To nuancer af brunt

Det er mandag, og vi vil tillade os at foretage en stille og rolig overflyvning på denne plads i dag. Men hvis vi skal tease lidt af hensyn til den særlige føljetonske tekstuelle spændstighed, som du er blevet forvænt med, kan vi oplyse, at ordet lort kommer til at optræde i alt seks gange (fra nu af). Første gang ryger det bare ud af os som et bandeord, vi straks fortryder, men ikke kan trække tilbage, og de to følgende er det det mest nærliggende ord i forbindelse med noget videnskabeligt arbejde til havs.

Hvis vi skal pege på, hvad vi tror, er en af Føljetons forcer som budbringer af verdens gang, så er det vores milde ambivalens over for nyhedsstrømmen. Vi er ikke nyhedsjunkier – af og til afskyr vi det lort. Men nogen skal jo sortere i det, så vi ikke alle sammen skal se hele og halve dage gå op i røg foran tekst-tv. Du drømmer ikke om, hvad vi har stået igennem for at kunne levere følgende lille platte.

Vi starter i Luxembourg, hvor det danske cateringlandshold søndag aften vandt verdensmesterskabet i buffet. Yes, det gjorde de. Det ti mand m/k store kokkehold skulle lave en overbevisende buffet til 150 personer, og det lykkedes så sandelig, kan man konstatere ved at kigge ned over menuen. Rav- og ølsauce, karamelliserede jordskokker, creme fraiche-is, karamelliseret hvid chokolade, purløgsolie, karse, svampetærte, bagt kartoffel med løvstikke, dampet torsk og dildolie, blev det blandt andet til. ”Vi er glade, vi er trætte, og vi er udkørte. Vi havde forventet en guldmedalje, og det fik vi,” lyder det herligt udansk fra holdkaptajn Dennis Justesen Nielsen, Horsens.

For at være ærlige, så er vi faktisk lige så overraskede som dig over, at det lidt forkætrede restaurationsbegreb ‘buffet’ er blevet en disciplin ved et mesterskab. Men hvis det kan bevirke, at vi kommer til at se færre tilfælde af roskildesyge, fordi flere kokke får lyst til at stile efter stjernerne og vaske hænder i processen, så er det jo godt.

Det er ikke mere end et par uger siden, at 60 gæster på Hotel Ringkjøbing gik ned med kvalme, pludselig og voldsom opkastning, vandig diarré, mavepine, mavekramper, feber, kuldegysninger, hovedpine, smerter i led og muskler, og hvad der ellers er symptomerne på roskildesyge. ”Vi ser ofte norovirus optræde ved buffeter, hvor folk kan gå rundt og røre ved bestikket til fødevarerne,” udtalte en beredskabschef i Fødevarestyrelsen senere til Dagbladet Ringkjøbing-Skjern.

Blåhvalens efterladenskaber

Tiden er knap, så vi haster videre. Vi skal nemlig ned til den geografiske sydpol. Et hold forskere er ved at forberede en syv uger lang tur til Antarktis, som de selv beskriver som ”den mest udførlige hvallorte-ekspedition nogensinde”. Formålet er at indsamle betragtelige mængder blåhvalelort med henblik på at undersøge dets indvirkning på biodiversiteten og klimaforandringerne. Tesen er, at verdens største pattedyr, der kan blive 30 meter lange og veje 200 tons, spiller en langt vigtigere rolle for havets økosystemer end hidtil antaget. ”Jeg vil vise, at hvalerne er økosystemingeniører,” siger havbiogeokemiker Lavenia Ratnarajah fra University of Liverpool. ”Hvis vi kan vise, hvor meget disse dyr bidrager med til havets funktioner, så vil det være lettere at redde dem.”

Ifølge The Guardians oplysninger indeholder lort fra blåhvaler rigelige mængder jern og fungerer som gødning, der stimulerer væksten af nyttige bakterier og plankton. Teorien er, at blåhvalen er uundværlig i havene omkring sydpolen. Lorten fra blåhvalerne flyder ovenpå, inden det synker, og det er lige der, der er et open window til at få det indsamlet. Efter sigende lugter blåhvalelort helt forfærdeligt – altså værre end en kloak – men heldigvis er det droner, som tager sig af det mest beskidte indsamlingsarbejde. Videnskaben længe leve. Måske bliver den vores redning. /Oliver Stilling