Sandhedens øjeblik: Den forlorne fyring

Det virkede næsten som et lille, befriende glimt af ærlighed, da USA’s præsident forleden affejede den årlige National Climate Assessment med ordene: ”Jeg tror ikke på det”.

I det mindste er hans seneste rableri oprigtigt. Donald J. Trump tror ganske enkelt ikke på de nøje dokumenterede advarsler i statusrapporten, der er udarbejdet af 300 af verdens førende klimaforskere. Og Trump er – om ikke andet – konsistent i sin vedholdende fornægtelse af den videnskabelige dokumentation, der uigendriveligt har ophobet sig om klodens menneskeskabte og ulykkesvangre overophedning.

Indrømmet, det er på alle måder bimlende skørt, knaldskørt, men trods alt ærligt. Trump benægter helt åbent og uforfalsket alle fakta. Lige fra begyndelsen har han også udpeget lobbyister, der er hentet direkte fra kul- og olieindustrien, til sit efterhånden totalt nedsablede miljøministerium. Det er en massakre i fuld offentlighed.

Anderledes foregår det herhjemme. I hvert fald når det gælder graden af ærlighed i klimapolitikken. Mønsteret bagved begynder imidlertid at ligne de amerikanske tilstande: Kritikerne får lukket munden. Via bagdøren.

Klimaindsats ruller tilbage

I forrige uge kom det danske Klimarådet – som officielt er ”et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund kan ske på en omkostningseffektiv måde” – med en ny rapport, Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018.

Her fastslår eksperterne kontant, at VLAK-regeringen smykker sig med lånte fjer, når statsminister Lars Løkke Rasmussen hævder, at Danmark er i fuld gang med den grønne omstilling. I rapporten hedder det:

”Selv med energiaftalens tiltag og regeringens udspil til en klimaplan vil udledningerne falde markant langsommere mellem 2020 og 2030, end de er faldet i perioden 2011-2020. Efter 2030 skal tempoet i den grønne omstilling derfor øges kraftigt, hvis målet om netto-nuludledning skal nås”.

Eller måske endnu mere enkelt formuleret af Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen: ”En hovedpointe i vores nye statusrapport er, at vi sænker hastigheden til en fjerdedel af den nuværende indsats,” sagde økonomiprofessoren, og fortsatte: ”Regeringens plan lever kun lige med nød og næppe op til vores forpligtelser”.

Ministeren var bestemt ikke fornøjet med kritikken. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udsendte derfor i går en pressemeddelelse, hvor han i hårde vendinger går i rette med rapporten: ”I 2030 forventer vi stort set ikke at bruge fossile brændsler til el og varme i energisektoren. Det er derfor volapyk at påstå, at regeringen reducerer tempoet i den grønne omstilling. Energisektoren er jo intet mindre end revolutioneret”.

Bemærk ordet ‘volapyk’. Regeringen afskriver reelt det uafhængige ekspertråd som en flok heksedoktorer og clairvoyanter. Næsten helt trumpesque. På samme måde som ‘The Donald’ afviser Lars Christian Lilleholt pure fakta.

Da ærligheden forsvandt

Men hov? Hvad skete der så med den estimerede professor, tidl. overvismand Peter Birch Sørensen? Jo, i går blev han fyret. På gråt papir. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt mente, at det var tid til en udskiftning, til trods for, at den nu hidtidige – og altså fagligt funderede, regeringskritiske – formand for Klimarådet gerne ville have fortsat sit arbejde.

I stedet bliver professor Peter Møllgaard fra det hollandske Maastricht University School og Business and Economics hentet fra højre. Han skal nu, forstås, mere servilt og politisk opportunt gøre status over regeringens klimaindsats fremover. Gerne med lidt håb, glæde og hyldest til livet. Og forløbet er derfor, selvfølgelig, også blot en tilfældighed, hvis man spørger ministeren:

”Det er fuldstændig grundløse spekulationer. Uanset om Klimarådet var kommet med deres rapport i sidste uge, og uanset om der har været en diskussion, så var der blevet udpeget en ny formand for Klimarådet”.

Fyringen har vakt opstandelse. Men kritikerne kan hyle op fra nu og frem til 2030, for Lars Christian Lilleholt har altså besluttet sig for at bruge sine magtbeføjelser til at skubbe Peter Birch Sørensen væk, efter han har vist sig at være for ubekvem for Venstre frem mod valgkampen.

Men måske havde det været mere ærligt, hvis ministeren blot havde kommenteret Klimarådets rapport med ordene: ”Jeg tror ikke på det”? I stedet står Danmark nu tilbage med klimapolitik, der både er stadig mere formørket og uredeligt forloren. /Lars Trier Mogensen