Nyhedsanalyse

Et par gode råd fra Piketty til Macron

French President Emmanuel Macron speaks during a special address to the nation, his first public comments after four weeks of nationwide 'yellow vest' (gilet jaune) protests, on December 10, 2018, at the Elysee Palace, in Paris. (Photo by LUDOVIC MARIN / POOL / AFP)

Lovlig kopernikansk. Da Frankrigs præsident Emmanuel Macron for et år siden lancerede sine planer for en reform af det franske arbejdsmarked, som han vidste, den almindelige franskmand ville hade, så han sig nødsaget til også lige at sige et par ord om sit tilnavn, Jupiter. Han opfattede faktisk ikke sig selv som en himmelgud, sagde han i et interview i magasinet Le Point. Fint nok. Alligevel kunne han ikke dy sig for at omtale sin reform som en ”kopernikansk revolution” – en højtravende henvisning til både astronomen Kopernikus og filosoffen Immanuel Kant, der, hvis han selv skulle sige det, havde foretaget en ”kopernikansk revolution” inden for filosofien. Så der er ikke noget at sige til, at Macron har svært ved at connecte med den almindelig franskmand.

Jupiter ned på Jorden. Macron gjorde imidlertid et hæderligt forsøg i en tale på direkte tv i den bedste sendetid mandag aften. Utilfredshed med nye miljøafgifter på diesel og benzin førte for fire uger siden til demonstrationer over hele Frankrig anført at græsrodsbevægelsen ”de gule veste”. Men som The Guardian formulerer det, morfede bevægelsen med overraskende hast over i et bredere udtryk for vrede, indignation og lede rettet mod præsidenten og det franske parlament, fordi blandt andre de arbejdsløse og pensionisterne har svært ved at få enderne til at mødes. I de seneste dage er vreden kammet over, og kriminelle elementer har smadret og stjålet løs i Paris (hvor 2.000 er blevet anholdt). I sidste uge droppede regeringen miljøafgifterne, men det var for sent. I sin tale sagde Macron, at han havde taget vreden til efterretning, og at den var ”dybfølt og på mange måder legitim”, fordi den gik 40 år tilbage i tiden. Han lovede at iværksætte planlagte skattelettelser hurtigt, øge mindstelønnen fra januar og fjerne en skat, der rammer pensionister med lav indkomst. Men det slår ikke til.

Hvad siger Thomas Piketty til det hele? Den kendte franske stjerneøkonom skriver i sin blog i Le Monde i dag, at Macron er buset alt for hurtigt frem med skattelettelser for eliten, nærmest som om han var ”uovervindelig”. Piketty taler om, at Macron og regeringen har glemt at tage ”finanspolitisk retfærdighed” med i ligningen og derfor har begået en række ”faktuelle, historiske og politiske fejl”, som bør rettes straks. ”Hvis Macron ønsker at redde sin femårsperiode ved magten, skal han straks genindføre formueskatten og omfordele pengene, så de kompenserer de mennesker, som er hårdest ramt af miljøafgifterne.” Hvis Macron ikke formår at gøre det, er meldingen, vil han vælge en ”forældet” pro-velhaver-ideologi på bekostning af kampen mod global opvarmning”. Så enkelt er det. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12