Nyhedsanalysen
Til alle underkendte genier
Til alle underkendte genier
Er du mon en underkendt forfatter? Skulle dit mesterværk af en bog have solgt meget, meget mere end de to eksemplarer, der står på Rønde Bibliotek, hvor din mor arbejder? Fortvivl ej – det er dig, der har fat i den lange ende. Alle forfatterne på bestsellerlisterne vil forsvinde i glemslen, og det vil med tiden stå klart, hvem der lavede værket, som nu står tilbage som en monolit over litteraturhistorien. Literary Hub har lavet en fin og meget lang liste over hver af de sidste 100 års udgivelser, der har solgt mest, og sammenlignet med, hvad der ellers blev udgivet det pågældende år. Og der er ikke noget at tage fejl af. Bestsellerne er for os helt ukendte udgivelser, mens det ene mesterværk efter det andet tårner sig op i marginen. Tag den Jussi. Tag den Hella.
…