det kunne da ikke være … jo, det lignede lidt et krater fra en kæmpemeteor på 31 kilometer i diameter (godt og vel svarende til afstanden mellem Rønne og Svaneke). I maj 2016 sendte det tyske Alfred Wegener-Institut for polar- og havforskning et fly med en kraftig radar på vingerne afsted for at kortlægge kraterbunden, og efter yderligere tektoniske undersøgelser på landjorden, begyndte brikkerne at falde på plads, og nu offentliggøres fundet i et studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

En professor Kurt H. Kjær fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum udtaler, at krateret ”er usædvanligt velbevaret”, hvilket er overraskende, idet gletscheris ”er en utrolig effektiv slibemaskine” (der kan man bare se), som hurtigt ville kunne fjerne sporerne fra nedslaget. Af samme grund vurderer forskerne krateret til at være yngre end tre mio. år og muligvis ned til 12.000 gammelt.

Hvis det ikke er ældre, kan man glæde sig over, at nedslaget fandt sted et så afsondret* sted og ikke for eksempel på Bornholm. Krateret indskriver sig på listen over verdens 25 største, og næste skridt for forskerne er at finde ud af, hvilken effekt meteornedslaget kan have haft på livet og klimaet på kloden.

Et økonomisk krater

Grønland, du og din natur er sgu mageløs. Af samme grund kan man godt blive lidt beklemt, når man hører, at et flertal af politikerne i Grønlands landsting Inatsisartut i dag har tænkt sig at stemme for anlæggelsen af et enormt lufthavnsprojekt. Man vil udbygge de nuværende lufthavne i Nuuk og Ilulissat og stable en helt ny lufthavn på benene i Qaqortoq i Sydgrønland, og man opererer med et at astronomisk budget på 3,6 mia. svarende til halvdelen af Grønlands bruttonationalprodukt. Hvorfor?

Den grønlandske regering håber på, at lufthavnene kan give Grønlands økonomi lidt medvind og blandt andet styrke turismen, sådan som man har set det ske i Island. Ulrik Jørgensen, der er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, har advaret om, at projektet ikke er gennemtænkt, og at der ikke er nogen nævneværdige samfundsmæssige gevinster at hente. Over for nyhedsbureauet Ritzau peger han på, at det måske ville være smartere at udbygge vejnettet i Sydgrønland for at skabe mere mobilitet i et område, der er præget af arbejdsløshed og faldende indbyggertal.

Hvis man er astronom eller kosmolog og skal forklare en meteor til en børnehave, vil man måske sige, at den er ”dum”; meteoren ved ikke, hvad den gør, den følger bare sin bane og slår ned. Bang. Det grønlandske landsting er ikke en meteor, det ved, hvad det gør; men at planlægge megalomane byggeprojekter, der med stor sandsynlighed vil efterlade landet i et økonomisk krater, kan man vel godt kalde hovedløst. /Oliver Stilling